Sag anlagt den 9. januar 2012 - Interbev mod Kommissionen

(Sag T-18/12)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Association Nationale Interprofessionnelle du Bétail et des Viandes (Interbev) (Paris, Frankrig) (ved advokaterne P. Morrier og A. Bouviala)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse af 13. juli 2011 om statsstøtte SA 14974 (C 46/2003) - Frankrig - om bidrag til fordel for Interbev K(2011) 4923 endelig, endnu ikke trykt i Den Europæiske Unions Tidende, annulleres, for så vidt som den dels kvalificerer de foranstaltninger, som gennemførtes af Interbev mellem 1996 og 2004 inden for annoncevirksomhed, reklamevirksomhed, teknisk bistand og forskning og udvikling, som statsstøtte, dels kvalificerer de udvidede frivillige bidrag, som anvendtes til at finansiere disse foranstaltninger med statsmidler, som en integrerende del af de nævnte foranstaltninger, som statsstøtte.

Subsidiært annulleres Kommissionens afgørelse af 13. juli 2001 om statsstøtte SA 14974 (C 46/2003) - Frankrig - om bidrag til fordel for Interbev K(2011) 4923 endelig, endnu ikke trykt i Den Europæiske Unions Tidende, for så vidt som den opfordrer de nationale retsinstanser til at tage skridt med henblik på tilbagebetaling af de udvidede frivillige bidrag (den anfægtede afgørelse, punkt 201 og 202).

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Det første anbringende vedrører utilstrækkelig begrundelse for den anfægtede afgørelse i henhold til artikel 296 TEUF og navnlig betingelserne om i) en selektiv økonomisk fordel for deltagerne i produktionsgrenen for kvæg og får, ii) de foranstaltninger, der kan tilskrives staten, som er udført af sagsøgeren, iii) indgreb i konkurrencen og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og iv) den nødvendige forbindelse mellem de foranstaltninger, der udført af sagsøgeren og de udvidede frivillige bidrag, der også benævnes frivillige obligatoriske bidrag, der er pålagt mellem 1996 og 2004.

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF for så vidt som de foranstaltninger, der er truffet af sagsøgeren mellem 1996 og 2004:

ikke kan tilregnes staten, og de udvidede frivillige bidrag ikke udgør statsmidler og på ingen måde kan tilregnes den franske stat

ikke udgør en økonomisk fordel for en eller flere modtagere

ikke påvirker konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne, end ikke potentielt.

Det tredje og subsidiære anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til, om der foreligger en nødvendig forbindelse mellem de udvidede frivillige bidrag og de foranstaltninger, der er truffet af sagsøgeren.

Det fjerde og mere subsidiære anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de konsekvenser den nationale dommer skal drage i tilfælde af manglende underretning om de udvidede frivillige bidrag. Kommissionen har i den anfægtede afgørelses punkt 202 opfordret de nationale retsinstanser til at udstede påbud tilbagebetaling af de udvidede frivillige bidrag og erklære støtten ugyldig, og de berørte parter til at forelægge sagen for en national retsinstans, selvom den nationale retsinstans ikke er forpligtet til at udstede påbud om tilbagebetaling af støtten og de udvidede frivillige bidrag, idet en sådan tilbagebetaling er uegnet og i praksis umulig.

____________