Appel iværksat den 24. august 2023 af Polwax S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten den 14. juni 2023 i sag T-585/20, Polwax mod Kommissionen
(Sag C-541/23 P)
Processprog: polsk
Parter
Appellant: Polwax S.A. (ved avocats M. Taborowski og P. Hoffman)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og ORLEN S.A., tidligere Polski Koncern Naftowy Orlen S.A.
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 14. juni 2023 i sag T-585/20, Polwax mod Kommissionen ophæves i sin helhed.
Europa-Kommissionens afgørelse af 14. juli 2020 i sag M.9014 1 annulleres, og Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger samt at betale appellantens omkostninger, og intervenienten tilpligtes at bære sine egne omkostninger.
Subsidiært, såfremt Domstolen måtte vurdere, at sagen ikke er moden til påkendelse, hjemvises sagen til Retten til fornyet afgørelse, og afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat ni anbringender.
Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn, samt at den fordrejede det standpunkt, som appellanten forsvarede, idet den lagde til grund, at det påhvilede sidstnævnte som interesseret part at tilvejebringe »tungtvejende indicier« for et eventuelt konkurrencemæssigt problem i en situation, hvor dette kriterium ikke burde have været anvendt, og idet den ligeledes krævede, at appellanten tilvejebragte »tungtvejende indicier« for, at de produkter som Kommissionen havde undersøgt på det forudgående marked (markedet for råparaffin), ikke er substituerbare med hensyn til efterspørgsel eller udbud, selv om en sådan forpligtelse for tredjeparter ikke følger af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, og idet Retten fastslog, at de oplysninger, som appellanten havde fremlagt under proceduren, ikke udgjorde sådanne »tungtvejende indicier«. Derudover begik Retten en retlig fejl, idet den undlod at analysere dynamikken i de forskellige segmenter i det forudgående marked, og idet den accepterede det faktiske fravær af en begrundelse fra Kommissionens side for konklusionen om, at det forudgående marked hverken var opsplittet eller segmenteret.
Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten fordrejede det standpunkt, som appellanten forsvarede, og at den følgelig ikke undersøgte appellantens anbringende vedrørende definitionen af det efterfølgende marked (markedet for paraffinvoks), og at den derudover accepterede det faktiske fravær af en begrundelse fra Kommissionens side for konklusionen om, at det efterfølgende marked hverken var opsplittet eller segmenteret.
Med det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten fordrejede appellantens anbringende om vigtigheden af importeret råparaffin for konkurrencen på markedet, og at Retten følgelig foretog en fejlagtig retlig bedømmelse af appellantens klagepunkter.
Med det fjerde anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten anlagde åbenbart urigtige skøn vedrørende fusionens økonomiske følger, idet den klart med urette lagde til grund, at Orlen hverken havde evne eller var tilskyndet til at nedsætte udbuddet af råparaffin i Polen, og at det var muligt at erstatte nationalt råparaffin med importeret råparaffin.
Med det femte anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten fordrejede appellantens argumentation, idet den fastslog, at den ikke foreholdt Kommissionen at have set bort fra den omstændighed, at Orlen ikke var en potentiel konkurrent til Lotos.
Med det sjette anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl og tilsidesatte sin tidligere retspraksis, idet den undersøgte fusionen i lyset af retningslinjerne for vurdering af ikke-horisontale fusioner efter Rådets forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser 1 (herefter »retningslinjerne for vurdering af ikke-horisontale fusioner«), selv om disse retningslinjer ikke finder anvendelse på fusioner, hvis vertikale virkninger er tæt knyttet til deres horisontale dimension, således at en fusion på markedet for råparaffin bestående af fusionen mellem Lotos og Orlen skal vurderes i lyset af retningslinjerne for vurdering af horisontale fusioner efter Rådets forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser 2 .
Med det syvende anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten, selv hvis det antages, at retningslinjerne for vurdering af ikke-horisontale fusioner fandt anvendelse på vurderingen af den omhandlede fusion, anlagde flere åbenbart urigtige skøn i forbindelse med anvendelsen af disse retningslinjer.
Med det ottende anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den afslog appellantens anmodning om indhentning af en sagkyndig erklæring og fastslog, at denne anmodning gik videre end formålet med bevisoptagelsen.
Med det niende anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den fastslog, at omstændigheder, der lå efter vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, var uden relevans med hensyn til vurderingen af fusionen, selv om disse omstændigheder godtgør, at Kommissionens ræsonnement i denne afgørelse var forkert.
____________
1 Kommissionens afgørelse af 14.7.2020 om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalens funktion (sag M.9014 – PKN Orlen/Grupa Lotos) (anmeldt under nummer C(2020) 4651) (EUT 2021, C 196, s. 8).
1 EUT 2008, C 265, s. 6.
1 EUT 2004, C 31, s. 5.