Language of document : ECLI:EU:T:2011:268





Kendelse afsagt af Rettens præsident den 10. juni 2011 – Companhia Previdente mod Kommissionen

(Sag T-414/10 R)

»Særlige rettergangsformer – konkurrence – kommissionsafgørelse, hvorved der pålægges en bøde – bankgaranti – begæring om udsættelse af gennemførelse – økonomisk tab – ingen usædvanlige omstændigheder – ingen uopsættelighed«

1.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde pålagt for tilsidesættelse af konkurrencereglerne ikke straks inddrives – betingelser – usædvanlige omstændigheder – bevisbyrde (art. 278 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 21-30 og 43)

2.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde pålagt for tilsidesættelse af konkurrencereglerne ikke straks inddrives – betingelser – usædvanlige omstændigheder – hensyntagen til situationen for den koncern, som virksomheden tilhører, og for virksomhedens aktionærer – bevisbyrde (art. 278 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 35-37, 41 og 42)

3.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – hensyntagen til sagsøgerens manglende agtpågivenhed (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 52)

Angående

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/38 344 – Forspændingsstål) og begæring om fritagelse fra forpligtelsen til at tilvejebringe en bankgaranti for at undgå den øjeblikkelige inddrivelse af den bøde, der er blevet pålagt i henhold til beslutningens artikel 2.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.