Language of document :

Rettens dom af 15. november 2011 - Nolin mod Kommissionen

(Sag T-58/11 P) 

(Appel - personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - slettelse af point for fortjeneste og prioritetspoint som følge af en forfremmelse i medfør af vedtægtens artikel 29 - hjemmel - den udstedende myndigheds kompetence - princippet om forbud mod forskelsbehandling)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Michel Nolin (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.N. Louis og É. Marchal)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz, som befuldmægtiget, bistået af advokat D. Waelbroeck)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 1. december 2010 i sag F-82/09, Nolin mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser) med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)    Appellen forkastes.

2)    Michel Nolin bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med denne sag.

____________

1 - EUT C 89 af 19.3.2011.