Sag anlagt den 26. februar 2024 – DZ Bank mod Afviklingsinstansen
(Sag T-116/24)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: DZ Bank AG Deutsche Zentral-Genossenschaftsbank, Frankfurt am Main (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokaterne H. Berger, M. Weber og D. Schoo)
Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans
Sagsøgerens påstande
Den endelige afgørelse, som Den Fælles Afviklingsinstans’ klagenævn traf den 15. december 2023 i de sammenhængende klagesager 2/2023 og 3/2023 ændres således, at sagen hjemvises til Den Fælles Afviklingsinstans.
Subsidiært annulleres den endelige afgørelse, som Den Fælles Afviklingsinstans’ klagenævn traf den 15. december 2023 i de sammenhængende klagesager 2/2023 og 3/2023.
Afviklingsinstansen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.
Første anbringende: Den endelige afgørelse strider mod artikel 85, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014 1 , idet klagen i klagesag 3/2023 i strid med denne bestemmelse herved blev afvist som uantagelig.
Andet anbringende: Den endelige afgørelse er i strid med artikel 81, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014, sammenholdt med artikel 3 i forordning nr. 1 1 , idet det første anbringende i klagesag 2/2023 vedrørende den fælles afgørelses modstrid med det af sagsøgeren valgte tyske sprog med urette blev forkastet.
Tredje anbringende: Den endelige afgørelse er i strid med artikel 12d, stk. 8, i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 296, stk. 2, TEUF, da den inden for rammerne af prøvelsen af det andet anbringende i klagesag 2/2023 er støttet på den ukorrekte bedømmelse, hvorefter den fælles afgørelse indeholder en fuldstændig og tilstrækkeligt detaljeret og konkret begrundelse for fastsættelsen af MREL 1 - og LRE 2 -niveauet og efterstillelseskravet.
Fjerde anbringende: Den endelige afgørelse er i strid med artikel 12d, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 806/2014 – sammenholdt med denne forordnings artikel 27, stk. 7 – og forordningens artikel 12c, stk. 4, første punktum, da den er støttet på den ukorrekte bedømmelse, hvorefter pass through-passiverne skal anses for at udgøre en del af de samlede passiver og kapitalgrundlaget i disse bestemmelsers forstand.
Femte anbringende: Den endelige afgørelse er i strid med artikel 12d, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 806/2014, eftersom der i afgørelsen ikke tages hensyn til rækkevidden af den derved indrømmede skønsbeføjelse og af den bevisbyrde, som påhviler sagsøgeren i forbindelse med påberåbelsen af åbenbart urigtige skøn, eller til den omstændighed, at Afviklingsinstansen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn.
Sjette anbringende: Den endelige afgørelse er i strid med artikel 12c, stk. 4, første afsnit, andet punktum, i forordning (EU) nr. 806/2014, idet der i afgørelsen ikke tages hensyn til de åbenbart urigtige skøn, som Afviklingsinstansen har anlagt i forbindelse med fastsættelsen af efterstillelseskravet over for sagsøgeren.
Syvende anbringende: Subsidiært strider artikel 12d, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 806/2014 – sammenholdt med denne forordnings artikel 27, stk. 7, litra a) – og forordningens artikel 12c, stk. 4, mod trinhøjere retsregler (artikel 16, 17, 20 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 1 ), idet de passiver, der hidrører fra formidlede støttelån, udgør en del af de samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget, ved fastsættelsen af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, og idet Afviklingsinstansen ikke er indrømmet noget skøn til at se bort fra dem.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15.7.2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1).
1 Rådets forordning nr. 1 af 15.4.1958 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 1958, 17, den danske specialudgave: serie I bind 1952-1958, s. 59).
1 Minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver.
1 Eksponeringsmålet bag gearingsgraden.
1 EUT 2012, C 326, s. 391.