Sag anlagt den 8. april 2007 - Spira mod Kommissionen

(Sag T-108/07)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Diamanthandel A. Spira BVBA (Antwerpen, Belgien) (ved lawyers J. Bourgeois, Y. van Gerven, F. Louis og A. Vallery)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning af 26. januar 2007 i henhold til artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning nr. 773/2004 i sag COMP/38.826/B-2 - Spira/De Beers/DTC Supplier of Choice annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning af 26. januar 2007 i konkurrencesagen COMP/38.826/B-2 - Spira/De Beers/DTC Supplier of Choice, hvorved Kommissionen afviste sagsøgerens klage vedrørende krænkelser af artikel 81 og 82 EF, i forbindelse med det Supplier of Choice-system, der anvendes af De Beers Group til distribution af rådiamanter, under henvisning til, at der ikke foreligger tilstrækkelig fællesskabsinteresse til at foretage sig yderligere i anledning af sagsøgerens klage.

Sagsøgeren gør gældende, at De Beers - en producent af rådiamanter, der ifølge sagsøgeren hovedsageligt var aktiv i de indledende omsætningsled med salg af rådiamanter - gennem sit Supplier of Choice-system forsøger at udvide sin kontrol over markedet med henblik på at dække hele diamantkæden fra mine til forbruger, dvs. også de efterfølgende omsætningsled.

Til støtte for søgsmålet påberåber sagsøgeren sig tre anbringender.

For det første gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen forsømte sin pligt til at gennemføre en omhyggelig og uvildig undersøgelse af klagen og med omhu og upartiskhed at efterprøve den konkurrenceforvridende adfærd, der blev anfægtet i klagen.

For det andet anfører sagsøgeren, at Kommissionen ikke i lyset af den involverede virksomheds størrelse, den geografiske rækkevidde af den konkurrencebegrænsende adfærd og de skader, der som følge af krænkelserne er påført konkurrencen og det indre marked, kunne påstå, at der ikke forelå tilstrækkelig fællesskabsinteresse til at følge op på klagen.

For det tredje og sidste, anfører sagsøgeren, at Kommissionen konkluderede, at der ikke var tilstrækkelig fællesskabsinteresse til at følge op på sagen, på baggrund af en urigtig bedømmelse af sagens faktiske og retlige omstændigheder, idet:

Kommission forsømte at tage det klare, offentligt udtrykte konkurrencebegrænsende formål med De Beers' begrænsede selektive distributionssystem i betragtning;

Kommissionen kunne ikke vurdere den konkurrencebegrænsende virkning af De Beers´ distributionssystem uden først at vurdere De Beers' dominans og markedsstyrke;

Kommissionen forsømte at tage den række af elementer, der blev bragt til dens kundskab i klagen, som påviser systemets karakter af misbrug og konkurrencebegrænsning, i betragtning;

Kommissionen fejlvurderede virkningen af det reviderede kommissorium for ombudsmanden, (Terms of Refence for the Ombudsman), som De Beers havde indført for at løse uenigheder om gennemførelsen af distributionssystemet; og

Kommissionen foretog en urigtig retsanvendelse og foretog en åbenbar urigtig vurdering af sagens faktiske omstændigheder, da den fastslog, at De Beers' distributionssystem ikke overtager markedet.

____________