Language of document : ECLI:EU:T:2013:60





Rettens kendelse (Syvende Afdeling) af 5. februar 2013 – BSI mod Rådet

(Sag T-551/11)

»Annullationssøgsmål – dumping – udvidelse af antidumpingtold, der er indført på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Kina, til også at omfatte importen af disse varer afsendt fra Malaysia – uafhængig importør – artikel 263, stk. 4, TEUF – ikke individuelt berørt – regelfastsættende retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger – afvisning«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – forordning om indførelse af antidumpingtold – sag anlagt af en importør, der ikke er forbundet med eksportøren, der ikke har deltaget i den administrative procedure, og som ikke er hovedimportøren eller slutbrugeren – ingen elementer, der viser, at sagsøgeren er karakteriseret ved en særlig situation i forhold til alle andre erhvervsdrivende – afvisning (art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 723/2011) (jf. præmis 23-40)

2.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – begrebet regelfastsættende retsakt i artikel 263, stk. 4 TEUF’s forstand – enhver almengyldig retsakt med undtagelse af lovgivningsmæssige retsakter – forordning om indførelse af antidumpingtold – omfattet – retsakt, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger i denne traktatbestemmelses forstand – nationale retsmidler til prøvelse af disse foranstaltninger foreligger – afvisning af annullationssøgsmålet – retten til en effektiv domstolsbeskyttelse overholdt (art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 723/2011) (jf. præmis 43, 55-58, 61, 62 og 65)

3.                     Toldunion – opståen af en toldskyld ved indførsel, som er knyttet til en vares overgang til fri omsætning – anfægtelse af, at der foreligger en toldskyld – udelukkende den nationale rets kompetence (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 201, 236 og 243-246) (jf. præmis 50-52)

Angående

Påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011 af 18. juli 2011 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (EUT L 194, s. 6).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Brugola Service International Srl (BSI) bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Rådet for Den Europæiske Union.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.