Language of document :

Sag anlagt den 15. april 2014 – Kommissionen mod McCarron Poultry

(Sag T-226/14)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved advokat R. Van der Hout og L. Cappelletti og F. Moro, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: McCarron Poultry Ltd (Killacorn Emyvale, Irland)

Sagsøgerens påstande

Sagsøgte tilpligtes at betale Europa-Kommissionen et beløb på 976 663,34 EUR, svarende til hovedstolen på 900 662,25 EUR og et beløb på 76 001,09 EUR som morarenter beregnet efter en rentesats på 2,50% for perioden mellem den 1. december 2010 og den 15. april 2014.

Sagsøgte tilpligtes at betale Europa-Kommissionen 61,690 EUR pr. dag svarende til renter fra den 16. april 2014 indtil datoen for gældens fulde indfrielse.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende søgsmål er indgivet i henhold til artikel 272 TEUF med påstand om, at Retten tilpligter sagsøgte at tilbagebetale Europa-Kommissionen hovedstolen på 900 662,25 EUR med renter i forbindelse med kontrakt nr. NNE5/1999/20229 vedrørende Fællesskabets aktioner inden for særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration benævnt »Energi, miljø og varig udvikling – Del B: Energi«.

Til støtte for sit søgsmål har Europa-Kommissionen fremsat et enkelt anbringende: Kommissionen har gjort gældende, at sagsøgte har brudt sine kontraktuelle forpligtelser, da sagsøgte ikke har tilbagebetalt Kommissionen et beløb svarende til forskellen mellem det finansielle tilskud, som Unionen skulle yde sagsøgte, og det samlede beløb af forudbetalte tilskud, som sagsøgte allerede havde modtaget. Det finansielle tilskud, der skulle ydes sagsøgte, er mindre end det samlede beløb, som Kommissionen har udbetalt gennem forudbetalingerne. Kommissionen har således gjort gældende, at sagsøgte i henhold til kontrakten er forpligtet til at betale det skyldige beløb.