Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 12. december 2023 – Persidera SpA mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni og Ministero delle Imprese e del Made in Italy
(Sag C-766/23, Persidera-2)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Appellant: Persidera SpA
Indstævnte: Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni og Ministero delle Imprese e del Made in Italy
Præjudicielle spørgsmål
Skal EU-retten, og navnlig artikel 3, stk. 3 og 3a, artikel 8 og artikel 9 i direktiv 2002/21/EF (det såkaldte »rammedirektiv«) 1 , som ændret ved direktiv 2009/140/EF 2 , samt artikel 5, 6, 8, 9 og 45 i direktiv (EU) 2018/1972 3 , fortolkes således, at den er til hinder for en ordning – som den, der i Den Italienske Republik er indført ved artikel 1, stk. 1031a, i finansloven for 2018, som indført ved artikel 1, stk. 1105, i finansloven for 2019 – der fratager den kompetente uafhængige administrative myndighed sin skønsmargen ved udøvelse af sine reguleringsopgaver, eller under alle omstændigheder markant begrænser den, ved at bestemme, at den yderligere transmissionskapacitet skal tildeles den operatør, som indgiver det højeste bud inden for rammerne af en udvælgelsesprocedure mod vederlag, i hvilken kun de veletablerede operatører (incumbents) deltager?
Skal EU-retten, og navnlig artikel 8 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), artikel 3, 5, 7 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) 1 , artikel 2 og 4 i Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester 2 , 11. og 20. betragtning til afgørelse (EU) 2017/899 samt rimelighedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling, princippet om beskyttelsen af konkurrencen og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, fortolkes således, at den er til hinder for en ordning – som den, der er indført ved den relevante nationale lovgivning (artikel 1, stk. 1030, 1031, 1031a, 1031b og 1032, i lov nr. 205/2017), beslutning nr. 39/19/CONS, nr. 128/19/CONS og nr. 564/2020/CONS fra AGCOM (tilsynsmyndigheden for kommunikation) samt de respektive foranstaltninger vedrørende tildeling af brugsrettigheder til frekvenser til digitalt tv – der i forbindelse med, at »brugsrettigheder til frekvenser« omlægges til »brugsrettigheder til transmissionskapaciteten«, ikke fastsætter en omlægning med opretholdelse af samme kapacitet, men reserverer en del af kapaciteten til en udvælgelsesprocedure mod vederlag og pålægger en operatør yderligere omkostninger, såfremt denne vil sikre sig bevarelsen af de rettigheder, som denne over tid har erhvervet på lovlig vis?
Skal EU-retten, og navnlig artikel 8 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), artikel 3, 5, 7 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet), artikel 2 og 4 i Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, 11. og 20. betragtning til afgørelse (EU) 2017/899 samt rimelighedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling, princippet om beskyttelsen af konkurrencen, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, proportionalitetsprincippet og hensigtsmæssighedsprincippet, fortolkes således, at den er til hinder for en ordning – som den, der i Den Italienske Republik er indført ved artikel 1, stk. 1101-1108, i finansloven for 2019, artikel 1, stk. 1030, 1031, 1031a, 1031c, 1032, 1033, 1034 og 1037, i finansloven for 2018, AGCOM’s beslutning nr. 39/19/CONS (den nationale frekvensplan), nr. 128/19/CONS og nr. 564/2020/CONS samt de respektive foranstaltninger vedrørende tildeling af brugsrettigheder til frekvenser til digitalt tv – som ikke vedtager foranstaltninger af strukturel karakter [og] som, til trods for ikke-strukturelle foranstaltninger til at kompensere og/eller til igen at bringe ordningen i balance, for at fjerne den forskelsbehandling, der tidligere er opstået, fastsætter en udvælgelsesprocedure mod vederlag, som pålægger en operatør yderligere omkostninger og byrder, og er den omhandlede [EU-ret], i lyset af bl.a. proportionalitetsprincippet og hensigtsmæssighedsprincippet samt de i Persidera-dommen fastslåede principper, til hinder for en ordning som den beskrevne, herunder på baggrund af den samlede udvikling af ordningen og henset til de »unormale forhold«, »kritiske aspekter« og »uregelmæssigheder« ved denne ordning, som er påvist i den i begrundelsen for denne forelæggelsesafgørelse anførte nationale og overnationale retspraksis, eller er derimod de ikke-strukturelle foranstaltninger, som AGCOM har vedtaget til igen at bringe ordningen i balance, tilstrækkelige?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7.3.2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EUT 2002, L 108, s. 33).
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25.11.2009 om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (EUT 2009, L 337, s. 37).
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11.12.2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (EUT 2018, L 321, s. 36).
1 EFT 2002, L 108, s. 21.
1 EFT 2002, L 249, s. 21.