RETTENS KENDELSE (Tredje Afdeling)
25. januar 2024 (*)
»Annullationssøgsmål – søgsmålsfrist – for sent anlagt – åbenbart afvisningsgrundlag«
I sag T-280/23,
Olieselskabet »Lukoil« PAO, Moskva (Rusland), ved advokaterne B. Lebrun og C. Alter,
sagsøger,
mod
Europa-Parlamentet ved U. Rösslein og S. Toliušis, som befuldmægtigede,
Rådet for Den Europæiske Union ved M. Bauer og L. Bratusca, som befuldmægtigede,
Europa-Kommissionen ved M. Burón Pérez og A.-C. Simon, som befuldmægtigede,
og
Åbenhedsregistret,
sagsøgte,
har
RETTEN (Tredje Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, F. Schalin, og dommerne P. Škvařilová-Pelzl og I. Nõmm (refererende dommer),
justitssekretær: V. Di Bucci,
afsagt følgende
Kendelse
1 Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren, olieselskabet »Lukoil« PAO, nedlagt påstand om annullation af afgørelse Ares (2023) 1618717 af 6. marts 2023 truffet af åbenhedsregistrets sekretariat om at slette selskabet fra Den Europæiske Unions åbenhedsregister.
Den retlige bedømmelse
2 I henhold til artikel 126 i Rettens procesreglement kan Retten, når sagen åbenbart må afvises, beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse uden at fortsætte sagens behandling.
3 I den foreliggende sag finder Retten, at sagen er tilstrækkeligt oplyst ved de svar, som sagsøgeren og de sagsøgte har givet på de spørgsmål, der blev stillet som led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse af 11. juli, 17. august og 5. oktober 2023, og som vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagen eventuelt er anlagt for sent. Retten har derfor, i medfør af procesreglementets artikel 126, besluttet at træffe afgørelse uden at fortsætte sagens behandling, og endog uden at det er nødvendigt at forkynde stævningen for de sagsøgte, eftersom søgsmålet af de nedenfor anførte grunde under alle omstændigheder må afvises.
4 I henhold til artikel 263, stk. 6, TEUF skal et annullationssøgsmål indgives inden to måneder efter, at den anfægtede retsakt, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt sagsøgeren eller, i mangel heraf, senest to måneder efter, at sagsøgeren har fået kendskab til den. I overensstemmelse med procesreglementets artikel 60 skal denne frist desuden forlænges med en fast afstandsfrist på ti dage.
5 Hvad nærmere bestemt angår beregningen af fristerne bestemmer procesreglementets artikel 58, stk. 1, litra a) og b), dels, at »såfremt en frist, der er udtrykt i dage, uger, måneder eller år, skal regnes fra det tidspunkt, hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling foretages, medregnes den dag, hvor begivenheden indtræffer, eller handlingen foretages, ikke ved beregningen af fristen«, dels at »en frist, der er udtrykt i uger, måneder eller år, udløber ved udgangen af den dag, der i fristens sidste uge, måned eller år er samme ugedag eller dag i måneden som den dag, hvor den begivenhed er indtruffet, eller den handling er foretaget, fra hvilken fristen regnes«.
6 Ifølge fast retspraksis er denne søgsmålsfrist præceptiv, da den har til formål at tilvejebringe klarhed og retssikkerhed og at undgå enhver forskelsbehandling eller vilkårlighed i retsplejen, således at det tilkommer Unionens retsinstanser af egen drift at efterprøve, om den er overholdt (dom af 23.1.1997, Coen, C-246/95, EU:C:1997:33, præmis 21, og kendelse af 19.1.2018, Miasto Gliwice mod Kommissionen, T-485/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:40, præmis 6).
7 Det bemærkes ligeledes, at det påhviler den part, der gør gældende, at en sag er anlagt for sent, at føre bevis for den dato, hvor den anfægtede afgørelse blev meddelt, og under alle omstændigheder for det tidspunkt, hvor den pågældende fik kendskab til den, hvis der var tale om en foranstaltning af individuel karakter (jf. analogt dom af 29.11.2018, WL mod ERCEA, T-493/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:852, præmis 59). I den foreliggende sag påhviler det derfor de sagsøgte at føre bevis herfor.
8 For at en afgørelse kan anses for at være blevet gyldigt meddelt i vedtægtens forstand, kræves det ikke, at adressaten for afgørelsen faktisk har fået kendskab til dens indhold, men at den pågældende har haft mulighed for på fornøden vis at gøre sig bekendt hermed. Beviset for, at adressaten for en afgørelse ikke blot har modtaget denne afgørelse, men også har haft mulighed for på fornøden vis at gøre sig bekendt hermed, kan i denne henseende følge af forskellige omstændigheder (jf. analogt kendelse af 31.7.2020, TO mod EEAS, T-272/19, EU:T:2020:361, præmis 42).
9 For at godtgøre, at en afgørelse, der er meddelt ved e-mail, er blevet behørigt meddelt adressaten på en bestemt dato, og at søgsmålsfristen derfor begyndte at løbe fra denne dato, skal den berørte part således, ved fremlæggelse af de nødvendige oplysninger i denne henseende, ikke alene godtgøre, at denne afgørelse er blevet fremsendt til adressaten, derved at den er blevet fremsendt til denne adressats elektroniske adresse, og at denne har modtaget afgørelsen på denne adresse, men ligeledes, at den nævnte adressat har haft mulighed for på fornøden vis at gøre sig bekendt med indholdet af den nævnte afgørelse på denne dato, dvs. at den pågældende har kunnet åbne den e-mail, der indeholder den pågældende afgørelse, og således har kunnet få behørigt kendskab hertil på den nævnte dato (jf. analogt dom af 1.8.2022, Kerstens mod Kommissionen, C-447/21 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2022:612, præmis 22).
10 I denne henseende vil en formodning om, at adressaten for en afgørelse, der er meddelt pr. e-mail, under alle omstændigheder først kan have været i stand til i fornødent omfang at gøre sig bekendt med afgørelsens indhold på den dato, hvor den pågældende har konsulteret sin elektroniske postkasse, ligesom en formodning om, at adressaten for en sådan afgørelse under alle omstændigheder har haft mulighed for i fornødent omfang at gøre sig bekendt med afgørelsens indhold, fra modtagelsen af denne i hans elektroniske postkasse, ikke være i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsætter søgsmålsfristerne (jf. analogt dom af 1.8.2022, Kerstens mod Kommissionen, C-447/21 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2022:612, præmis 25).
11 I det foreliggende tilfælde meddelte åbenhedsregistrets sekretariat ved e-mail af 6. marts 2023 den anfægtede afgørelse til sagsøgeren. Sidstnævnte har udtrykkeligt anerkendt, at nævnte e-mail på samme dato nåede frem til de elektroniske postkasser tilhørende de to repræsentanter, som sagsøgeren havde udpeget i forbindelse med, at selskabet blev indført i åbenhedsregistret (herefter »repræsentanterne«). Det følger heraf, at den frist for at nedlægge påstand om annullation af denne retsakt, der er fastsat i artikel 263 TEUF, således principielt udløb den 16. maj 2023, mens søgsmålet først blev anlagt ved Rettens Justitskontor den 17. maj 2023. Det følger heraf, at søgsmålet umiddelbart synes at være anlagt for sent.
12 Sagsøgeren har imidlertid støttet sig på en række argumenter med henblik på at bestride, at søgsmålet er anlagt for sent.
13 Sagsøgeren har for det første bestridt at have fået kendskab til e-mailen af 6. marts 2023 med den begrundelse, at denne kom frem samme dag, men uden for åbningstiden, i sagsøgerens repræsentanters elektroniske postkasser. Sagsøgeren har således gjort gældende, at selskabet ikke havde mulighed for i fornødent omfang at gøre sig bekendt med indholdet af den nævnte e-mail på datoen for fremsendelsen af denne til sagsøgerens repræsentanter.
14 Det skal derfor afgøres, om de sagsøgte har fremlagt tilstrækkelige indicier, der gør det muligt at antage, at sagsøgerens repræsentanter havde været i stand til i fornødent omfang at gøre sig bekendt med indholdet af e-mailen af 6. marts 2023 samme dag, som denne var nået frem til deres elektroniske postkasser.
15 I denne henseende har sagsøgerens advokater ved skrivelse af 31. marts 2023 til åbenhedsregistrets sekretariat, som reaktion på den anfægtede afgørelse, der var vedlagt e-mailen af 6. marts 2023, fremsat en anmodning om genoptagelse af undersøgelsen i medfør af punkt 7.3 og 7.4 i bilag III til den interinstitutionelle aftale af 20. maj 2021 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister (EUT 2021, L 207, s. 1, herefter »den interinstitutionelle aftale«).
16 Det er vigtigt at præcisere, at det i punkt 7.3 i bilag III til den interinstitutionelle aftale bestemmes, at åbenhedsregistrets sekretariatet kan behandle en anmodning om genoptagelse af en undersøgelse »indtil 20 arbejdsdage efter, at de berørte parter har fået meddelelse om dets afgørelse«.
17 Det bemærkes ligeledes, at det hvad angår reglerne om beregning af frister i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT 1971, L 124, s. 1) bestemmes, at »[s]åfremt en tidsfrist udtrykt i dage, uger, måneder eller år skal regnes fra det øjeblik, hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling foretages, medregnes den dag, i løbet af hvilken begivenheden eller handlingen sker, ikke ved beregningen af fristen«.
18 Når dette er sagt, skal det bemærkes, at sagsøgerens advokater med henblik på at begrunde, at anmodningen om genoptagelse af undersøgelsen i forhold til sagsøgeren blev indgivet inden for fristen på 20 arbejdsdage, i sidste afsnit i skrivelsen af 31. marts 2023 udtrykkeligt nævnte, at fristen på 20 arbejdsdage var begyndt at løbe »den 7. marts 2023« og at denne frist på 20 arbejdsdage udløb »den 3. april 2023«.
19 En så præcis oplysning, der hidrører fra sagsøgerens egne advokater, kan ikke fortolkes på anden måde end som disses anerkendelse af, at e-mailen med den anfægtede afgørelse blev fremsendt til sagsøgerens repræsentanter den 6. marts 2023, at den nævnte e-mail nåede frem til sidstnævntes elektroniske postkasser denne samme dag, og at disse fik kendskab hertil eller i det mindste var i stand til i fornødent omfang at gøre sig bekendt hermed samme dag, som denne fremsendelse og modtagelse fandt sted. Det følger heraf, at e-mailen med den anfægtede afgørelse blev »behørigt meddelt« de nævnte repræsentanter den 6. marts 2023.
20 Hvis sagsøgerens repræsentanter først havde åbnet eller været i stand til at åbne e-mailen af 6. marts 2023 dagen efter den nævnte fremsendelse og modtagelse af denne e-mail, dvs. den 7. marts 2023, ville skrivelsen af 31. marts 2023 nemlig mest logisk have nævnt en oplysning om, at fristen på 20 arbejdsdage begyndte at løbe den 8. marts 2023.
21 I denne sammenhæng er sagsøgerens argument om, at e-mailen blev fremsendt uden for åbningstiden, ikke tilstrækkeligt til at rejse tvivl om den klare ordlyd af sidste afsnit i skrivelsen af 31. marts 2023.
22 Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at e-mailen, som indeholdt den anfægtede afgørelse, den 6. marts 2023 kun blev fremsendt til repræsentanterne for sagsøgerens belgiske datterselskab, dvs. Lukoil Belgium NV, og ikke til sagsøgeren selv, og at sagsøgeren derfor ikke havde haft mulighed for at få kendskab hertil denne dag.
23 Dette ræsonnement fra sagsøgeren kan ikke tiltrædes.
24 For det første skal det indledningsvis fremhæves, at det i artikel 2, litra c), i den interinstitutionelle aftale bestemmes, at der ved »registreret« forstås »enhver interesserepræsentant, der har ladet sig opføre i registret«.
25 Endvidere fastsættes det i den interinstitutionelle aftales artikel 6, stk. 2, at det påhviler registreringsansøgerne at afgive de oplysninger, der er anført i bilag II til den nævnte aftale. Blandt de oplysninger, der skal opføres i åbenhedsregistret, og som er opregnet i punkt I i det nævnte bilag, findes bl.a. navnet på »den person, der er juridisk ansvarlig for enheden«, og navnet på »den person, der er ansvarlig for forbindelserne med [Unionen]«.
26 I medfør af den interinstitutionelle aftales artikel 8, stk. 3, litra b), har åbenhedsregistrets sekretariat desuden fastlagt retningslinjer vedrørende registret for de registrerede for at sikre, at nævnte aftale anvendes konsekvent (herefter »retningslinjerne«). Det fremgår af retningslinjernes punkt 2, med overskriften »Princippet om én enkelt registrering«, at interesserepræsentanter, der opererer i mere end ét land (f.eks. multinationale selskaber), for at undgå flere registreringer og fremskynde den administrative behandling af en ansøgning eller en registrering kun bør registrere deres aktiviteter én gang i registret og i den forbindelse lade de forskellige andre enheder i et netværk, en koncern eller lignende være omfattet af denne registrering. Det præciseres i retningslinjerne, at registreringen i praksis generelt påhviler den afdeling eller det kontor, der repræsenterer enhedens interesser over for EU-institutionerne.
27 Retningslinjernes punkt 5 med overskriften »Oplysninger, der skal indgives i registret« indeholder et afsnit 4 vedrørende den »juridisk ansvarlige person«, der defineres som »en person, der ved lov er bemyndiget til at handle på vegne af interesserepræsentanten eller til at repræsentere denne i kontakten med offentlige myndigheder«.
28 I medfør af den interinstitutionelle aftales artikel 8, stk. 3, litra c), og i henhold til adfærdskodeksen i bilag I til nævnte aftale, er de registrerede i sidste ende ansvarlige for nøjagtigheden af de oplysninger, de har afgivet.
29 For det andet fremgår det af den udskrift fra åbenhedsregistret, som Kommissionen har fremlagt, at det kun var sagsøgeren, der var opført i det nævnte register. Selskabets belgiske datterselskab har nemlig på ingen måde været genstand for en særskilt registrering og er kun blevet nævnt som et »kontor med ansvar for forbindelserne med Unionen«. I henhold til den interinstitutionelle aftales artikel 8, stk. 3, litra b), og i overensstemmelse med princippet om én enkelt registrering i retningslinjernes punkt 2, der er nævnt i præmis 26 ovenfor, må det således anerkendes, at angivelsen af sagsøgeren som den eneste organisation, der er opført i åbenhedsregistret, omfattede alle virksomhederne i den koncern, som sagsøgeren tilhørte, i alle de lande, hvor denne koncern var til stede, herunder det belgiske datterselskab, og at det er fejlagtigt at hævde, at det nævnte datterselskab ligeledes var blevet opført i det nævnte register.
30 For det tredje skal det fremhæves, at navnet på »den person, der er juridisk ansvarlig for enheden«, som sagsøgeren har nævnt, var »S.«, og at navnet på »den person, der er ansvarlig for forbindelserne med [Unionen]«, var »B.«. I medfør af den interinstitutionelle aftales artikel 6, stk. 2, og bilag II, punkt I, hertil, der er nævnt i præmis 25 ovenfor, og som omhandlet i punkt 5 i de retningslinjer, der er nævnt i præmis 27 ovenfor, må det antages, at sagsøgeren ved at udpege en juridisk ansvarlig person og en person, der er ansvarlig for forbindelserne med Unionen, har accepteret, at disse personer handler på sagsøgerens vegne og som repræsentanter med ansvar for sagsøgerens forbindelser med åbenhedsregistrets sekretariat. Angivelsen af sagsøgerens repræsentanters funktioner, dvs. henholdsvis »administrerende direktør« og »salgsdirektør« i sagsøgerens belgiske datterselskab, har herefter ingen betydning vedrørende det forhold, at sagsøgerens udpegelse af disse som juridisk ansvarlig person og person med ansvar for forbindelserne med Unionen indebar sagsøgerens samtykke til, at de repræsenterer sagsøgeren i dennes kontakter med åbenhedsregistrets sekretariat.
31 I denne henseende er sagsøgerens argument om, at selskabets repræsentanter kun havde fuldmagt til at modtage meddelelser og repræsentere selskabets belgiske datterselskab, ikke holdbart. Som det er anført i præmis 28 ovenfor, er de registrerede nemlig for det første ansvarlige for nøjagtigheden af de oplysninger, de har givet.
32 For det andet bestyrkes konklusionen om, at S. og B. repræsenterede sagsøgeren og handlede på dennes vegne, af den omstændighed, at åbenhedsregistrets sekretariat, således som Kommissionen med rette har anført, den 14. juli 2022 sendte en e-mail til sagsøgeren via den elektroniske postkasse, der tilhørte S., sagsøgerens repræsentant, der var udpeget som »juridisk ansvarlig person«, med henblik på at underrette sagsøgeren om sekretariatets afgørelse om at indlede en undersøgelse af sagsøgeren og om at suspendere registreringen af sagsøgeren som en sikkerhedsforanstaltning. Den 28. juli 2022 var S. den person, der sendte e-mailen som svar til de ansatte i åbenhedsregistrets sekretariat, og som opfordrede dem til vedlagt at finde sagsøgerens »officielle svar« på deres anmodning, i lyset af den undersøgelse, som det nævnte sekretariat havde iværksat i forhold til sidstnævnte. Det skal tilføjes, at det pågældende officielle svar netop var underskrevet af S. og B.
33 Det skal i øvrigt bemærkes, at den anfægtede afgørelse, der var rettet til »Lukoil, Boulevard Sretensky, 11, 101000 Moskva, Rusland«, blev fremsendt til S. og B. via deres elektroniske postkasser, nævnt i udskriften fra registret.
34 For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse ikke er tilstrækkeligt begrundet, for så vidt som den kun indeholder generelle påstande, og har fremhævet, at selskabet den 31. marts 2023 anmodede åbenhedsregistrets sekretariat om undersøgelsesrapporten, som blev fremsendt til sagsøgeren den 25. april 2023. Sagsøgeren er således af den opfattelse, at søgsmålsfristen først kunne begynde at løbe fra modtagelsen af den nævnte rapport.
35 Dette argument må forkastes.
36 For det første er den anfægtede afgørelse den, der fremgår af e-mailen af 6. marts 2023, og ikke undersøgelsesrapporten fra åbenhedsregistrets sekretariat. Punkt 7.1 i bilag III til den interinstitutionelle aftale bestemmer nemlig, at nævnte sekretariat skal afslutte sin undersøgelse med en »begrundet afgørelse« og skriftligt skal underrette de berørte parter om denne afgørelse. I det nævnte bilags punkt 4.11 bestemmes, at åbenhedsregistrets sekretariat kun giver en kopi af dets undersøgelsesrapport til den registrerede »efter anmodning«. Den omstændighed, at den interinstitutionelle aftale giver den registrerede mulighed for at anmode om en kopi af undersøgelsesrapporten, har derfor ingen betydning for søgsmålsfristens begyndelsestidspunkt, dvs. datoen for meddelelsen af den afgørelse, der er blevet fremsendt i medfør af nævnte bilags punkt 7.1. Sagsøgeren kan således ikke med føje gøre gældende, at søgsmålsfristerne skulle suspenderes, så længe sagsøgeren ikke havde modtaget undersøgelsesrapporten.
37 For det andet afhænger besvarelsen af spørgsmålet om beregningen af søgsmålsfristen ikke af svaret på spørgsmålet om, hvorvidt begrundelsen i e-mailen af 6. marts 2023 er tilstrækkelig eller ej.
38 Under alle omstændigheder var sagsøgeren fuldt ud i stand til at anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af den anfægtede afgørelse og til i givet fald at påberåbe sig den omstændighed, at denne ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravet, henset dels til begrundelsen i den anfægtede afgørelse – der bl.a. vedrører sagsøgerens interesserepræsentationsaktiviteter, der tilsigter at påvirke Unionens beslutningsproces direkte eller gennem selskabets belgiske datterselskab, samt mediedækningen, der viser sagsøgerens stilling som en stærk lobbyist, der udøver indflydelse på den russiske regerings vegne – dels til den sammenhæng, som sagsøgeren var bekendt med som følge af de e-mailudvekslinger mellem sagsøgeren og åbenhedsregistrets sekretariat, der gik forud for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.
39 Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at det er åbenbart, at søgsmålet skal afvises, da det er anlagt for sent, uden at det er fornødent at tage stilling til, om det kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som det er rettet mod åbenhedsregistret.
Sagsomkostninger
40 Da den foreliggende kendelse er afsagt, før der er sket forkyndelse af stævningen for de sagsøgte, bestemmes det, at sagsøgeren bærer sine egne omkostninger i overensstemmelse med procesreglementets artikel 133. Den omstændighed, at de sagsøgte er blevet anmodet om at besvare de spørgsmål, som Retten har stillet som led i de foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, der er nævnt i præmis 3 ovenfor, er i denne henseende uden betydning.
På grundlag af disse præmisser
bestemmer
RETTEN (Tredje Afdeling):
1) Sagen afvises.
2) Olieselskabet »Lukoil« PAO bærer sine egne omkostninger.
Således bestemt i Luxembourg den 25. januar 2024.
Justitssekretær | | Afdelingsformand |