Language of document : ECLI:EU:F:2014:94

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM (Tredje Afdeling)

14. maj 2014

Sag F-140/12

Christodoulos Alexandrou

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/231/12 – adgang til dokumenter – afslag på den genfremsatte begæring om adgang til de multiple choice-spørgsmål, der blev stillet i adgangsprøverne«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Christodoulos Alexandrou i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 25. september 2012 om afslag på hans genfremsatte begæring om adgang til dokumenterne og, om fornødent, af afgørelsen truffet den 20. juli 2012 af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO), hvorved han blev nægtet aktindsigt i syv af de multiple choice-spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med adgangsprøverne ved den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/231/12 (herefter »udvælgelsesprøven«).

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Christodoulos Alexandrou bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – Personalerettens kompetence – annullationssøgsmål vedrørende afgørelser truffet med hjemmel i forordning nr. 1049/2001 – ikke omfattet – begæringer om adgang til dokumenter, der indgår i en procedure for afholdelse af en udvælgelsesprøve – omfattet

(Statutten for Domstolen, bilag 1, art. 1; Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – udelukkelse af en ansøger som følge af utilstrækkelige resultater i forbindelse med multiple choice-prøverne – begrundelsespligt – rækkevidde – meddelelse af den endelige udelukkelsesbedømmelse – tilstrækkelig begrundelse, medmindre der foreligger særlige omstændigheder

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – udelukkelse af en ansøger som følge af utilstrækkelige resultater i forbindelse med multiple choice-prøverne – begrundelsespligt – rækkevidde – ansøgernes velerhvervede ret til at få udleveret en kopi af prøven – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2)

4.      Institutionernes retsakter – formodning for lovlighed – beviser, der anfægter aktens lovlighed – bevisbyrde

(Art. 288 TEUF)

1.      Personaleretten har kompetence til at prøve lovligheden af de akter, som Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor vedtager på baggrund af bestemmelser i en meddelelse om udvælgelsesprøve, men har ikke kompetence til at træffe afgørelse i et annullationssøgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af en institution med hjemmel i forordning nr. 1049/2001.

De respektive kompetencer for Personaleretten og Den Europæiske Unions Ret, bl.a. på området for aktindsigt, bør baseres på objektive kriterier og kan ikke afhænge af parternes kvalificering af akterne og navnlig ikke af sagsøgerens ønske om at iværksætte den ene eller den anden administrative procedure forud for sagsanlægget eller af institutionens ønske om at behandle en begæring om aktindsigt i et dokument i henhold til forordning nr. 1049/2001 fremfor i henhold til vedtægten.

Kriteriet for at fastlægge den retslige kompetence er således retsgrundlaget for sagsøgerens ret til at begære aktindsigt i dokumenterne.

En begæring fra sagsøgeren om at få fremsendt spørgsmålene fra hans adgangsprøve knytter sig til anvendelsen af artikel 6 i bilag III til vedtægten og anvendelsen af punkt 6.2 i vejledningen for almindelige udvælgelsesprøver og ligger åbenbart inden for rammerne af en sag, der har til formål at anfægte sagsøgerens udelukkelse fra udvælgelsesprøven. Eftersom sagens genstand således er en afgørelse fra en institution, hvorved sagsøgeren får afslag på adgang til de omtvistede spørgsmål, betyder dette, at sidstnævnte har nedlagt påstand om annullation af en bebyrdende afgørelse i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, og artikel 91 og ikke en afgørelse som omhandlet i forordning nr. 1049/2001.

(jf. præmis 17 og 19-27)

Henvisning til:

Personaleretten: 18. september 2012, sag F-96/09, Cuallado Martorell mod Kommissionen, præmis 60; 2. december 2013, sag F-49/12, Pachtitis mod Kommissionen, præmis 22

Den Europæiske Unions Ret: 13. december 2012, forenede sager T-197/11 P og T-198/11 P, Kommissionen mod Strack, præmis 54

2.      Pligten til at begrunde en bebyrdende afgørelse, såsom en afgørelse, der træffes af en udvælgelseskomité i forhold til en ansøger, har til formål dels at give afgørelsens adressat oplysninger, der er tilstrækkelige til at fastslå, om afgørelsen er korrekt, dels at muliggøre en domstolskontrol.

Såfremt der ikke foreligger særlige omstændigheder, kan administrationen, når den organiserer ansættelsesprøver, der består i besvarelse af multiple choice-spørgsmål, opfylde sin begrundelsespligt ved at give de ansøgere, der ikke har bestået prøverne, meddelelse om procentandelen af korrekte svar og ved efter ansøgernes anmodning at fremsende de korrekte svar på de stillede spørgsmål.

Der er ikke tale om en særlig omstændighed i tilfælde, hvor en ansøger har opnået meget højere karakterer i de andre prøver end de karakterer, ansøgeren har opnået i prøven i sprogligt logisk ræsonnement, når det blot drejer sig om en påstand, der ikke støttes af nogen indicier, og som ikke kan føre til den konklusion, at de omtvistede spørgsmål på nogen måde var fejlbehæftede.

(jf. præmis 34, 37 og 39)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 23. januar 2003, sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, præmis 67; 27. marts 2003, sag T-33/00, Martínez Páramo m.fl. mod Kommissionen, præmis 43

Personaleretten: 11. september 2008, sag F-127/07, Coto Moreno mod Kommissionen, præmis 32; 29. juni 2011, sag F-7/07, Angioi mod Kommissionen, præmis 136 og 138

3.      Hvad angår rækkevidden af pligten til at begrunde resultaterne fra udvælgelsesprøverne, kan en sagsøger, der ikke har bestået de computerbaserede adgangsprøver, ikke påstå, at institutionen har tilsidesat princippet om den berettigede forventning, princippet om beskyttelse af velerhvervede rettigheder eller princippet om ligebehandling, hvis han ikke modtager en kopi af prøven, på baggrund af en tidligere praksis, ifølge hvilken han havde modtaget en kopi af sine skriftlige prøver. De computerbaserede adgangsprøver er en del af et system af prøver, der afholdes ved hjælp af en database, hvorfra Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor vilkårligt henter spørgsmålene til prøverne i sprogligt logisk ræsonnement og talbehandling. Den omstændighed, at de spørgsmål, der stilles ansøgerne, er valgt vilkårligt af en computer, imødekommer snarere et hensyn til ligebehandling af ansøgerne, samtidig med at det er muligt at tilrettelægge prøverne over flere dage, hvilket er i ansøgernes interesse.

(jf. præmis 47 og 48)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 14. juli 2005, sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, præmis 18

Personaleretten: 15. april 2010, sag F-2/07, Matos Martins mod Kommissionen, præmis 178

4.      Da der gælder en formodning for, at en administrativ retsakt er lovlig, og da bevisbyrden i princippet påhviler den, som anfægter lovligheden, påhviler det den pågældende i det mindste at fremlægge tilstrækkeligt præcise, objektive og samstemmende beviser, der kan godtgøre, at de påberåbte omstændigheder er sandfærdige eller sandsynlige.

Følgelig skal en sagsøger, der hverken råder over beviser eller i det mindste en række indicier, acceptere den legalitetsformodning, der er knyttet til afgørelser truffet af udvælgelseskomitéen eller af administrationen på området for udvælgelsesprøver. Heraf følger, at inden for rammerne af et søgsmål til prøvelse af sådanne afgørelser, kan en sagsøger ikke nøjes med at nedlægge påstande eller fremføre personlige overbevisninger til støtte for, at administrationen ikke har meddelt ham oplysninger, der muliggør efterprøvelsen af berettigelsen af hans påstande, og at han dermed fratages retten til en retfærdig rettergang som omhandlet i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og retten til effektive retsmidler.

(jf. præmis 52 og 53)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 19. november 1996, sag T-272/94, Brulant mod Parlamentet, præmis 35; 13. juli 2000, sag T-157/99, Griesel mod Rådet, præmis 25

Personaleretten: 4. februar 2010, sag F-15/08, Wiame mod Kommissionen, præmis 21