Sag T-423/10
(offentliggjort i uddrag)
Redaelli Tecna SpA
mod
Europa-Kommissionen
»Konkurrence – kartel – det europæiske marked for forspændingsstål – fastsættelse af priser, opdeling af markedet og udveksling af følsomme forretningsoplysninger – afgørelse, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF – samarbejde under den administrative procedure – rimelig frist«
Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 15. juli 2015
1. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – tilpasning af grundbeløb – regler om bødefritagelse og bødenedsættelse – de mål, som Kommissionen forfulgte, da den erstattede sin første meddelelse om bødefritagelse – Unionens retsinstansers hensyntagen hertil
(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04 og 2002/C 45/03)
2. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – tilpasning af grundbeløb – regler om bødefritagelse og bødenedsættelse – bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – betingelser – betydelig merværdi af de beviser, som den pågældende virksomhed har fremlagt – bedømmelseskriterier – hensyntagen til det kronologiske element ved samarbejdet
(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 20-23)
3. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – tilpasning af grundbeløb – regler om bødefritagelse og bødenedsættelse – bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – betingelser – betydelig merværdi af de beviser, som den pågældende virksomhed har fremlagt – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – rækkevidde
(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 20-23)
1. For så vidt angår konkurrenceområdet har Kommissionen i sin meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (2002) defineret de omstændigheder, hvorunder virksomheder, som samarbejder med Kommissionen i forbindelse med dens undersøgelse vedrørende et kartel, kan fritages for bøden eller indrømmes en nedsættelse af den bøde, som de ville have skullet betale. Nævnte meddelelse erstattede en første meddelelse fra Kommissionen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (1996) for at gøre det muligt for den at tilpasse dens politik på området på baggrund af den erfaring, som var opnået efter fem år med implementering. Navnlig har Kommissionen fastslået, at mens gyldigheden af de principper, der gælder for meddelelsen af 1996, er blevet bekræftet, har erfaringen vist, at den kan blive mere effektiv ved hjælp af større gennemsigtighed og vished med hensyn til de betingelser, der gælder for en eventuel bødenedsættelse. Kommissionen har ligeledes angivet, at større overensstemmelse mellem bødenedsættelsens størrelse og værdien af en virksomheds bidrag til påvisning af overtrædelsen også kunne medvirke til at gøre den mere effektiv.
Det tilkommer Retten at tage hensyn til denne udvikling, som Kommissionen ønskede, da den erstattede meddelelsen af 1996 med meddelelsen af 2002.
(jf. præmis 77-79)
2. I forbindelse med fastsættelsen af størrelsen af de bøder, som skal pålægges for tilsidesættelse af konkurrencereglerne forudsætter ordlyden af Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (samarbejdsmeddelelsen), at der sondres mellem to faser.
For at være berettiget til en bødenedsættelse kræves det for det første, at virksomheden forsyner Kommissionen med bevismateriale, som repræsenterer en betydelig merværdi i forhold til det bevismateriale, som Kommissionen allerede er i besiddelse af. Således foreskriver samarbejdsmeddelelsen, at der foretages en sammenligning mellem det bevismateriale, som Kommissionen før var i besiddelse af, og det bevismateriale, som den opnår ved hjælp af det samarbejde, som den virksomhed, der anmoder om bødenedsættelse, tilbyder, i forbindelse med afgørelsen af, om det bevismateriale, som virksomhed fremlægger, repræsenterer en betydelig merværdi i forhold til det bevismateriale, Kommissionen allerede er i besiddelse af.
For det andet skal Kommissionen for at fastsætte procentsatsen for nedsættelsen af den bøde, som Kommissionen ellers ville have pålagt, tage hensyn til to kriterier, nemlig det tidspunkt, hvor bevismaterialet blev fremlagt, og i hvilket omfang dette bevismateriale repræsenterer en merværdi. Ved denne analyse kan Kommissionen også tage omfanget og varigheden af samarbejde tilvejebragt af virksomheden efter datoen for fremlæggelsen i betragtning.
Når de beviser, som er indgivet til Kommissionen, har en betydelig merværdi, og når virksomheden ikke er den første eller den anden til at fremlægge sådanne beviser, kan den bøde, som ellers ville være blevet pålagt, maksimalt nedsættes med 20%. Den procentmæssige nedsættelse af bøden fastsættes afhængigt af, hvor tidligt samarbejdet er blevet indledt, og hvor betydelig en merværdi, der er tale om, og kan højst udgøre 20% af den bøde, som Kommissionen ellers ville have pålagt. Den kronologiske orden og den hastighed, hvormed kartelmedlemmer samarbejder, udgør således grundelementer i den ordning, der er indført ved samarbejdsmeddelelsen.. Det samme gælder den merværdi, der er forbundet med de forskellige beviser, som virksomheden har fremlagt i den forbindelse. Selv om det herved påhviler Kommissionen at angive grundene til, at den vurderer, at det af virksomheder inden for rammerne af samarbejdsmeddelelsen fremlagte materiale udgør et bidrag, der berettiger en bødenedsættelse, eller modsat ikke udgør et sådant bidrag, påhviler det derimod de virksomheder, der ønsker at anfægte Kommissionens afgørelse i den henseende, at godtgøre, at Kommissionen i mangel af sådanne af virksomhederne frivilligt fremlagte oplysninger i det væsentlige ikke ville have været i stand til at godtgøre overtrædelsen og således vedtage en afgørelse om pålæggelse af bøder.
I betragtning af begrundelsen for nedsættelsen kan Kommissionen således ikke se bort fra brugbarheden af de fremlagte oplysninger, som nødvendigvis afhænger af det bevismateriale, den allerede er i besiddelse af. Når en virksomhed som led i en anmodning om bødenedsættelse således blot bekræfter, men mindre præcist og udførligt, visse oplysninger, som en anden virksomhed allerede har fremlagt som led i samarbejdet, kan førstnævnte virksomheds samarbejde – skønt det kan have en vis nytte for Kommissionen – ikke anses for at have et omfang, der kan sammenlignes med omfanget af det samarbejde, der blev udvist af den virksomhed, der først fremlagde de pågældende oplysninger. En forklaring, der kun i en vis udstrækning bekræfter en forklaring, som Kommissionen i forvejen var i besiddelse af, letter således ikke dens arbejde væsentligt. Dermed er forklaringen ikke tilstrækkelig til, at den kan begrunde en nedsættelse af bøden i medfør af samarbejdsmeddelelsen.
En erklæring fra en virksomhed, der beskyldes for at have deltaget i et kartel, hvis rigtighed bestrides af flere andre anklagede virksomheder, kan desuden ikke uden støtte i andre beviser betragtes som et tilstrækkeligt bevis for, at en overtrædelse er begået af disse sidste virksomheder.
(jf. præmis 86-94)
3. Kommissionen har på konkurrenceområdet en skønsmargen ved undersøgelsen af den betydelige merværdi, som de oplysninger, der er blevet indgivet til Kommissionen i henhold til dens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, repræsenterer. Ikke desto mindre kan Unionens retsinstanser ikke støtte sig på denne skønsmargen for at afvise at udøve en tilbundsgående kontrol af både retlige og faktiske omstændigheder i forbindelse med Kommissionens vurdering i den henseende. Dette er så meget desto mere tilfældet, når Unionens retsinstanser anmodes om selv at bedømme værdien af de beviser, som er fremlagt under den procedure, som har resulteret i en sanktion for overtrædelse af konkurrenceretten.
(jf. præmis 95 og 96)