Language of document :

Rettens dom af 27. februar 2014 – Mäurer & Wirtz mod KHIM – Sacra (4711 Aqua Mirabilis)

(Sag T-25/13) 1

(EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket 4711 Aqua Mirabilis – ældre EF-ordmærke AQUA ADMIRABILIS – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – ældre varemærkes særpræg – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mäurer & Wirtz GmbH & Co. KG (Stolberg, Tyskland) (ved advokaterne T. Schulte-Beckhausen og S. Hühner)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Pohlmann, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Sacra Srl (Venedig, Italien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 13. november 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1601/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Sacra Srl og Mäurer & Wirtz GmbH & Co. KG

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    Mäurer & Wirtz GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger.

____________

1 EUT C 71 af 9.3.2013.