Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 10. oktober 2006 - PTV mod KHIM (map&guide)

(Sag T-302/03) 1

(EF-varemærker - ansøgning om map&guide som EF-ordmærke - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: PTV Planung Transport Verkehr AG (Karlsruhe, Tyskland) (ved avocat F. Nielsen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved B. Müller og G. Schneider, som befuldmægtigede

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 1. juli 2003 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1046/2001-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket map&guide som EF-varemærke

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 264 af 1.11.2003.