Language of document :

Rettens kendelse af 19. juli 2016 – Panzeri mod Parlamentet og Kommissionen

(Sag T-677/15) 1

(Annullationssøgsmål – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – godtgørelse til parlamentarisk assistance – opkrævning af uretmæssigt udbetalte beløb – den anfægtede retsakt erstattet, mens sagen verserer – ufornødent at træffe afgørelse – forberedende retsakt – afvisning)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Pier AntonioPanzeri (Calusco d’Adda, Italien) (ved advokat C. Cerami)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved S. Seyr og G. Corstens, som befuldmægtigede) og Europa- Kommissionen (ved J. Baquero Cruz og D. Nardi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand nedlagt i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af dels skrivelsen fra direktøren for Direktorat B, direktoratet for »Medlemmernes Økonomiske og Sociale Rettigheder« i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans af 21. september 2015 vedrørende inddrivelse hos sagsøgeren af et beløb på 83 764,34 EUR og meddelelse om den dertil hørende debetnota af 18. september 2015, dels skrivelsen fra Europa-Parlamentets generalsekretær af 27. juli 2012, hvorved sagsøgeren modtog meddelelse om resultatet af en undersøgelse vedrørende dennes anvendelse af de parlamentariske godtgørelser.

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse for så vidt angår skrivelsen fra direktøren for Direktorat B, direktoratet for »Medlemmernes Økonomiske og Sociale Rettigheder« i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans af 21. september 2015 og debetnota nr. 2015-1320 af 18. september 2015.

I øvrigt afvises sagen.

Pier Antonio Panzeri bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 27 af 25.1.2016.