Sag anlagt den 20. juli 2012 - Ciudad de la Luz og Sociedad Proyectos Temáticos de la Comunidad Valenciana mod Kommissionen

(Sag T-321/12)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Ciudad de la Luz, SA (Alicante, Spanien) og Sociedad Proyectos Temáticos de la Comunidad Valenciana, SA (Alicante) (ved advokaterne J. Buendía Sierra, N. Ruiz García, J. Belenguer Mula og M. Muñoz de Juan)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgerne gives medhold.

Europa-Kommissionens afgørelse K(2012) 3025 endelig af 8. maj 2012 om Spaniens statsstøtte SA. 22668 (C 8/2008 - ex NN 4/2008) til "Ciudad de la Luz SA", herunder navnlig afgørelsens artikel 1, stk. 1, annulleres, i det omfang den fastslår, at investeringen i Ciudad de la Luz SA (CDL) indeholder elementer af statsstøtte, der er uforenelig, og kræver tilbagebetaling heraf.

Den anfægtede afgørelse, herunder navnlig afgørelsens artikel 1, stk. 1, erklæres ugyldig eller subsidiært annulleres, for så vidt som den fastslår, at bestemte producenter, som har foretaget indspilninger hos CDL, har modtaget støtte, som er uforenelig.

Pålæggene om tilbagebetaling i den anfægtede afgørelses artikel 2 annulleres følgelig.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat tre anbringender.

Første anbringende om en retlig fejl med hensyn til konklusionen om, at der foreligger statsstøtte til fordel for CDL (ukorrekt anvendelse af princippet om den private investor). Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 345 TEUF.

Det er sagsøgernes opfattelse, at Kommissionen har foretaget en ukorrekt analyse af princippet om den private investor og med urette har konkluderet, at der foreligger statsstøtte. Investeringerne, som Generalitat Valenciana foretog i CDL, blev gennemført på to forskellige tidspunkter, i 2000 og 2004, og begge investeringsbeslutninger blev truffet efter udarbejdelsen af forretningsplaner, som redegjorde for projektets forventede rentabilitet. Ved at anvende princippet om den private investor sammenligner Kommissionen dette projekt med rentabiliteten for projekter og aktører, som på grund af deres størrelse ikke kan sammenlignes, hvilket i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 345 TEUF fratager dette princip sit indhold.

Kommissionen nægter ligeledes i dens retlige og økonomiske analyse at tage hensyn til den omstændighed, at der foruden projektet om filmstudier også fandtes et projekt om udvikling af et handels- og hotelområde på arealer omkring SPTCV's ejendom. Henset til disse to projekter var rentabiliteten ved investeringen i selskabet CDL endnu højere.

Andet anbringende om en retlig fejl ved analysen af foreneligheden af CDL-projektet og en manglende begrundelse

Sagsøgerne er af den opfattelse, at Kommissionen nægter at fastslå, at eftersom CDL er beliggende i Alicante, er projektet berettiget til regional støtte. Eftersom der er tale om et stort investeringsprojekt, fandt de spanske myndigheder, at CDL ville kunne være berettiget til statsstøtte på omkring 36%, uden at Kommissionen ville have anfægtet dette. Ikke desto mindre nægter Kommissionen at acceptere, at når princippet om den private investor anvendes på 64% af investeringen, er rentabiliteten ved projektet endnu højere.

Sagsøgerne har subsidiært gjort gældende, at den investering, som myndighederne i Valencia har foretaget i filmkomplekset CDL helt eller delvis må anses for forenelig i henhold til artikel 107, stk. 3, litra d), TEUF.

Kommissionen begrunder ikke konklusionerne om, at støtten til opførelsen af CDL's filmstudier ikke er nødvendige, forholdsmæssige og egnede, og at denne støtte heller ikke, endog delvis, kan anses for kulturelt forenelig.

Tredje anbringende om en retlig fejl, idet der ikke er truffet en afgørelse og under alle omstændigheder en manglende begrundelse med hensyn til incitamenterne til produktion.

Foruden den omstændighed, at Kommissionen finder, at investeringen i CDL udgør uforenelig støtte, kvalificerer den ethvert incitament, som gives filmproducenterne, på samme måde, forudsat at indspilningen har fundet sted i selskabet CDL.

Et enkelt punkt i afgørelsen omhandler denne formodede støtte, hvori det alene fastslås, at støtten er uforenelig. Afgørelsen beskriver ikke den foranstaltning, hvortil den henviser, og den nævner heller ikke de oplysninger, som medlemsstaten har givet i denne henseende, ligesom den hverken undersøger tilstedeværelsen af/manglen på støtteelementer, analyserer kriterierne for forenelighed eller behandler spørgsmålet, om der foreligger berettigede forventninger.

Det er derfor sagsøgernes opfattelse, at der er tale om en nullitet på grund af en manglende begrundelse. Desuden skulle disse incitamenter have været anset for forenelige med artikel 107, stk. 3, litra d), TEUF, da de overholder betingelserne i Kommissionens meddelelse om filmstøtte fra 2001.

____________