Language of document :

Personalerettens dom (Plenum) af 1. juli 2010 - Mandt mod Parlamentet

(Sag F-45/07) 1

(Personalesag - tjenestemænd - efterladtepension - vedtægtens artikel 79 - artikel 18 i bilag VIII til vedtægten - efterlevende ægtefælle - anerkendelse af status som efterlevende ægtefælle for to personer - nedsættelse til 50% - berettiget forventning - princippet om overensstemmelse)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Wolfgang Mandt (Kreuztal, Tyskland) (ved avocat B. Kolb)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (først ved K. Zejdová, J.F. de Wachter og U. Rösslein, som befuldmægtigede, derefter ved J.F. de Wachter, K. Zejdová og S. Seyr, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kurt-Wolfgang Braun Neumann afgået ved døden den 9. oktober 2010, som efterlod Shirley Meyer som eneste arving (Bedburg-Hau, Tyskland) (ved avocat P. Ames)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europa-Parlamentets afslag af 8. februar 2007 på sagsøgerens klage over en nedsættelse af efterladtepensionen til 50% - anmodning om fuld betaling.

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om, at Parlamentet skal udbetale hele efterladtepensionen til Wolfgang Mandt, for så vidt som denne påstand angår perioden efter den 31. oktober 2009.

I øvrigt frifindes Europa-Parlamentet.

Hver part, herunder intervenienten, bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 183 af 4.8.2007, s. 43.