Language of document :

Sag anlagt den 5. april 2012 - IFP Énergies nouvelles mod Kommissionen

(Sag T-157/12)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: IFP Énergies nouvelles (Rueil-Malmaison, Frankrig) (ved advokaterne É. Morgan de Rivery og A. Noël-Baron)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse K(2011) 4483 endelig af 29. juni 2011 vedrørende statsstøtte nr. C/35/2008 (ex NN11/2011) ydet af Den Franske Republik til det offentlige foretagende "Institut Français du Pétrole" annulleres i sin helhed.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

Første anbringende om en retlig fejl, idet Kommissionen har overskredet de grænser, som den er tillagt med hensyn til fortolkningen af national ret inden for rammerne af bestemmelserne om statsstøtte.

Andet anbringende, hvorefter Kommissionen ikke har godtgjort, at der består en egentlig økonomisk fordel for sagsøgeren og selskabets privatretlige datterselskaber.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 107 TEUF, idet henvisningen i den anfægtede afgørelse til garantierne fra 2008  ikke i sig selv er tilstrækkelig til at godtgøre, at der består en økonomisk fordel.

Fjerde anbringende om åbenbart urigtige skøn ved fastsættelsen af den påståede fordel og omfanget af den statsstøtte, som antages at foreligge.

Femte anbringende om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet Kommissionen dels har underlagt oprettelsen af et offentligt foretagende af industriel og kommerciel karakter (EPIC) en forpligtelse om forudgående meddelelse, dels har opstillet for strenge betingelser.

____________

1 - Kommissionens meddelelse om anvendelsen af [...] artikel [107 TEUF] og [108 TEUF] på statsstøtte i form af garantier (EUT 2008 C 155, s. 10).