Sag T-417/04

Regione autonoma Friuli-Venezia Giulia

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Annullationssøgsmål – forordning (EF) nr. 1429/2004 – landbrug – fælles markedsordning for vin – ordning for anvendelse af navne for druesorter eller synonymer herfor – tidsmæssig begrænsning af anvendelsen – sag anlagt af en understatslig enhed – individuelt berørte personer – afvisning«

Sammendrag af kendelse

Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt

(Art. 230, stk. 4, EF, og art. 249, stk. 2, EF; Kommissionens forordning nr. 1429/2004, bilag I, punkt 103)

Den bestemmelse, som tidsmæssigt begrænser retten til at anvende navnet »Tocai friulano« til den 31. marts 2007, og som indeholdes i den forklarende bemærkning i bilag I til forordning nr. 1429/2004 om ændring af forordning nr. 753/2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter, er en del af de almengyldige bestemmelser, som fastsættes ved nævnte forordning, og som vedrører alle erhvervsdrivende og alle organer i Det Europæiske Fællesskab.

Den finder således anvendelse på objektivt bestemte situationer og har retsvirkninger for abstrakt fastlagte persongrupper. Bestemmelsen udgør derfor en almengyldig foranstaltning som omhandlet i artikel 249, stk. 2, EF og er derfor en foranstaltning af normativ karakter.

En sådan foranstaltning kan imidlertid berøre visse personer individuelt.

Dette er imidlertid ikke tilfældet for den pågældende bestemmelse i forhold til en understatslig enhed som Regione autonoma Friuli-Venezia Giulia.

For det første gør den producentstatus, som nævnte enhed har fremført, det ikke muligt at antage, at den er individualiseret på tilsvarende måde som en beslutnings adressat. En retsakt mister ikke sin almengyldighed og dermed sin retsanordnende karakter, fordi det er muligt med større eller mindre nøjagtighed at fastlægge antallet eller endog identiteten af de retssubjekter, som den på et givet tidspunkt finder anvendelse på, eftersom den anvendes på grundlag af objektive, faktiske og retlige omstændigheder, som er fastlagt i akten, og som er relevante i forhold til dens formål. Forbuddet mod at anvende navnet »Tocai friulano« efter den 31. marts 2007 finder imidlertid generel anvendelse for en ubegrænset periode for alle berørte erhvervsdrivende, nemlig avlerne af denne druesort, producenterne og forhandlerne af den pågældende vin.

For det andet kan den almene interesse, som en region som den enhed, der er kompetent med hensyn til økonomiske eller sociale spørgsmål inden for sit område, kan have i at opnå et gunstigt resultat for dette områdes økonomiske velfærd, ikke i sig indebære, at regionen kan betragtes som individuelt berørt i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 230, stk. 4, EF.

For det tredje er fordelingen af lovgivningskompetencen inden for en medlemsstat kun omfattet af denne stats forfatningsret og er uden betydning for vurderingen af, om en lokal myndigheds interesser berøres af en fællesskabsretlig foranstaltning. Det påhviler efter fællesskabsretten statens myndigheder at sikre repræsentationen af en eventuel interesse, der støttes på forsvaret af den nationale lovgivning, uanset denne stats forfatningsform eller territoriale opbygning.

Desuden kan de lovgivningsmæssige prærogativer, som en offentligretlig juridisk person i en medlemsstat, ud over staten, har, ikke i sig selv give denne juridiske person en individuel interesse i at søge en eller anden fællesskabsbestemmelse, som ikke har nogen virkning på udstrækningen af personens kompetencer, annulleret, eftersom sådanne prærogativer i princippet ikke udøves i henhold til interessen hos den person, der besidder prærogativerne.

Endelig kan kravet om en effektiv domstolsbeskyttelse ikke føre til, at der ses bort fra betingelsen om individuel berøring i artikel 230, stk. 4, EF.

(jf. præmis 44, 47, 51, 52, 54, 55, 61, 63 og 67)