RETTENS DOM (Appelafdelingen)
15. november 2011
Sag T-58/11 P
Michel Nolin
mod
Europa-Kommissionen
»Appel – personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – slettelse af point for fortjeneste og prioritetspoint som følge af en forfremmelse i medfør af vedtægtens artikel 29 – hjemmel – den udstedende myndigheds kompetence – princippet om forbud mod forskelsbehandling«
Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 1. december 2010 i sag F-82/09, Nolin mod Kommissionen med påstand om ophævelse af denne dom.
Udfald: Appellen forkastes. Michel Nolin bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med denne sag.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – forfremmelse – retspleje – point for fortjeneste og prioritetspoint – antal svarende til forfremmelsestærsklen – fradrag i det samlede antal point, som en tjenestemand, der er blevet forfremmet, har optjent
(Tjenestemandsvedtægten, art. 29 og 45)
2. Tjenestemænd – ansættelsesmyndigheden – beføjelser – udøvelse heraf – sagsfordeling – undtagelser – videredelegering – lovlig – betingelser
(Tjenestemandsvedtægten, art. 2)
1. Begrebet forfremmelse, der fremgår af vedtægtens artikel 29, stk. 1, litra a), nr. iii), skal læses i lyset af definitionen i vedtægtens artikel 45 og følgelig være i overensstemmelse med de gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget på grundlag heraf. Gennemgangen af kandidaterne til forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 1, litra a), skal nemlig foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i vedtægtens artikel 45, hvilket nødvendigvis omfatter bestemmelsen i artikel 2, stk. 3, i de af Kommissionen i 2004 vedtagne almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45, der udtrykkeligt fastsætter, at efter en forfremmelse fratrækkes det antal point, der er nødvendige for at nå forfremmelsestærsklen, i det samlede antal point, som en forfremmet tjenestemand har opnået.
Hvis det var anderledes, kunne de tjenestemænd, der er blevet forfremmet i henhold til vedtægtens artikel 29, bruge et stort antal point for fortjeneste og prioritetspoint, som de har opnået i en lavere lønklasse med henblik på en ny forfremmelse, hvilket ville være i strid med vedtægtens artikel 45, hvorefter sammenligningen af en tjenestemands fortjenester med henblik på forfremmelse skal ske i forhold til de af hans kolleger, der er i samme lønklasse. De nævnte tjenestemænd ville endvidere have en større chance end deres kolleger, der er blevet forfremmet udelukkende på grundlag af vedtægtens artikel 45, for på ny at blive forfremmet, hvilket ville være i strid med ligebehandlingsprincippet, der er et grundlæggende princip i EU-retten, som er fastslået i artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
(jf. præmis 36 og 37)
Henvisning til:
Domstolen: 14. september 2010, sag C-550/07 P, Akzo Nobel Chemicals og Akcros Chemicals mod Kommissionen m.fl., Sml. I, s. 8301, præmis 54
Retten i Første Instans: 26. oktober 1993, sag T-22/92, Weissenfels mod Parlamentet, Sml. II, s. 1095, præmis 66; 30. september 2003, sag T-302/02, Kenny mod Domstolen, Sml. I-A, s. 235, og II, s. 1137, præmis 56
2. En videredelegering eller en undtagelse fra de fordelingskriterier, som ansættelsesmyndigheden råder over i henhold til vedtægten, kan alene medføre, at forvaltningens retsakter er ugyldige, såfremt en sådan videredelegering eller undtagelse kunne risikere at krænke en af de garantier, som tjenestemænd er tillagt efter vedtægten, eller reglerne om god forvaltningsskik på området for personaleforvaltning. En afgørelse, der træffes af Kommissionen i henhold til vedtægtens artikel 2, indebærer en sagsfordeling inden for Kommissionens tjenestegrene mere end en absolut fordeling, hvis manglende overholdelse sanktioneres ved, at af de handlinger, som foretages uden for de fastlagte rammer, kendes ugyldige.
(jf. præmis 49)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 15. september 1998, sag T-23/96, De Persio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 483, og II, s. 1413, præmis 111; 5. oktober 2009, forenede sager T-40/07 P og T-62/07 P, de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen og Kommissionen mod de Brito Segueira Carvalho, Sml. Pers. I-B-1, s. 89, og II-B-1, s. 551, præmis 155.