Language of document : ECLI:EU:T:2014:862





Rettens dom (Niende Afdeling) af 8. oktober 2014 –

Laboratoires Polive mod OHMI – Arbora & Ausonia (DODIE)

(Sag T-77/13)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket DODIE – det ældre nationale ordmærke DODOT – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – beføjelse til at omgøre en afgørelse«

1.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 18, 19 og 46)

2.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærkerne DODIE og DODOT [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 22, 26-29, 45 og 49)

3.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens adgang til at omgøre den anfægtede afgørelse – grænser (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 3) (jf. præmis 62)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 31. oktober 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1949/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Arbora & Ausonia, SLU og les Laboratoires Polive.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 31. oktober 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1949/2011-2) annulleres.

2)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes i øvrigt.

3)

Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler Laboratoires Polive’s omkostninger.

4)

Arbora & Ausonia, SLU bærer sine egne omkostninger.