Language of document :

Rettens dom af 17. marts 2010 - Mäurer + Wirtz mod KHIM - Exportaciones Aceiteras Fedeoliva (tosca de FEDEOLIVA)

(Sag T-63/07) 1

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket tosca de FEDEOLIVA - det ældre EF-ordmærke og det ældre nationale ordmærke TOSCA - relative registreringshindringer - manglende hensyntagen til et argument - artikel 74, stk. 1, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 76, stk. 1, i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mäurer + Wirtz GmbH & Co. KG (Stolberg, Tyskland) (ved avocat D. Eickemeier)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: (Exportaciones Aceiteras Fedeoliva, AIE (Jaén, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. december 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 761/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Mülhens GmbH & Co. KG og Exportaciones Aceiteras Fedeoliva, AIE

Konklusion

1)    Afgørelse truffet den 18. december 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 761/2006-2) annulleres, for så vidt som den afslår den indsigelse, der var rejst på grundlag af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (nu artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker).

2)    I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)    Mäurer + Wirtz GmbH & Co. KG og Harmoniseringskontoret bærer hver deres egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 95 af 28.4.2007.