Sag T-546/20
Sopra Steria Benelux SA
og
Unisys Belgium SA
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Femte Afdeling) af 1. december 2021
»Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – tjenesteydelser vedrørende specifikation, udvikling, vedligeholdelse og support af IT-platforme til GD »Beskatning og toldunion« – afvisning af en tilbudsgivers tilbud og tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver – begrundelsespligt – unormalt lavt bud«
1. Den Europæiske Unions offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser
(jf. præmis 32)
2. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – omfang – bedømmelse af begrundelsespligten på grundlag af sagens omstændigheder – nødvendigheden af at angive alle de relevante faktiske og retlige omstændigheder – foreligger ikke
[Art. 296, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra c)]«
(jf. præmis 34-37)
3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – omfang – bedømmelse af begrundelsespligten på grundlag af sagens omstændigheder – afgørelse om ikke at antage et bud inden for rammerne af en udbudsprocedure vedrørende levering af tjenesteydelser – forpligtelse til efter skriftlig anmodning at meddele de kvaliteter og fordele, der kendetegner det bud, der er blevet antaget, samt navnet på ordremodtageren
(Art. 296 TEUF; Europa Parlamentets og Rådets forordning 2018/1046, art. 170, og bilag I)
(jf. præmis 38-40)
4. Den Europæiske Unions offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – unormalt lavt bud – den ordregivende myndigheds pligt til at høre den bydende – den ordregivende myndigheds undersøgelse af, om et bud er unormalt lavt – omstændigheder, der skal tages i betragtning
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/1046, bilag I)
(jf. præmis 44-49)
5. Den Europæiske Unions offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – unormalt lavt bud – begrundelsespligt – rækkevidde – udtrykkelig anmodning fra den afviste tilbudsgiver – begrundelsespligt – omfang
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/1046, art. 170, stk. 3, og bilag I)
(jf. præmis 50-54, 60 og 65)
Resumé
Den 6. december 2019 offentliggjorde Europa-Kommissionen en udbudsbekendtgørelse vedrørende en udbudsprocedure for tjenesteydelser med henblik på specifikation, udvikling, vedligeholdelse og support på tredje niveau af IT-platformene ved Kommissionens Generaldirektorat for »Beskatning og Toldunion«, der bestod af to partier (1).
Den 27. februar 2020 afgav sagsøgerne, Sopra Steria Benelux SA og Unisys Belgium SA, i form af et konsortium, et fælles bud.
Ved afgørelse af 2. juli 2020 gav Kommissionen sagsøgerne meddelelse om afvisningen af deres bud på parti A med den begrundelse, at det ikke var det økonomisk mest fordelagtige bud, og at kontrakten var blevet tildelt en anden tilbudsgiver. Sagsøgerne anlagde sag ved Retten med henblik på annullation af denne afgørelse.
Med sin dom gav Retten sagsøgerne medhold og annullerede afgørelsen af 2. juli 2020 vedrørende parti A med den begrundelse, at afgørelsen ikke var tilstrækkeligt begrundet, for så vidt som den ikke præciserede grundene til at antage, at tilslagsmodtagerens bud ikke forekom unormalt lavt. Retten præciserede i øvrigt rækkevidden af begrundelsespligten i forhold til de afviste tilbudsgivere, som anmoder om en begrundelse, når den ordregivende myndighed har fundet, at det valgte bud ikke forekom unormalt lavt.
Rettens bemærkninger
Efter at have henvist til fast retspraksis vedrørende administrationens begrundelsespligt og princippet om en effektiv domstolskontrol konstaterede Retten for det første, at reglerne for Unionens offentlige kontrakter fastsætter en begrundelse i to faser for afviste tilbudsgivere (2). For det første oplyser den ordregivende myndighed alle afviste tilbudsgivere om afvisningen af deres bud og om årsagen hertil. Dernæst oplyser den ordregivende myndighed hver enkelt tilbudsgiver, der ikke befinder sig i en udelukkelsessituation, og som opfylder udvælgelseskriterierne, når der skriftligt anmodes herom, hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 15 dage efter modtagelsen af denne anmodning om de kvaliteter og fordele, der kendetegner det valgte bud, den betalte pris eller kontraktens værdi samt navnet på den tilbudsgiver, der er blevet tildelt kontrakten (3). Denne angivelse af en begrundelse i to faser er i overensstemmelse med formålet med begrundelsespligten, der for det første medfører, at de berørte personer kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, således at de kan forsvare deres rettigheder, og for det andet medfører, at Unionens retsinstanser kan udøve deres kontrol.
Hvad for det andet angår omfanget af den begrundelsespligt, der påhviler den ordregivende myndighed, når den finder, at det valgte bud ikke forekommer unormalt lavt, bemærkede Retten dels, at vurderingen af, om der foreligger unormalt lave bud, foretages i to faser. I første omgang vurderer den ordregivende myndighed, om prisen eller omkostningerne i buddet forekommer unormalt lave (4). Den ordregivende myndighed skal således udelukkende afgøre, om de indgivne bud indeholder et holdepunkt, der kan vække mistanke om, at de kan være unormalt lave. Hvis de indgivne bud ikke forekommer at være unormalt lave, kan den ordregivende myndighed fortsætte evalueringen af disse bud og proceduren for kontraktens tildeling. Hvis der derimod foreligger sådanne holdepunkter, skal den ordregivende myndighed i anden omgang foretage en kontrol af det pågældende buds sammensætning med henblik på at sikre sig, at dette ikke er unormalt lavt. I dette tilfælde er den ordregivende myndighed forpligtet til at give den pågældende tilbudsgiver mulighed for at redegøre for, hvorfor dennes bud ikke er unormalt lavt. Den ordregivende myndighed skal dernæst vurdere de afgivne forklaringer og afgøre, om det pågældende bud er unormalt lavt. Hvis dette er tilfældet, er myndigheden forpligtet til at afvise det.
Endelig bemærkede Retten, at den ordregivende myndigheds begrundelsespligt, når denne finder, at det antagne bud ikke forekommer unormalt lavt, er af begrænset omfang. Dette skyldes bl.a., at den ordregivende myndighed i første omgang alene foretager en umiddelbar bedømmelse af et buds unormalt lave karakter. Hvis myndigheden blev tvunget til på detaljeret vis at redegøre for, hvorfor et bud ikke forekommer den at være unormalt lavt, ville det svare til ikke at tage hensyn til sondringen mellem de to faser i analysen. Når en ordregivende myndighed antager et bud, er den navnlig ikke forpligtet til som svar på enhver anmodning om begrundelse (5) udtrykkeligt at angive en begrundelse for, hvorfor det bud, som den antog, ikke forekom den at være unormalt lavt. Det følger således implicit, men nødvendigvis af den omstændighed, at den ordregivende myndighed har vurderet, at der ikke forelå holdepunkter for, at buddet var unormalt lavt. Disse grunde skal derimod meddeles den afviste tilbudsgiver, som udtrykkeligt anmoder herom, eftersom en begrundelse på dette punkt oplyser denne om et vigtigt aspekt af det valgte buds kvaliteter og relative fordele. Det er i øvrigt ikke tilstrækkeligt, at den ordregivende myndighed blot konstaterer, at det bud, der er valgt i forbindelse med tildelingsproceduren, ikke er unormalt lavt, eller blot at anføre, at det er blevet vurderet, at dette ikke var tilfældet.
Endelig præciserede Retten, at når der på den ene side er en betydelig forskel mellem prisen på den afviste tilbudsgivers bud og tilslagsmodtagerens bud, som er de eneste, der har afgivet bud, og når prisen på det bud, der er blevet afvist, på den anden side er det eneste sammenligningsgrundlag for at fastslå, at der foreligger et indicium for, at det valgte bud kan anses for at være unormalt lavt, skal den ordregivende myndighed give den afviste tilbudsgiver, som anmoder herom, de oplysninger, der giver denne mulighed for at råde over tilstrækkelige oplysninger til at få kendskab til grundene til, at det valgte bud ikke forekom unormalt lavt, og dermed eventuelt at anfægte rigtigheden af denne vurdering.