Language of document : ECLI:EU:T:2010:22





Rettens dom (Femte Afdeling) af 21. januar 2010 –
G-Star Raw Denim mod KHIM – ESGW (G Stor)

(Sag T-309/08)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket G Stor – de ældre nationale og EF-ord og -figurmærker G-STAR og G-STAR RAW DENIM – relativ registreringshindring – manglende lighed mellem varemærkerne – artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009)«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme udvidet til at omfatte ikke-lignende varer eller tjenesteydelser [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk.  5] (jf. præmis 25, 36 og 38)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. april 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1232/2007-1) vedrørende en indsigelsessag mellem G-Star Raw Denim kft og ESGW Holdings Ltd.

Oplysninger vedrørende sagen:

Ansøger om EF-varemærket:

ESWG Holdings Ltd

Det omhandlede EF-varemærke:

Figurmærket G Stor for varer i klasse 9

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

G-Star Raw Denim kft

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Benelux-varemærkeregistrering nr. 545551 af ordmærket G-STAR for varer i klasse 25. EF-ord- og figurmærket G-STAR, registreringsnr. 3445401, for varer i klasse 9 og 25. EF-ordmærket G-STAR, registreringsnr. 3444262, for varer i klasse 9 og 25. Det ældre velkendte varemærke G-Star, der er beskyttet i forskellige lande for varer i klasse 25. EF-varemærket G-STAR RAW DENIM, registreringsnr. 3444171, for varer i klasse 9 og 35. Det nederlandske firmanavn G-Star International BV

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Medhold i indsigelsen og afslag på ansøgningen i dens helhed

Appelkammerets afgørelse:

Den anfægtede afgørelse annulleret og indsigelsen forkastet


Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

G-Star Raw Denim kft betaler sagens omkostninger.