RETTENS DOM (Første Afdeling)

16. juli 2014 (*)

»Voldgiftsbestemmelse – sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006) – kontrakterne Access-eGOV, EU4ALL, eABILITIES, Emerge, Enable, Ask-It – eTEN-programmet om transeuropæiske telekommunikationsnet – Navigabile og Euridice-kontrakterne – rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation – T-Seniority-kontrakten – betaling af restbeløbet – modkrav – tilbagebetaling af forskud – fast godtgørelse«

I sag T-59/11,

Koinonia Tis Pliroforias Anoichti Stis Eidikes Anagkes – Isotis, Athen (Grækenland), ved advokat V. Christianos,

sagsøger,

mod

Europa-Kommissionen ved M. Condou-Durande og V. Savov, som befuldmægtigede, bistået af advokat S. Pappas,

sagsøgt,

angående påstande i henhold til artikel 272 TEUF om dels for det første, at Kommissionens krav om tilbagebetaling af den støtte, der er udbetalt til sagsøgeren i medfør af kontrakterne nr. 027020 »Access to e-Government Services Employing Semantic Technologies«, nr. 035242 »A virtual platform to enhance and organize the coordination among centres for accessibility ressources and support«, nr. 511298 »Ambient Intelligence System of Agents for Knowledge-based and Integrated Services for Mobility Impaired Users«, nr. 034778 »European Unified Approach for Accessible Lifelong Learning«, nr. 045056 »Emergency Monitoring and Prevention«, nr. 045563 »A wearable system supporting services to enable elderly people to live well, independently and at ease«, nr. 029255 »NavigAbile: e-inclusion for communication disabilities«, nr. 517506 »European Recommanded Materials for Distance Learning Courses for Educators« og nr. 224988 »T-Seniority: Expanding the benefits of information society to older people through digital TV channels«, der er indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og sagsøgeren, erklæres ugrundet, og for det andet, at Kommissionen tilpligtes at udbetale restbeløbet af støtten i henhold til kontrakterne nr. 511298 »Ambient Intelligence System of Agents for Knowledge-based and Integrated Services for Mobility Impaired Users« og nr. 034778 »European Unified Approach for Accessible Lifelong Learning«, dels at sagsøgeren tilpligtes at tilbagebetale den støtte, som uberettiget er udbetalt i forbindelse med samtlige disse kontrakter, samt tilpligtes at betale en fast godtgørelse,

har

RETTEN (Første Afdeling),

sammensat af dommerne S. Frimodt Nielsen, som fungerende afdelingsformand, M. Kancheva (refererende dommer) og E. Buttigieg,

justitssekretær: S. Spyropoulos, fuldmægtig,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 4. juli 2013,

afsagt følgende

Dom

 Tvistens baggrund

1        Sagsøgeren, Koinonia Tis Pliroforias Anoichti Stis Eidikes Anagkes – Isotis, er et græsk civilt selskab, der drives uden vinding for øje, og som er stiftet den 7. januar 2004 med hjemsted i Athen (Grækenland).

2        Ved aftale indgået den 28. december 2010 og offentliggjort i Protodikeio Athinons (retten i første instans i Athen) selskabstidende den 17. januar 2011 blev sagsøgeren taget under likvidationsbehandling. X, der indtil dette tidspunkt havde været ansvarlig for sagsøgerens europæiske programaktiviteter (herefter »programdirektøren«), blev i den forbindelse udpeget som repræsentant med henblik på at afslutte likvidationen af sagsøgeren.

3        I henhold til selskabets vedtægter er sagsøgerens selskabsformål teknologioverførsel, fremme af ligebehandling, integration af handicappede i informationssamfundet og styrkelse af beskæftigelsen for personer med særlige behov i Europa og på verdensplan.

4        Sagsøgeren har indgået flere kontrakter med Det Europæiske Fællesskab, repræsenteret ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, med det formål at gennemføre en række projekter. Ni af disse kontrakter er genstand for den foreliggende tvist (herefter »de omtvistede kontrakter«).

A –   Gennemgang af de omtvistede kontrakter

5        De omtvistede kontrakter blev indgået mellem på den ene side Fællesskabet, repræsenteret ved Kommissionen, og på den anden side en koordinator for og medlemmerne af et konsortium, heriblandt sagsøgeren. Hver enkelt kontrakt indeholder ud over selve aftaleteksten seks bilag, hvoraf det første bilag indeholder en beskrivelse af det program, som kontrakten vedrører, og det andet bilag indeholder de gældende almindelige betingelser.

6        Seks af de omtvistede kontrakter (herefter »FP6-kontrakterne«) blev indgået inden for rammerne af sjette rammeprogram, der blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006) (EFT L 232, s. 1).

7        Der er tale om følgende kontrakter:

–        kontrakt nr. 027020, »Access to e-Government Services Employing Semantic Technologies« (herefter »Access-eGOV-kontrakten«), indgået inden for rammerne af særprogrammet »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum (2002-2006)«, hvis artikel 4 fastsætter projektets varighed til 36 måneder fra den første dag i måneden efter, at Kommissionen har undertegnet kontrakten, og hvis artikel 5 foreskriver, at det maksimale finansielle tilskud fra Fællesskabet udgør 1 983 000 EUR, heraf 157 320 EUR til sagsøgeren, og som blev ændret den 3. juni 2008, i hvilken forbindelse projektets varighed blev forlænget til 48 måneder

–        kontrakt nr. 035242, »A virtual platform to enhance and organize the coordination among centres for accessibility ressources and support« (hereafter »eABILITIES-kontrakten«), indgået inden for rammerne af særprogrammet »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum (2002-2006)«, hvis artikel 4 fastsætter projektets varighed til 24 måneder fra den 1. september 2006, og hvis artikel 5 foreskriver, at det maksimale finansielle tilskud fra Fællesskabet udgør 750 000 EUR, heraf 95 201,61 EUR til sagsøgeren

–        kontrakt nr. 511298, »Ambient Intelligence System of Agents for Knowledge-based and Integrated Services for Mobility Impaired Users« (herefter »Ask-It-kontrakten«), indgået inden for rammerne af særprogrammet »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum (2002-2006)«, hvis artikel 4 fastsætter projektets varighed til 48 måneder fra den 1. oktober 2004, og hvis artikel 5 foreskriver, at det maksimale finansielle tilskud fra Fællesskabet udgør 8 499 657 EUR, heraf 183 320,89 EUR til sagsøgeren, og som blev ændret den 25. juli 2008, i hvilken forbindelse projektets varighed blev forlænget til 51 måneder

–        kontrakt nr. 034778, »European Unified Approach for Accessible Lifelong Learning« (herefter »EU4ALL-kontrakten«), indgået inden for rammerne af særprogrammet »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum (2002-2006)«, hvis artikel 4 fastsætter projektets varighed til 48 måneder fra 1. oktober 2006, og hvis artikel 5 foreskriver, at det maksimale finansielle tilskud fra Fællesskabet udgør 7 400 000 EUR, heraf 268 008 EUR til sagsøgeren, og som blev ændret den 21. oktober 2010, i hvilken forbindelse projektets varighed blev forlænget til 54 måneder

–        kontrakt nr. 045056, »Emergency Monitoring and Prevention« (herefter »Emerge-kontrakten«), indgået inden for rammerne af særprogrammet »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum (2002-2006)«, hvis artikel 4 fastsætter projektets varighed til 33 måneder fra den 1. februar 2007, og hvis artikel 5 foreskriver, at det maksimale finansielle tilskud fra Fællesskabet udgør 2 449 964 EUR, heraf 203 712 EUR til sagsøgeren, og som blev ændret den 28. oktober 2008, i hvilken forbindelse projektets varighed blev forlænget til 36 måneder

–        kontrakt nr. 045563, »A wearable system supporting services to enable elderly people to live well, independently and at ease« (herefter »Enable-kontrakten«), indgået inden for rammerne af særprogrammet »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum (2002-2006)«, hvis artikel 4 fastsætter projektets varighed til 36 måneder fra den dag, hvor Kommissionen har undertegnet kontrakten, dvs. efter sagsøgerens opfattelse fra den 1. januar 2007, og hvis artikel 5 foreskriver, at det maksimale finansielle tilskud fra Fællesskabet udgør 2 800 000 EUR, heraf 196 700 EUR til sagsøgeren, og som blev ændret den 13. september 2010, i hvilken forbindelse projektets varighed blev forlænget til 44 måneder, og det maksimale tilskud fra Fællesskabet blev ændret til 2 477 040 EUR.

8        De gældende almindelige betingelser for FP6-kontrakterne (herefter »FP6-betingelserne«) bestemmer bl.a. følgende:

»Artikel II.1. Definitioner

[…]

4.      Ved konsortium forstås alle de kontrahenter, der deltager i det projekt, der er omfattet af kontrakten.

[…]

6.      Ved koordinator forstås den kontrahent, der er udpeget i denne kontrakt, og som ud over sine forpligtelser som kontrahent er forpligtet til på vegne af konsortiet at udføre de specifikke koordineringsopgaver, der er opstillet i denne kontrakt.

7.      Ved kontrahent forstås en deltager som defineret i artikel 2, stk. 7, i deltagelsesreglerne og enhver anden underskriver af denne kontrakt end [Det Fælles Forskningscenter under Europa-Kommissionen], der indgår en særskilt aftale med Kommissionen om dets deltagelse i kontrakten.

[…]

11.      Ved uregelmæssighed forstås enhver overtrædelse af en bestemmelse i fællesskabslovgivningen eller enhver overtrædelse af en kontraktlig forpligtelse, der skyldes en handling eller en undladelse fra kontrahentens side, som skader eller kan skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der administreres af Fællesskabet, på grund af uberettigede udgifter.

[…]

Artikel II.8 Evaluering og godkendelse af rapporter og projektleverancer

[…]

4.      Godkendelse af en rapport indebærer ikke fritagelse fra en eventuel revision eller kontrol, der kan udføres i medfør af bestemmelserne i artikel II.29.

[…]

Artikel II.16 Ophævelse på grund af kontraktbrud og uregelmæssigheder

1.      Overtrædes en af kontraktens forpligtelser, anmoder Kommissionen konsortiet om at finde frem til passende løsninger for at afhjælpe denne overtrædelse inden for en periode på højst 30 dage.

Omkostninger, der afholdes af konsortiet efter datoen for modtagelse af en sådan anmodning, er kun støtteberettigede, såfremt Kommissionen accepterer en passende løsning på overtrædelsen.

Hvor det er relevant, kan konsortiet anmode Kommissionen om at suspendere en del af eller hele projektet i henhold til artikel II.5.

Hvis der ikke findes en tilfredsstillende løsning, bringer Kommissionen den misligholdende kontrahents deltagelse til ophør.

2.      Kommissionen kan umiddelbart bringe en kontrahents deltagelse til ophør:

a)      når kontrahenten forsætligt eller på grund af uagtsomhed har begået en uregelmæssighed i forbindelse med opfyldelsen af en kontrakt med Kommissionen

b)      når kontrahenten har overtrådt grundlæggende etiske principper, der er omhandlet i deltagelsesreglerne.

3.      Meddelelsen om, at en kontrahents deltagelse bringes til ophør, sendes til kontrahenten med kopi til konsortiet.

Ophøret får virkning fra den dato, hvor kontrahenten modtager denne meddelelse, og berører ikke de forpligtelser, der er indgået eller henvises til i denne kontrakt.

Kommissionen oplyser konsortiet om den faktiske dato for ophør af kontrahentens deltagelse.

[…]

Artikel II.19 Støtteberettigede omkostninger til projektet

1.      Støtteberettigede omkostninger, der afholdes i forbindelse med gennemførelsen af projektet, skal opfylde følgende betingelser:

a)      [D]e skal være reelle, økonomiske og nødvendige for gennemførelsen af projektet.

b)      [D]e skal fastsættes efter kontrahentens normale bogføringsprincipper.

c)      [D]e skal afholdes inden for projektets løbetid som fastsat i artikel 4, stk. 2, med undtagelse af udgifterne vedrørende udarbejdelse af de endelige rapporter, der er omhandlet i artikel II.7, stk. 4, som kan afholdes i en periode på op til 45 dage efter projektets afslutning eller datoen for ophævelse, afhængigt af hvilken dato der kommer først.

d)      [D]e skal være opført i regnskabet for den kontrahent, der har afholdt dem, senest på datoen for udarbejdelse af den revisionsbekræftelse, der er omhandlet i artikel II.26. De bogføringsprincipper, der anvendes til opførelse af udgifter og indtægter, skal være i overensstemmelse med bogføringsreglerne i den stat, hvor kontrahenten er etableret, og skal gøre det muligt direkte at sammenholde udgifter og indtægter i forbindelse med gennemførelsen af projektet og den generelle regnskabsopgørelse vedrørende kontrahentens samlede virksomhedsaktivitet.

[…]

2.      Følgende ikke-støtteberettigede omkostninger kan ikke tilskrives projektet:

[…]

e)      alle omkostninger, der er opgivet, afholdt eller refunderet i forbindelse med et andet fællesskabsprojekt

[…]

h)      unødvendige eller uovervejede udgifter

i)      alle omkostninger, der ikke opfylder betingelserne i artikel II.19, stk. 1.

[…]

Artikel II.28 Retningslinjer for udbetaling

1.      Med forbehold af artikel II.29 fastlægger Kommissionen den endelige udbetaling til kontrahenten på grundlag af de i artikel II.7 omhandlede dokumenter, som den har godkendt.

[…]

7.      Sker udbetalingen for sent, kan kontrahenterne senest to måneder efter modtagelsen af den forsinkede betaling kræve morarenter. Renterne beregnes efter den sats, Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i den måned, hvor betalingsfristen udløber, som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende serie C, forhøjet med 1,5%. Renterne skal betales for perioden fra betalingsfristens udløb frem til den dato, hvor betalingen sker. Udbetalingsdatoen er den dato, hvor Kommissionens konto debiteres beløbet. Sådanne renter betragtes ikke som en del af Fællesskabets finansielle tilskud som omhandlet i artikel 5 i kontrakten.

8.      Kommissionen kan når som helst suspendere de i artikel 8 omhandlede betalingsfrister ved en meddelelse til koordinatoren om, at udgiftsopgørelsen ikke kan accepteres, enten fordi den ikke er i overensstemmelse med kravene i kontrakten, eller fordi den ikke er i overensstemmelse med de aktivitetsrapporter, der er indsendt til Kommissionen til godkendelse. Fristen for godkendelse af udgiftsopgørelsen suspenderes, indtil den korrigerede eller genbehandlede udgave som krævet indsendes, og fristen for godkendelse begynder igen at løbe, når Kommissionen har modtaget disse oplysninger.

Kommissionen kan når som helst suspendere sine udbetalinger, såfremt kontrahenterne ikke overholder en af kontraktbestemmelserne, navnlig med hensyn til revisions- og kontrolbestemmelserne i artikel II.29. I sådanne tilfælde underretter Kommissionen kontrahenterne direkte pr. anbefalet brev med modtagelsesbevis.

Kommissionen kan i tilfælde af mistanke om uregelmæssigheder i forbindelse med kontraktens opfyldelse fra en kontrahents side når som helst suspendere betalingerne. Kun den del, der er beregnet til de kontrahenter, der mistænkes for uregelmæssigheder, vil blive suspenderet. Kommissionen underretter kontrahenterne om årsagen til, at betalingerne er blevet suspenderet, direkte pr. anbefalet brev med modtagelsesbevis.

Artikel II.29 Kontroller og revisioner

1.      Kommissionen kan når som helst i kontraktens løbetid og op til fem år efter projektets afslutning lade foretage revisioner enten ved eksterne videnskabelige eller teknologiske eksperter eller revisorer eller ved Kommissionens egne tjenestegrene, herunder [Det Europæiske Kontor til bekæmpelse af svig]. Sådanne revisioner kan omfatte videnskabelige, finansielle, teknologiske eller andre aspekter (såsom bogførings- og ledelsesprincipper), der vedrører den korrekte gennemførelse af projektet og kontrakten. Enhver revision er fortrolig. Ethvert skyldigt beløb til Kommissionen som følge af resultaterne af en sådan revision kan kræves tilbagebetalt som nævnt i artikel II.31.

Kontrahenterne skal kunne nægte en bestemt ekstern, videnskabelig eller teknologisk ekspert eller revisor at deltage i revisionen med henvisning til kommerciel fortrolighed.

2.      Kontrahenterne stiller direkte alle detaljerede oplysninger, som Kommissionen måtte anmode om, til rådighed for denne til brug ved dennes kontrol af, hvorvidt kontrakten forvaltes og gennemføres korrekt.

3.      Kontrahenterne opbevarer originalen eller i særlige tilfælde behørigt dokumenterede, bekræftede kopier af alt skriftligt materiale vedrørende kontrakten i fem år efter projektets afslutning. Dette skriftlige materiale stilles på anmodning til rådighed for Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af revisioner under kontrakten.

4.      Med henblik på disse revisioner påser kontrahenterne, at Kommissionens tjenestegrene og eventuelle eksterne organer, som Kommissionen måtte have udpeget, gives adgang på stedet, navnlig til kontrahenternes kontorer, på alle rimelige tidspunkter og til alle de oplysninger, der er nødvendige for, at disse revisioner kan udføres.

[…]

6.      Derudover kan Kommissionen gennemføre kontrol og tilsyn på stedet i medfør af Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) [Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)].

[…]

Artikel II.30 Fast godtgørelse

Uden at nogen af de øvrige foranstaltninger, der er omfattet af denne kontrakt, indskrænkes, accepterer kontrahenterne, at Fællesskabet med det formål at beskytte sine finansielle interesser har ret til at opkræve en fast godtgørelse fra en kontrahent, der har overvurderet udgifterne og følgelig har modtaget et uberettiget finansielt tilskud fra Fællesskabet. Den faste godtgørelse skal betales oveni kontrahentens tilbagebetaling af det uberettigede finansielle tilskud.

1.      Den faste godtgørelse skal stå i forhold til de overvurderede udgifter og den uberettigede andel af Fællesskabets tilskud. Nedenstående formel anvendes til beregning af den faste godtgørelse.

Fast godtgørelse = uberettiget finansielt tilskud × (overvurderet udgift/samlet krav)

Ved beregningen af den faste godtgørelse tages der kun hensyn til den periode, der vedrører kontrahentens krav på tilskud fra Fællesskabet for den pågældende periode. Den beregnes ikke i forhold til hele tilskuddet fra Fællesskabet.

2.      Kommissionen underretter pr. anbefalet brev med modtagelsesbevis den kontrahent, som den mener skal betale en fast godtgørelse, om dens krav. Kontrahenten har 30 dage til at imødekomme Kommissionens krav.

3.      Proceduren for tilbagebetaling af uberettigede finansielle tilskud og for betaling af fast godtgørelse fastlægges i overensstemmelse med artikel II.31.

4.      Kommissionen er berettiget til kompensation for de overvurderede udgifter, der måtte konstateres efter kontraktens afslutning i medfør af bestemmelserne i stk. 1-6.

5.      Disse bestemmelser har ingen indflydelse på eventuelle administrative eller finansielle sanktioner, som Kommissionen måtte pålægge en kontrahent, der har misligholdt kontrakten, i henhold til finansforordningen eller til ethvert andet civilt retsmiddel, som Fællesskabet eller en anden kontrahent måtte have ret til. Endvidere udelukker disse bestemmelser ikke strafferetlige søgsmål, som medlemsstaternes myndigheder måtte anlægge.

6.      Endvidere kan enhver kontrahent, der har gjort sig skyldig i en alvorlig overtrædelse af sine kontraktlige forpligtelser, som det fremgår af finansforordningen, pålægges økonomiske sanktioner på mellem 2% og 10% af værdien af det finansielle tilskud, som den pågældende kontrahent har modtaget fra Fællesskabet. Satsen kan hæves til mellem 4% og 20% i tilfælde af gentagne overtrædelser inden for fem år efter den første overtrædelse.

Artikel II.31 Tilbagebetaling til Kommissionen og betalingsordrer

1.      Såfremt et beløb er uberettiget udbetalt til kontrahenten, eller tilbagebetaling er berettiget i henhold til kontrakten, tilbagebetaler kontrahenten Kommissionen det pågældende beløb på de vilkår og inden for den frist, som denne fastsætter.

2.      Betaler kontrahenten ikke beløbet inden den af Kommissionen fastsatte frist, påløber der renter til den sats, der er fastsat i artikel II.28. Renter af forsinkede betalinger dækker perioden mellem den fastsatte betalingsdato og den dato, hvor Kommissionen modtager fuldstændig betaling af det skyldige beløb.

[…]

3.      Skyldige beløb til Kommissionen kan inddrives ved at trække dem fra eventuelle skyldige beløb til kontrahenten, efter at denne er blevet underrettet herom, eller ved at indløse eventuelle finansielle garantier. Det er ikke nødvendigt at indhente kontrahentens forudgående accept.

[…]

5.      Kontrahenten er indforstået med, at Kommissionen i henhold til artikel 256 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i henhold til deltagelsesreglerne kan vedtage en beslutning, der kan tvangsfuldbyrdes, hvori der formelt fastslås en fordring mod andre personer end stater.«

9        Der er indgået to andre kontrakter (herefter »eTEN-kontrakterne«) inden for rammerne af særprogrammet eTEN om transeuropæiske telekommunikationsnet, der er reguleret af Rådets forordning nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net (EFT L 228, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1655/1999 af 19. juli 1999 (EFT L 197, s. 1).

10      Der er tale om følgende kontrakter:

–        kontrakt nr. 029255, »NavigAbile: e-inclusion for communication disabilities« (herefter »Navigabile-kontrakten«), hvis artikel 2 fastsætter projektets varighed til 15 måneder fra den første dag i måneden efter den sidste af parternes underskrift, det vil ifølge sagsøgeren sige den 1. januar 2007, og hvis artikel 3 foreskriver, at det maksimale finansielle tilskud fra Fællesskabet udgør 756 275 EUR, heraf 62 148 EUR til sagsøgeren

–        kontrakt nr. 517506, »European Recommanded Materials for Distance Learning Courses for Educators« (hereafter »Euridice-kontrakten«), hvis artikel 2 fastsætter projektets varighed til 18 måneder fra den første dag i måneden efter den sidste af parternes underskrift, det vil ifølge sagsøgeren sige den 1. august 2005, og hvis artikel 3 foreskriver, at det maksimale finansielle tilskud fra Fællesskabet udgør 860 834 EUR, heraf 55 750 EUR til sagsøgeren.

11      De allmindelige betingelser i eTEN-kontrakten (herefter »eTEN-betingelserne«) bestemmer bl.a. følgende:

»Artikel II.1 Definitioner

[…]

2.      Ved »støttemodtager« forstås en retlig enhed, en international organisation eller Det Fælles Forskningscenter (FFC), der har indgået denne finansieringskontrakt med Fællesskabet.

[…]

4.      Ved »medlem« forstås enhver anden retlig enhed, international organisation eller Det Fælles Forskningscenter (FFC), der med Fællesskabets accept og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne finansieringskontrakt har indgået en kontrakt om deltagelse med en støttemodtager, og som i henhold til en sådan kontrakt om deltagelse har de samme rettigheder og forpligtelser som støttemodtageren, medmindre andet fremgår af finansieringskontrakten.

5.      Ved »deltager« forstås en støttemodtager eller et medlem.

[…]

28.      Ved »støtteberettigede omkostninger« forstås de omkostninger, der er nævnt i dette bilags artikel 14 og 15, under de betingelser, der er beskrevet i artikel 13.1-13.7.

[…]

32.      Ved »uregelmæssighed« forstås enhver overtrædelse af fællesskabsretten eller manglende overholdelse af en kontraktlig forpligtelse, der skyldes en handling eller en undladelse fra en støttemodtagers eller et medlems side, som skader eller kan skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget på grund af uberettigede udgifter.

[…]

Artikel II.3 Fællesskabets finansielle tilskud

[…]

4.      Med forbehold af artikel 17 i dette bilag anses enhver betaling først at forfalde, når den sidste projektleverance er blevet godkendt.

[…]

6.      Når finansieringskontrakten er udløbet eller ophæves, eller når en støttemodtagers eller et medlems deltagelse i projektet bringes til ophør, er Kommissionen berettiget eller i givet fald forpligtet til at kræve hele det finansielle tilskud, der fra Fællesskabets side er udbetalt til den pågældende støttemodtager eller det pågældende medlem, tilbagebetalt, såfremt der konstateres svig eller alvorlige finansielle uregelmæssigheder i forbindelse med den revision, der foretages i henhold til dette bilags artikel 17. Det tilbagebetalingspligtige beløb forhøjes renter med 3,5% over den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner fra den første arbejdsdag i den måned, hvor den pågældende deltager har modtaget midler. Renterne påløber i perioden fra modtagelsen af midlerne og til tilbagebetalingen heraf.

[…]

Artikel II.7 Ophævelse af finansieringskontrakten og ophør af et støttemodtagers eller et medlems deltagelse

[…]

3.      Kommissionen kan med øjeblikkelig virkning ophæve denne finansieringskontrakt, bringe en støttemodtagers deltagelse til ophør eller anmode en støttemodtager om at bringe en af dens medlemmers deltagelse til ophør på datoen for modtagelsen af det anbefalede brev med modtagelsesbevis, som Kommissionen eller den pågældende støttemodtager, såfremt der er tale om et medlem, sender i henhold til stk. 6, tredje afsnit, i denne artikel:

a)      såfremt projektet ikke er blevet påbegyndt senest tre måneder efter udbetalingen af forskud, og Kommissionen ikke accepterer den nye foreslåede dato

b)      såfremt den direkte berørte deltager ikke fuldt ud har opfyldt sine kontraktlige forpligtelser, selv om Kommissionen, den koordinator, der handler efter aftale med de andre støttemodtagere, eller den pågældende støttemodtager, når der er tale om et medlem, skriftligt har anmodet den pågældende deltager om at finde en passende løsning for at afhjælpe overtrædelsen af den pågældende forpligtelse inden for en periode på højst en måned

c)      såfremt en ændring i kontrollen med en støttemodtager i væsentlig grad berører gennemførelsen af projektet eller Fællesskabets interesser

d)      i tilfælde af en deltagers konkurs, lukning, virksomhedsophør, retslig eller frivillig likvidation, betalingsstandsning eller enhver anden tilsvarende procedure, der i medfør af nationale love og retsforskrifter har samme virkning

e)      i tilfælde af alvorlige finansielle uregelmæssigheder.

4.      Kommissionen har pligt til øjeblikkeligt at ophæve denne finansieringskontrakt, bringe en støttemodtagers deltagelse til ophør eller anmode en støttemodtager om at bringe en af dens medlemmers deltagelse til ophør med øjeblikkelig virkning fra datoen for modtagelsen af det anbefalede brev med modtagelsesbevis, som Kommissionen eller den pågældende støttemodtager, såfremt der er tale om et medlem, sender i henhold til stk. 6, tredje afsnit, i denne artikel, såfremt en deltager har afgivet en ansvarspådragende urigtig erklæring, eller såfremt en deltager forsætligt har tilbageholdt oplysninger med henblik på at modtage et finansielt tilskud fra Fællesskabet eller enhver anden fordel i henhold til finansieringskontrakten.

[…]

Artikel II.13 Støtteberettigede omkostninger – almindelige principper

1.      Støtteberettigede omkostninger er de omkostninger, der er nævnt i artikel 14 og 15 i dette bilag. Sådanne omkostninger skal opfylde følgende betingelser:

–        [D]e skal være nødvendige for projektet.

–        [D]e skal afholdes inden for projektets løbetid.

–        [D]e skal fastsættes ud fra det historiske bogføringsprincip og i henhold til deltagerens normale interne retningslinjer under forudsætning af, at Kommissionen kan anerkende disse retningslinjer.

–        [D]e skal være opført i regnskabet eller i skattedokumenterne senest på datoen for udarbejdelsen af det endelige regnskab, eller i givet fald senest på datoen for udarbejdelse af den revisionsbekræftelse, der er omhandlet i artikel 4.2.c i dette bilag, idet det første af de to tidspunkter skal være gældende.

[…]

–        [D]e skal udelukke enhver form for fortjeneste.

[…]

4.      Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:

[…]

–        unødvendige eller uovervejede udgifter

[…]

–        udgifter til underholdning eller indkvartering, med undtagelse af de rimelige udgifter, som Kommissionen måtte have accepteret som absolut nødvendige for gennemførelsen af finansieringskontrakten.

Artikel II.14 Direkte omkostninger

1.      Personale

Udgifter til personale

a)      Kun de udgifter til arbejdstimer, der faktisk erlægges af de personer, der direkte udfører forvaltningsaktiviteter og tekniske aktiviteter under projektet, dækkes af kontrakten.

De nævnte personer:

–        skal være ansat direkte af deltageren under overholdelse af national lovgivning,

–        skal udelukkende stå under deltagerens tilsyn, og

–        skal aflønnes i henhold til deltagerens normale vilkår under forudsætning af, at Kommissionen kan anerkende aflønningen.

Timeforbruget for det arbejde, der henføres til finansieringskontrakten, skal løbende registreres i hele projektets løbetid, og for så vidt angår koordinatoren med maksimalt to måneder fra projektets afslutning. Timeforbruget skal bekræftes mindst en gang om måneden af den person, der er ansvarlig for arbejdets udførelse, og som er udpeget af deltageren i henhold til artikel 2.2.b. i dette bilag, eller den af deltageren behørigt bemyndigede finansdirektør.

[…]

4.      Rejse- og leveomkostninger

Rejse- og leveomkostninger, der afholdes af de ansatte, der er tilknyttet projektet, kan dækkes i henhold til finansieringskontrakten.

[…]

Artikel II.16 Dokumentation for omkostninger

De støtteberettigede omkostninger godtgøres, når deltageren har fremlagt dokumentation herfor.

Deltageren har i denne henseende pligt til på betryggende vis at opbevare projektregnskabet og relevant dokumentation i overensstemmelse med den almindelige regnskabspraksis i den stat, hvor deltageren er etableret, med henblik på at tilvejebringe detaljeret dokumentation for de omkostninger og arbejdstimer, der fremgår af det skriftlige regnskab.

Dokumentationen skal være nøjagtig, fuldstændig og fyldestgørende.

Artikel II.17 Finansiel revision

1.      Kommissionen eller dennes repræsentant kan når som helst i hele finansieringskontraktens løbetid og op til fem år efter den sidste betaling af tilskud fra Fællesskabet, jf. artikel 3, iværksætte revision af en deltager.

[…]

2.      Kommissionen eller dennes repræsentant skal på alle rimelige tidspunkter gives adgang til at kommunikere med de ansatte hos en støttemodtager, der er tilknyttet projektet, til den dokumentation, der er nævnt i artikel 16 i dette bilag, og de oplysninger og det udstyr, som Kommissionen eller dennes repræsentant anser for relevante. Kommissionen eller dennes repræsentant kan i denne sammenhæng kræve, at oplysninger stilles til rådighed i en egnet form med henblik på f.eks. at kontrollere, om omkostningerne er støtteberettigede.

[…]

4.      Kommissionen træffer på grundlag af revisionens konklusioner alle de passende foranstaltninger, som den finder nødvendige, herunder udstedelsen af en betalingsordre vedrørende alle eller en del af de udbetalinger, som Kommissionen har foretaget. Betalingsordren rettes til den pågældende støttemodtager eller den støttemodtager, der er involveret i tilfælde af, at den finansielle revision omfatter en af støttemodtagerens medlemmer.

[…]

Artikel II.19 Tilbagebetaling til Kommissionen og betalingsordrer

1.      Såfremt et beløb er uberettiget udbetalt til en deltager, eller tilbagebetaling er berettiget i henhold til kontrakten, tilbagebetaler støttemodtageren det pågældende beløb til Kommissionen på de vilkår og inden for den frist, som Kommissionen fastsætter.

2.      Betaler støttemodtageren ikke beløbet inden den af Kommissionen fastsatte frist, påløber der renter til den sats, der er fastsat i artikel 3.6 i dette bilag. Renter af forsinkede betalinger dækker perioden mellem den fastsatte betalingsdato og den dato, hvor Kommissionen modtager fuldstændig betaling af det skyldige beløb.

[…]«

12      Den sidste omtvistede kontrakt (herefter »CIP-kontrakten« eller »T-Seniority-kontrakten«, blev indgået inden for rammerne af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310, s. 15).

13      Der er tale om kontrakt nr. 224988 »T-Seniority: Expanding the benefits of information society to older people through digital TV channels«, hvis artikel 3 fastsætter projektets varighed til 24 måneder fra den 1. juli 2008, og hvis artikel 5 foreskriver, at det maksimale finansielle tilskud fra Fællesskabet udgør 2 669 999 EUR, heraf 72 562,50 EUR til sagsøgeren.

14      De almindelige betingelser i CIP-kontrakten (herefter »CIP-betingelserne«) bestemmer bl.a. følgende:

»Artikel II.1 Definitioner

[…]

Ved »støttemodtager« forstås en retlig enhed, der deltager i denne finansieringskontrakt indgået med Fællesskabet.

[…]

Ved »støtteberettigede omkostninger« forstås de omkostninger, der er nævnt i artikel II.21 og II.22, og under overholdelse af de betingelser, der er nævnt i artikel II.20 og II.23.

[…]

Ved »uregelmæssighed« forstås enhver overtrædelse af fællesskabsretten eller af en bestemmelse i denne finansieringskontrakt, der skyldes en handling eller undladelse fra en eller flere støttemodtageres side, som skader eller kan skade Fællesskabets budget.

[…]

Artikel II.5 Godkendelse af rapporter og af de dokumenter, oplysninger og andre elementer, der skal forelægges, og betalingsfrister

1.      Efter hver referenceperiode evaluerer Kommissionen de projektrapporter og de dokumenter, oplysninger og andre elementer, der skal forelægges, der er krævet i henhold til bilag I, og foretager de tilsvarende betalinger inden for 105 dage efter modtagelsen af de pågældende projektrapporter og af de dokumenter, oplysninger og andre elementer, der skal forelægges, medmindre fristen, betalingen eller projektet er blevet suspenderet. Kommissionen kan indhente bistand fra eksterne eksperter vedrørende analysen og vurderingen af rapporterne og af de dokumenter, oplysninger og andre elementer, der skal forelægges.

2.      Udbetalingerne gennemføres, når Kommissionen [har] godkendt rapporterne og/eller de dokumenter, oplysninger og andre elementer, der skal forelægges. Et manglende svar fra Kommissionen inden for denne frist indebærer ikke, at rapporterne og/eller de dokumenter, oplysninger og andre elementer, der skal forelægges, er godkendt. Kommissionen kan afvise rapporterne og de dokumenter, oplysninger og andre elementer, der skal forelægges, hvilket også gælder efter betalingsfristen. En godkendelse af rapporterne indebærer ikke en anerkendelse af, at rapporterne er udfærdiget i overensstemmelse med forskrifterne, eller af at de i rapporterne indeholdte erklæringer og oplysninger anses for pålidelige, og indebærer ikke en fritagelse for revision og kontrol.

[…]

Artikel II.10 Ophævelse af finansieringskontrakten eller ophør af en støttemodtagers deltagelse

[…]

2.      Kommissionen kan ikke modsætte sig:

a)      at finansieringskontrakten ophæves efter skriftlig anmodning fra koordinatoren, når denne handler efter aftale med alle de andre støttemodtagere, og af de grunde, der er nævnt i denne artikels stk. 1

b)      at en støttemodtager udtræder af projektet, medmindre udtrædelsen vil påvirke gennemførelsen af projektet væsentligt.

Ophævelse af finansieringskontrakten eller en støttemodtagers udtrædelse træder i kraft:

–        på datoen for Kommissionens godkendelse, der meddeles ved anbefalet brev med modtagelsesbevis

–        senest en måned efter modtagelsen af den af de berørte parter fremsendte meddelelse om ophævelse i de tilfælde, hvor Kommissionen ikke har fremsat skriftlige bemærkninger.

3.      Kommissionen kan med øjeblikkelig virkning ophæve denne finansieringskontrakt eller bringe en støttemodtagers deltagelse til ophør efter datoen for modtagelsen af det af Kommissionen fremsendte anbefalede brev med modtagelsesbevis:

[…]

f)      i tilfælde af alvorlige finansielle uregelmæssigheder eller på grund af svig begået af en støttemodtager.

[…]

Artikel II.11 Finansielle og andre konsekvenser af ophævelsen

[…]

3.      Ophæves finansieringskontrakten, er Kommissionens udbetalinger begrænset til de støtteberettigede omkostninger, der er godkendt frem til den faktiske dato for ophævelsen, og til eventuelle lovlige forpligtelser, der er indgået inden denne dato, og som ikke kan opsiges.

4. Uanset stk. 3:

–        [I] tilfælde af ophævelse i henhold til artikel II.10, stk. 2, første afsnit, litra b), eller stk. 3, litra b), c), e), f) eller g), kan Kommissionen kræve hel eller delvis tilbagebetaling af det finansielle tilskud fra Fællesskabet under hensyn til det udførte arbejdes art, resultater og nytteværdi for Fællesskabet inden for rammerne af det foreliggende program.

[…]

7.      Kommissionen kan udøve alle de rettigheder, som den er tillagt i henhold til denne finansieringskontrakt, med hensyn til at afvise rapporter eller de dokumenter, oplysninger og andre elementer, der skal forelægges, med hensyn til at godkende, nedsætte eller afslå modtagne betalingsanmodninger og med hensyn til at iværksætte en revision eller teknisk vurdering.

8.      Uanset finansieringskontraktens ophævelse eller ophøret af en støttemodtagers deltagelse finder bestemmelserne i del B og D i bilag II fortsat anvendelse efter finansieringskontraktens ophør eller efter, at en støttemodtagers deltagelse er bragt til ophør. De af finansieringskontraktens øvrige bestemmelser, der udtrykkeligt foreskriver, at de finder anvendelse efter ophævelsen, finder ligeledes fortsat anvendelse i den periode, der er nævnt i disse bestemmelser.

[…]

Artikel II.20 Støtteberettigede omkostninger – almindelige principper

1.      Støtteberettigede omkostninger er de omkostninger, der er nævnt i artikel II.21 og II.22. De skal opfylde følgende betingelser:

[…]

–        [D]e skal være nødvendige for gennemførelsen af projektet.

–        [D]e skal faktisk være afholdt af støttemodtageren.

–        [D]e skal kunne identificeres og kontrolleres og være opført i støttemodtagerens regnskab og fastsat i henhold til de normale regnskabsprincipper i den stat, hvor støttemodtageren er etableret, og efter den metode, der normalt anvendes ved beregningen af støttemodtagerens omkostninger. Støttemodtagerens interne regnskabs- og revisionsretningslinjer skal gøre det muligt direkte at sammenholde de omkostninger og de fakturaer, der henføres under projektet, på den ene side, og de finansielle dokumenter og tilhørende bilag, på den anden side.

–        [D]e skal være udfærdiget i overensstemmelse med gældende social- og skattelovgivning.

–        [D]e skal være rimelige og begrundede og opfylde kravet om at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig hvad angår hensyn til sparsommelighed og effektivitet.

[…]

–        [D]e skal være afholdt i projektets løbetid.

[…]

2.      Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:

[…]

–        unødvendige eller uovervejede udgifter

[…]

–        alle omkostninger, der er afholdt eller godtgjort i forbindelse med bl.a. et andet nationalt eller internationalt fællesskabsprojekt.

[…]

Artikel II.23 Dokumentation for omkostninger

De støtteberettigede omkostninger godtgøres, når støttemodtageren har fremlagt dokumentation herfor.

Deltageren har i denne henseende pligt til på betryggende vis at opbevare projektregnskabet og relevant dokumentation i overensstemmelse med den almindelige regnskabspraksis i den stat, hvor deltageren er etableret, med henblik på at tilvejebringe detaljeret dokumentation for de omkostninger og arbejdstimer, der fremgår af det skriftlige regnskab. Regnskabet skal opbevares i mindst fem år fra datoen for den sidste udbetaling. Timeforbruget for det arbejde, der henføres til finansieringskontrakten, skal løbende registreres i hele projektets løbetid og indtil maksimalt to måneder efter projektets afslutning. Timeforbruget skal bekræftes af den person, der er ansvarlig for arbejdets udførelse, og som er udpeget af deltageren i henhold til artikel II.3.b, eller den af deltageren behørigt bemyndigede finansdirektør.

Dokumentationen skal være nøjagtig, fuldstændig og fyldestgørende.

[…]

Artikel II.26 Retningslinjer for betaling

[…]

6.      Enhver udbetaling kan undergives revision eller en fornyet vurdering og kan ændres eller kræves tilbagebetalt på grundlag resultaterne af revisionen eller den fornyede vurdering.

[…]

Artikel II.28 Finansiel revision

1.      Kommissionen kan når som helst i hele finansieringskontraktens løbetid og op til fem år efter den sidste udbetaling iværksætte revision af en støttemodtager. Revisionsproceduren i forhold til en støttemodtager anses for påbegyndt på den dato, hvor støttemodtageren modtager det anbefalede brev mod modtagelsesbevis, som Kommissionen fremsender i denne henseende.

Revisionsproceduren kan gennemføres af eksterne revisorer eller af Kommissionens egne tjenestegrene, herunder OLAF. Revisionsproceduren er fortrolig.

2.      Støttemodtagerne stiller direkte alle de detaljerede oplysninger, som Kommissionen måtte anmode om, til rådighed for denne eller for den person, som Kommissionen har bemyndiget i denne henseende, med henblik på at kontrollere, om finansieringskontrakten forvaltes korrekt, om den gennemføres i overensstemmelse med dens bestemmelser, og om omkostningerne er blevet konteret korrekt.

3.      Støttemodtagerne skal sikre, at Kommissionen eller enhver anden ekstern repræsentant, som Kommissionen har bemyndiget hertil, på alle rimelige tidspunkter gives adgang på stedet til bl.a. støttemodtagerens lokaler, mulighed for at kommunikere med de ansatte hos den støttemodtager, der er tilknyttet projektet, adgang til den dokumentation, der er nævnt i artikel II.23 i dette bilag, og som er nødvendig for at gennemføre revisionen, herunder oplysninger om aflønningen af hver enkelt af de personer, der er involveret i projektet, samt til regnskabsoplysninger, data og udstyr. Kommissionen eller enhver anden ekstern repræsentant, som Kommissionen har bemyndiget hertil, kan i denne sammenhæng kræve, at oplysninger stilles til rådighed i en egnet form med henblik på f.eks. at kontrollere, om omkostninger er støtteberettigede.

[…]

5.      Kommissionen træffer på grundlag af revisionens konklusioner alle de passende foranstaltninger, som den finder nødvendige, herunder udstedelsen af en betalingsordre vedrørende alle eller en del af de udbetalinger, som Kommissionen har foretaget, og pålæggelse af eventulle sanktioner.

[…]

Artikel II.30 Tilbagebetaling til Kommissionen og betalingsordrer

1.      Når et beløb, som Kommissionen har udbetalt til koordinatoren i sin egenskab af tilskudsmodtager, skal tilbagebetales i medfør af bestemmelserne i denne finansieringskontrakt, påhviler det den pågældende støttemodtager at tilbagebetale det pågældende beløb til Kommissionen i henhold til [de] vilkår og på den dato, som Kommissionen fastsætter.

2.      Betales det skyldige beløb ikke inden den af Kommissionen fastsatte frist, pålægges det skyldige beløb renter med den sats, der er fastsat i artikel II.5(5). Renter af forsinkede betalinger dækker perioden fra datoen efter den fastsatte betalingsdato og til og med den dato, hvor Kommissionen har modtaget hele det skyldige beløb.

[…]

4.      Støttemodtagerne er indforstået med, at Kommissionen i henhold til artikel 256 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab kan vedtage en beslutning, der kan tvangsfuldbyrdes, hvori det formelt bestemmes, at en økonomisk forpligtelse kan pålægges andre personer end stater.«

15      Hvad angår den lovgivning, der finder anvendelse på de omtvistede kontrakter, fremgår det af artikel 12 i FP6-kontrakterne, at »[k]ontrakten er underlagt belgisk ret«.

16      Det fremgår ligeledes af eTEN-kontraktens artikel 5, stk. 1, at »[d]enne støttekontrakt er undergivet belgisk ret«.

17      CIP-kontraktens artikel 10, stk. 1, bestemmer: »Denne finansieringskontrakt er underlagt de i denne kontrakt nævnte bestemmelser, de relevante fællesskabsretsakter vedrørende [CIP] samt gennemførelsesbestemmelserne hertil, de øvrige EU-retlige bestemmelser og subsidiært belgisk ret.«

18      Hvad angår den stedlige kompetence indeholder FP6-kontrakternes artikel 13 en voldgiftsbestemmelse, hvorefter Retten eller Domstolen alt efter sagens karakter har kompetence til at afgøre tvister mellem Fællesskabet og de kontraherende parter vedrørende kontrakternes gyldighed, anvendelse eller fortolkning.

19      eTEN-kontrakternes artikel 5, stk. 2, og CIP-kontraktens artikel 10, stk. 3, har samme ordlyd.

B –  Opfyldelsen af de omtvistede kontrakter og revision

20      Kommissionen gennemførte fra den 8. til den 12. februar 2010 en finansiel revision af de omtvistede kontrakter i sagsøgerens lokaler.

21      Forud for iværksættelsen af denne revision havde Kommissionen allerede udbetalt den sidste rate af Fællesskabets finansielle tilskud til sagsøgeren for så vidt angår visse af de omtvistede kontrakter.

22      Der var for det første tale om de tre kontraker, der var omfattet af FP6-betingelserne, nemlig Access-eGOV-kontrakten, eABILITIES-kontrakten og Emerge-kontrakten, for hvilke den sidste rate af det finansielle tilskud fra Fællesskabet blev udbetalt henholdsvis den 15. december, den 30. september og den 30. oktober 2009. Kommissionen godkendte endeligt henholdsvis den 13. juli 2009, den 17. marts 2009 og den 15. maj 2010, at sagsøgeren havde opfyldt de tre kontrakter.

23      Der var for det andet tale om de kontrakter, der var reguleret af eTEN-betingelserne, nemlig Navigabile-kontrakten og Euridice-kontrakten, for hvilke den nævnte sidste udbetaling blev foretaget henholdsvis den 28. januar 2009 og den 28. december 2007. Kommissionen godkendte endeligt henholdsvis den 8. december 2008 og den 27. marts 2007, at sagsøgeren havde opfyldt de to nævnte kontrakter.

24      På revisionstidspunktet befandt de øvrige omtvistede kontrakter sig i forskellige faser af kontraktens opfyldelse.

25      Hvad angår den kontrakt, der er undergivet CIP-betingelserne, dvs. T-Seniority-kontrakten, udbetalte Kommissionen via projektkoordinatoren den første rate af det finansielle tilskud fra Fællesskabet på 43 934,90 EUR til sagsøgeren den 23. februar 2009. Ved skrivelse af 1. marts 2010 meddelte sagsøgeren koordinatoren for T-Seniority-projektet, at selskabet trak sig ud af konsortiet med virkning fra denne dato.

26      Hvad angår de tre andre kontrakter, der er undergivet FP6-betingelserne, dvs. Ask-It-, EU4ALL- og Enable-kontrakterne, var situationen som følger.

27      Kommissionen havde inden for rammerne af Ask-It-kontrakten udbetalt de fire første rater af det finansielle tilskud fra Fællesskabet til sagsøgeren, idet den seneste udbetaling fandt sted den 27. maj 2008. Den sidste rate af det nævnte tilskud var endnu ikke blevet udbetalt. Konsortiet havde afleveret de sidste dokumenter, oplysninger og andre elementer, der skal forelægges, til Kommissionen den 21. juli 2009.

28      Inden for rammerne af EU4ALL-kontrakten havde Kommissionen udbetalt de to første rater af det finansielle tilskud fra Fællesskabet til sagsøgeren den 4. april 2007 og den 19. januar 2009. Efter en gennemgang af de rapporter, som konsortiet havde afgivet i forbindelse med projektets tredje referenceperiode, sendte Kommissionen den 13. januar 2010 en skrivelse til koordinatoren for det nævnte projekt, hvoraf fremgik, at Kommissionen godkendte de nævnte rapporter på betingelse af, at konsortiet fremlagde en plan for gennemførelsen af programmet for den følgende periode, som skulle indeholde en række ændringer vedrørende de ydelser og opgaver, der skulle udføres. Kommissionen gav endvidere konsortiet en frist på en måned til at efterkomme dens anbefalinger og til at fremlægge en ny gennemførelsesplan.

29      Ved skrivelse af 29. marts 2010 gav Kommissionen efterfølgende i forbindelse med EU4ALL-kontrakten konsortiet en ny frist på en måned til at efterkomme dens supplerende anbefalinger som følge af fremlæggelsen af ny dokumentation og til at fremlægge en ny gennemførelsesplan, der tog hensyn til de nævnte anbefalinger.

30      Efter at konsortiet havde fremlagt ny dokumentation inden for rammerne af EU4ALL-kontrakten, meddelte Kommissionen konsortiet i en skrivelse af 9. juni 2010, at den ville anse gennemførelsen af projektet for tilfredsstillende, forudsat at konsortiet inden udgangen af juni 2010 fremlagde supplerende dokumentation.

31      Ved skrivelse af 4. august 2010 gjorde sagsøgeren Kommissionen opmærksom på, at den ikke havde foretaget nogen udbetalinger, selv om projektkoordinatoren havde fremsendt den supplerende dokumentation, som Kommissionen havde anmodet om i sin skrivelse af 9. juni 2010. Da denne situation gjorde det umuligt for sagsøgeren at gennemføre det i EU4ALL-kontrakten omhandlede projekt på grund af utilstrækkelige økonomiske midler, meddelte sagsøgeren Kommissionen, at selskabet med virkning fra datoen for sagsøgerens skrivelse udsatte enhver udførelse og gennemførelse af projektet, indtil Kommissionen opfyldte sine kontraktlige forpligtelser, uden at dette berørte dens rettigheder i henhold til kontrakten og krav på supplerende godtgørelse.

32      Ved skrivelse af 25. august 2010 meddelte Kommissionen sagsøgeren, at den havde suspenderet udbetalingen af det finansielle tilskud fra Fællesskabet for så vidt angår den sidste referenceperiode inden for rammerne af EU4ALL-kontrakten i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.28, stk. 8, tredje afsnit.

33      Kommissionen udbetalte inden for rammerne af Enable-kontrakten de seks første rater af det finansielle tilskud fra Fællesskabet, der var forbeholdt sagsøgeren, idet den sidste udbetaling fandt sted den 7. juni 2009.

34      Ved skrivelse af 16. juli 2010 meddelte sagsøgeren derefter Kommissionen, at sagsøgeren på grund af manglende udbetalinger fra Kommissionen ikke var i stand til at fortsætte gennemførelsen af det i Enable-kontrakten omhandlede projekt, da sagsøgeren ikke rådede over tilstrækkelige økonomiske midler. Sagsøgeren meddelte endvidere Kommissionen, at selskabet med virkning fra datoen for dets skrivelse udsatte enhver udførelse og gennemførelse af projektet, indtil Kommissionen opfyldte sine kontraktlige forpligtelser, uden at dette berørte dens rettigheder i henhold til kontrakten og krav på supplerende godtgørelse. Sagsøgeren fremsendte imidlertid den 15. oktober 2010 den sidste finansielle rapport vedrørende dette projekt.

35      Den 28. juni 2010 sendte Kommissionen en foreløbig revisionsrapport til sagsøgeren vedrørende opfyldelsen af de omtvistede kontrakter. Sagsøgeren fremsendte sine bemærkninger til den nævnte rapport til Kommissionen den 30. september 2010.

36      Ved skrivelse af 22. december 2010 meddelte Kommissionen sagsøgeren, at den havde godkendt den endelige revisionsrapport, som var vedlagt som bilag til skrivelsen, og at den godkendte konklusionerne.

37      I den endelige revisionsrapport, der var vedlagt som bilag til Kommissionens skrivelse af 22. december 2010, konstateredes følgende:

–        I flere på hinanden følgende år havde sagsøgeren bl.a. ikke foretaget en præcis bogføring af navnlig sine indtægter i sine regnskaber og arkiver, hvilket var i strid med bestemmelserne i græsk lovgivning. Det fulgte heraf, at sagsøgerens regnskaber ikke var pålidelige, og at det ikke var muligt direkte at sammenholde udgifter og indtægter vedrørende gennemførelsen af programmerne og sagsøgerens generelle regnskabsføring.

–        En betydelig procentdel af de ansattes arbejdssedler var systematisk påført håndskrevne rettelser, som programdirektøren havde foretaget efterfølgende uden de ansattes accept. Dette havde væsentlig indvirkning på den opgivne arbejdstid og gav anledning til tvivl med hensyn til registeringen af arbejdstimer.

–        Programdirektørens arbejdssedler var påført et uforholdsmæssigt stort antal arbejdstimer, der bl.a. omfattede arbejdstimer, som den nævnte direktør havde anvendt på andre erhvervsmæssige aktiviteter.

–        Sagsøgeren havde urigtigt erklæret, at programdirektøren ikke deltog i opfyldelsen af ETSI STF 333-kontrakten, som Kommissionen finansierede.

–        Dokumentationen for rejseomkostninger gav ikke et pålideligt og objektivt billede af de betingelser, der var opstillet for, og de aktiviteter, der var udført i forbindelse med de pågældende rejser, idet de fleste af rejserne ikke var direkte forbundet med det pågældende program.

38      Det blev i revisionsrapporten konkluderet, at det derfor måtte fastslås, at samtlige de udgifter, som sagsøgeren havde afholdt i forbindelse med opfyldelsen af kontrakterne Access-eGOV, eABILITIES, Ask-It, EU4ALL, Emerge, Enable, Navigabile, Euridice og T-Seniority, ikke var støtteberettigede, og at samtlige de relevante beløb, der var udbetalt til sagsøgeren, skulle tilbagebetales.

39      Revisionsrapporten indeholdt endvidere den anbefaling, at samtlige de gældende kontrakter, som sagsøgeren havde indgået med Kommissionen, henset til de fastslåede overtrædelsers grovhed, burde opsiges i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.16.2, eTEN-betingelsernes artikel II.7.3 (alvorlige økonomiske uregelmæssigheder) og artikel II.7.4 (urigtige erklæringer) og CIP-betingelsernes artikel II.10.3 (kontraktbrud og manglende tilvejebringelse af oplysninger).

40      I skrivelse af 22. december 2010 oplyste Kommissionen endvidere, at det beløb, der skulle tilbagebetales for hver enkelt af de omtvistede kontrakter, samlet set udgjorde 951 029,21 EUR, idet beløbene fordelte sig som følger:

41      Kommissionen anførte i denne henseende, at de tilpasninger, der var nødvendige at foretage som følge af, at sagsøgeren havde fået udbetalt ikke-støtteberettigede beløb, kunne påvirke de fremtidige betalinger i henhold til de omtvistede kontrakter eller antage karakter af en betalingsordre.

42      Kommissionen oplyste endvidere i samme skrivelse sagsøgeren om, at Kommissionens tjenestegrene ud over de nævnte tilpasninger havde mulighed for at kræve en fast godtgørelse til Den Europæiske Union i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.30 og i givet fald udstede en betalingsordre vedrørende den nævnte godtgørelse.

43      Den 4. februar 2011 blev programdirektøren afhørt af ansatte ved Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) vedrørende gennemførelsen af de projekter, der var omfattet af de omtvistede kontrakter, og direktørens deltagelse i disse projekter.

44      Ved skrivelse af 21. marts 2011 til sagsøgeren oplyste Kommissionen, at de beløb, der uberettiget var udbetalt til sagsøgeren, udgjorde følgende:

45      Kommissionen underrettede endvidere sagsøgeren om, at Kommissionens tjenestegrene ville iværksætte en procedure for tilbagebetaling af 643 782,81 EUR, såfremt sagsøgeren ikke fremsatte bemærkninger senest 15 dage efter modtagelsen af Kommissionens skrivelse, og at sagsøgeren ville modtage en debetnota vedrørende hvert enkelt projekt med en instruks om at foretage tilbagebetaling til Kommissionen inden for en bestemt frist. Kommissionen nævnte endvidere over for sagsøgeren, at hvis denne ikke foretog tilbagebetalingen inden for den i debetnotaen fastsatte frist, ville det tilbagebetalingspligtige beløb blive forhøjet med den rentesats, der var angivet i den pågældende debetnota. Kommissionen anførte videre, at hvis det samlede beløb, herunder i givet fald med tillæg af renter, ikke blev tilbagebetalt, ville beløbet blive tvangsinddrevet eller udlignet med andre eventuelt skyldige beløb. Endelig anførte Kommissionen, at den kompetente tjenestegren ud over at udstede en betalingsordre også ville beregne størrelsen af den godtgørelse, som sagsøgeren var pligtig at betale i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.30.

46      Ved skrivelse af 1. april 2011 fremsendte Kommissionen en »korrigeret tabel« over de beløb, som sagsøgeren uberettiget havde fået udbetalt. Det fremgår af den nævnte tabel, at det samlede beløb, der skulle tilbagebetales, udgjorde 999 366,40 EUR og ikke 643 782,81 EUR.

47      Ved skrivelse af 4. april 2011 oplyste Kommissionen over for sagsøgeren, at Kommissionen, henset til revisionens konklusioner var af den opfattelse, at sagsøgeren havde afgivet urigtige erklæringer og begået uregelmæssigheder som omhandlet i FP6-betingelsernes artikel II.1.11, eTEN-betingelsernes artikel II.1.32 og CIP-betingelsernes artikel II.1. Kommissionen underrettede endvidere sagsøgeren om, at den var af den opfattelse, at sagsøgeren havde tilsidesat de omtvistede kontrakters bestemmelser om, hvilke udgifter der kunne anses for støtteberettigede, og at disse overtrædelser samt de urigtige erklæringer havde haft til formål at opnå et uberettiget tilskud fra Unionen. Kommissionen meddelte derfor sagsøgeren, at den havde besluttet at bringe sagsøgerens deltagelse i Ask-It‑, EU4ALL-, Emerge- og Enable- kontrakterne til ophør i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.16.2 med virkning fra modtagelsen af den nævnte skrivelse. Kommissionen anmodede endvidere sagsøgeren om inden for en frist på 30 dage fra modtagelsen af den nævnte skrivelse at fremsende samtlige de rapporter og dokumenter, som skulle fremsendes til Kommissionen inden for rammerne af Enable-kontrakten vedrørende de aktiviteter, der var udført indtil dette tidspunkt, i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.7. Kommissionen gjorde videre sagsøgeren opmærksom på, at det i lyset af revisionens endelige resultater ikke var sandsynligt, at de udgifter, som sagsøgeren havde krævet dækket for de perioder, som ikke var omfattet af revisionen, kunne anses for støtteberettigede.

48      Den 29. april 2011 udstedte Kommissionen ni debetnotaer, der angav det beløb, der skulle tilbagebetales for hver enkelt af de omtvistede kontrakter, og som i alt udgjorde 999 213,45 EUR. Det fremgik af debetnotaerne, at sagsøgeren havde en frist på 45 dage, der udløb den 14. juni 2011, til at tilbagebetale de skyldige beløb, hvorefter de nævnte beløb ville blive pålagt morarenter i henhold til de omtvistede kontrakter med 3,5% over Den Europæiske Centralbanks (ECB) rentesats.

49      Kommissionen meddelte ved en skrivelse af samme dato, at det samlede beløb, der skulle betales i godtgørelse for så vidt angår de kontrakter, der var indgået inden for rammerne af FP6, udgjorde 70 471,47 EUR. Kommissionen anførte videre, at dette beløb, der var fremkommet ved anvendelsen af den formel, der var fastsat i artikel II.30 i de almindelige betingelser for disse kontrakter, ud fra et proportionalitetshensyn var blevet nedsat til 10% af det støttebeløb, der var udbetalt før revisionen.

50      Kommissionen har i denne henseende fremlagt følgende tabel:

51      Kommissionen anførte endvidere i samme skrivelse, at den ville udstede en debetnota på 70 471,47 EUR i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.31, hvis sagsøgeren ikke fremsatte bemærkninger senest 30 dage efter modtagelsen af den nævnte skrivelse. Kommissionen oplyste desuden, at hvis det skyldige beløb ikke blev tilbagebetalt inden for den i debetnotaen fastsatte frist, ville beløbet blive pålagt morarenter med en i den nævnte debetnota fastsat rentesats.

52      Den 20. juni 2011 udstedte Kommissionen seks debetnotaer vedrørende de kontrakter, der var indgået mellem Fællesskabet og sagsøgeren om projekterne Access-eGOV, eABILITIES, Ask-It, EU4ALL, Emerge og Enable, idet den fastsatte det samlede beløb, som sagsøgeren skulle betale i fast godtgørelse i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.30, til 70 471,47 EUR. Kommissionen fastsatte den frist, inden for hvilken sagsøgeren skulle betale det omhandlede beløb, til den 4. august 2011.

 Retsforhandlinger og parternes påstande

53      Ved stævning indleveret til Retten den 31. januar 2011 har sagsøgeren anlagt denne sag.

54      Ved processkrift indleveret til Retten den 13. maj 2011 indgav Kommissionen svarskrift, der indeholder et modkrav.

55      Ved processkrifter indleveret til Retten indgav sagsøgeren og Kommissionen henholdsvis replik den 17. august 2011 og duplik den 14. november 2011.

56      Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        Det fastslås, at sagsøgeren ikke har tilsidesat i FP6-betingelsernes artikel II.16.2, eTEN-betingelsernes artikel II.7.3 (alvorlige økonomiske uregelmæssigheder) og artikel II.7.4 (urigtige erklæringer) og CIP-betingelsernes artikel II.10.3 (kontraktbrud og manglende tilvejebringelse af oplysninger).

–        Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat de omtvistede kontrakter ved at anfægte den støtteberettigede karakter af sagsøgerens udgifter.

–        Det fastslås, at de udgifter til et beløb af 932 362,44 EUR, som sagsøgeren har forelagt Kommissionen i forbindelse med kontrakterne Access-eGOV, eABILITIES, Ask-It, EU4ALL, Emerge, Enable, Navigabile, Euridice og T-Seniority, er støtteberettigede, og at sagsøgeren ikke er forpligtet til at tilbagebetale de af Kommissionen tildelte beløb.

–        Det fastslås, at forsinkelsen fra Kommissionen side med de sidste udbetalinger af tilskud vedrørende EU4ALL-, Ask-It- og Enable- kontrakterne udgør en tilsidesættelse af dens kontraktmæssige forpligtelser.

–        Det fastslås, at Kommissionen er forpligtet til at betale sagsøgeren 52 584,05 EUR med renter, der løber fra stævningens forkyndelse, til dækning af de udgifter, som sagsøgeren har måttet bære inden for rammerne af EU4ALL-kontrakten.

–        Det fastslås, at Kommissionen er forpligtet til at betale sagsøgeren 20 678,61 EUR med renter, der løber fra stævningens forkyndelse, til dækning af de udgifter, som sagsøgeren har måttet bære inden for rammerne af Ask-It-kontrakten.

–        Det fastslås, at Kommissionen er forpligtet til at betale sagsøgeren 11 693,05 EUR med renter, der løber fra stævningens forkyndelse, til dækning af de udgifter, som sagsøgeren har måttet bære inden for rammerne af Enable-kontrakten.

–        Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

57      Sagsøgeren har i replikken frafaldet sin fjerde påstand vedrørende Enable-kontrakten samt sin syvende påstand. Sagsøgeren har endvidere nedlagt følgende påstande:

–        Principalt, Kommissionens modkrav afvises.

–        Subsidiært, Kommissionens modkrav forkastes som ugrundet.

58      Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

–        Som modkrav fastslås, at sagsøgeren er forpligtet til at betale de beløb, der er nævnt i debetnotaerne, og som i alt udgør 999 213,45 EUR med tillæg af renter fra den 15. juni 2011, beregnet med 3,5% over ECB’s rentesats, hvilket svarer til tilbagebetaling af de finansielle tilskud, som sagsøgeren har modtaget, samt et beløb på 70 471,47 EUR med tillæg af renter fra den ikke-overholdte frist for betaling, der er fastsat i de relevante debetnotaer, beregnet efter den nævnte rentesats, hvilket svarer til den godtgørelse, som sagsøgeren er pligtig at betale i henhold til FP6-kontrakterne.

–        Frifindelse.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

59      Kommissionen har i duplikken anført, at det beløb på 70 471,47 EUR, der kræves betalt i godtgørelse i henhold til FP6-kontrakterne, skal forhøjes med 3,5% over ECB’s rentesats, beregnet fra den 5. august 2011.

60      På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Første Afdeling) vedtaget at indlede den mundtlige forhandling og har som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til procesreglementets artikel 64 anmodet sagsøgeren om dels at fremlægge visse dokumenter, dels skriftligt at besvare en række spørgsmål. Sagsøgeren har efterkommet denne anmodning inden for den fastsatte frist.

61      Parterne afgav indlæg og besvarede Rettens spørgsmål under retsmødet den 4. juli 2013.

 Retlige bemærkninger

62      Det bemærkes indledningsvis, at det fremgår af artikel 272 TEUF, at Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Unionen eller i en på dens vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale. Artikel 256, stk. 1, TEUF bestemmer, at Retten har kompetence til som første instans at træffe afgørelse i de sager, der er omhandlet i artikel 272.

63      I det foreliggende tilfælde fremgår det af FP6-kontrakternes artikel 13, eTEN-kontrakternes artikel 5, stk. 2, og CIP-kontraktens artikel 10, stk. 3, at Retten har kompetence til at afgøre tvister mellem Fællesskabet og de kontraherende parter vedrørende kontrakternes gyldighed, fortolkning og anvendelse.

A –  Tvistens omfang

64      Det skal bemærkes, at tvisten mellem parterne vedrører to forskellige aspekter af deres aftaleforhold.

65      For det første er parterne uenige om, hvorvidt de udgifter, som sagsøgeren har forelagt Kommissionen i forbindelse med de omtvistede kontrakter, er støtteberettigede, og om den efterfølgende forpligtelse til at tilbagebetale hele det beløb, der er udbetalt til sagsøgeren til dækning af de nævnte udgifter, og til at betale fast godtgørelse.

66      Sagsøgeren har således med den tredje påstand i det væsentlige nedlagt påstand om, at det fastslås, at de udgifter, som sagsøgeren har forelagt Kommissionen i forbindelse med de omtvistede kontrakter, er støtteberettigede, og at sagsøgeren følgelig ikke er forpligtet til at tilbagebetale Kommissionen de beløb, som Kommissionen har udbetalt til sagsøgeren inden for rammerne af de nævnte kontrakter.

67      Det bemærkes endvidere, at sagsøgeren i replikken har nedlagt påstand om, at Kommissionens modkrav med påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at betale de beløb, der er angivet i debetnotaerne af 29. april og 20. juni 2011 med tillæg af renter som anført i de nævnte debetnotaer, forkastes.

68      For det andet er parterne også uenige om, hvorvidt Kommissionen er forpligtet til at foretage de sidste udbetalinger i henhold til EU4ALL- og Ask-It-kontrakterne.

69      Sagsøgeren har således med den femte og den sjette påstand nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kommissionen er forpligtet til at betale sagsøgeren 52 584,05 EUR med tillæg af renter til dækning af de udgifter, der er forelagt i forbindelse med EU4ALL-kontrakten, samt 20 678,61 EUR, ligeledes med tillæg af renter, til dækning af de udgifter, der er forelagt i forbindelse med Ask-It-kontrakten, hvilket Kommissionen har afvist, idet den har nedlagt påstand om frifindelse.

70      Sagsøgeren har endvidere med den første og den anden påstand i det væsentlige nedlagt påstand om, at det fastslås, at sagsøgeren i modsætning til, hvad Kommissionen har hævdet, ikke har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.16.2, eTEN-betingelsernes artikel II.7.3 og artikel II.7.4, og CIP-betingelsernes artikel II.10.3, og at Kommissionen har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser ved at anfægte den støtteberettigede karakter af sagsøgerens udgifter.

71      Sagsøgeren har endvidere med den fjerde påstand nedlagt påstand om, at det fastslås, at forsinkelsen fra Kommissionen side med de sidste udbetalinger af tilskud vedrørende EU4ALL-, Ask-It- og Enable-kontrakterne udgør en tilsidesættelse af dens kontraktlige forpligtelser.

72      Det må imidlertid konstateres, at de nævnte påstande ikke som sådan udgør egentlige påstande, idet de reelt vedrører de argumenter, som sagsøgeren har fremsat til støtte for søgsmålet, og som vil blive behandlet i forbindelse med behandlingen af sagsøgerens tredje, femte og sjette påstand.

B –  Den lovgivning, der finder anvendelse på tvisten

73      I sager, hvor Retten i henhold til artikel 272 TEUF har kompetence i medfør af en voldgiftsbestemmelse, skal den træffe afgørelse på grundlag af den materielle nationale ret, der finder anvendelse på kontrakten (jf. i denne retning Domstolens dom af 18.12.1986, sag 426/85, Kommissionen mod Zoubek, Sml. s. 4057, præmis 4), det vil i det foreliggende tilfælde sige belgisk ret, der finder anvendelse på de omhandlede kontrakter i medfør af FP6-kontrakternes artikel 12, eTEN-kontrakternes artikel 5, stk. 1, og CIP-kontraktens artikel 10, stk. 3.

74      Det er i denne henseende nødvendigt at nævne de bestemmelser, der gælder for kontraktopfyldelse i belgisk ret.

75      Den belgiske code civils artikel 1134 foreskriver, at »lovligt indgåede kontrakter er juridisk bindende for kontrahenterne« (stk. 1), og at »de kun kan ophæves ved fælles overenskomst eller af lovbestemte årsager« (stk. 2).

76      Artikel 1134, stk. 3, bestemmer, at kontrakterne skal gennemføres i god tro. Artikel 1135 i samme code bestemmer, at »kontrakterne ikke blot forpligter til det, der udtrykkeligt er fastsat heri, men også til alle de konsekvenser, som ifølge billighed, sædvane eller lov følger af forpligtelsen efter dens natur« og udtrykker således ligeledes princippet om, at kontrakterne skal gennemføres i god tro.

77      Når der opstår en tvist med hensyn til gennemførelsen af en kontrakt, reguleres bevisbyrden af bestemmelserne i artikel 1315 i den belgiske code civil, som er affattet således:

»Den, der kræver en forpligtelse opfyldt, skal bevise den.

Tilsvarende gælder, at den, der påstår at have frigjort sig fra en forpligtelse, skal godtgøre betalingen eller den omstændighed, der har ført til frigørelsen fra forpligtelsen.«

78      I overensstemmelse med den almindeligt anerkendte grundsætning, hvorefter enhver retsinstans anvender de for denne gældende retsplejeregler, henhører såvel den retlige kompetence som formaliteten vedrørende de i et søgsmål nedlagte påstande, uanset om disse påstande er nedlagt af sagsøgeren eller sagsøgte, i øvrigt alene under EU-retten (jf. i denne retning Domstolens dom i sagen Kommissionen mod Zoubek, nævnt ovenfor i præmis 73, præmis 10, og af 8.4.1992, sag C-209/90, Kommissionen mod Feilhauer, Sml. I, s. 2613, præmis 13).

79      Det er i lyset af disse betragtninger, at sagsøgerens forskellige påstande og Kommissionens modkrav skal undersøges.

C –  Sagsøgerens tredje påstand

80      Sagsøgeren har til støtte for sin tredje påstand anført, at Kommissionen med urette afslog at anse samtlige de omkostninger, som selskabet havde anmodet om godtgørelse af, for støtteberettigede.

81      For at godtgøre denne påstand har sagsøgeren fremsat to grupper af argumenter. Den første gruppe vedrører de konstateringer, som Kommissionen foretog i den endelige revisionsrapport, på grundlag af hvilken den fastslog, at de udgifter, der var forelagt inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, ikke var støtteberettigede. Den anden gruppe vedrører revisionens kvalitet og betingelserne for gennemførelsen heraf.

1.     Revisionsrapportens konstateringer, hvorefter udgifterne ikke var støtteberettigede

82      Sagsøgeren har fremsat en række argumenter vedrørende de konstateringer, der fremgår af revisionsrapporten, på grundlag af hvilke Kommissionen fastslog, at de omtvistede kontrakter var blevet tilsidesat, og at samtlige de udgifter, der var forelagt inden for rammerne af de nævnte kontrakter, derfor ikke var støtteberettigede, samt at sagsøgeren var forpligtet til at tilbagebetale de beløb, som selskabet uberettiget havde modtaget.

83      Det bemærkes i denne henseende, at det i overensstemmelse med de principper, der er nævnt i præmis 73-77 ovenfor, følger dels af FP6-betingelsernes artikel II.19, eTEN-betingelsernes artikel II.16 og CIP-betingelsernes artikel II.20, dels af den belgiske code civils artikel 1315, der finder anvendelse i det foreliggende tilfælde, at sagsøgeren kun kan opnå godtgørelse af de påberåbte omkostninger, såfremt selskabet kan bevise realiteten af disse omkostninger, deres sammenhæng med de omtvistede kontrakter og overholdelsen af de i de nævnte kontrakter opstillede kriterier for støtteberettigelse (jf. i denne retning Rettens dom af 16.5.2001, sag T-68/99, Toditec mod Kommissionen, Sml. II, s. 1443, præmis 94 og 95). Såfremt sagsøgeren fører et sådant bevis, påhviler det Kommissionen at godtgøre, at det var berettiget at afvise de nævnte omkostninger.

a)     Sagsøgerens bogføring

84      Sagsøgeren har i det væsentlige anført, at selskabets regnskaber var pålidelige, at regnskaberne blev ført i overensstemmelse med den græske lovgivning, der finder anvendelse i det foreliggende tilfælde, og at de gjorde det muligt at foretage den regnskabsmæssige sammenholdelse, der er foreskrevet i FP6-betingelsernes artikel II.19, stk. 1, litra d), CIP-betingelsernes artikel II.20, stk. 1, og artikel II.23 samt eTEN-betingelsernes artikel II.16, af de opgivne omkostninger og de indtægter, der var modtaget i forbindelse med de omtvistede kontrakter, på den ene side og sagsøgerens almindelige virksomhed på den anden side.

85      Det bemærkes i denne henseende indledningsvis, at det hvad angår de uregelmæssigheder, der er konstateret i sagsøgerens regnskaber, fremgår af revisionsrapporten, at sagsøgeren efter en anmodning fra kontrollørerne havde konstateret en række fejl i selskabets regnskaber, herunder bl.a. den manglende registrering af to betalinger på 63 000 EUR og 11 000 EUR, som blev modtaget inden for rammerne af henholdsvis Access-eGOV-projektet og et andet projekt, som ikke var genstand for revisionen.

86      Det fremgår endvidere af revisionsrapporten, at sagsøgeren efter at kontrollørerne havde fremsat en anden anmodning om, at sagsøgeren skulle fremlægge en årsregnskabsopgørelse for alle de år, der var genstand for revisionen, bemærkede, at selskabet ikke var retlig forpligtet til at udfærdige sådanne dokumenter, men at en sådan dokumentation under alle omstændigheder kunne fremskaffes ved at foretage en simpel kontrol. Den nævnte kontrol afslørede en række fejl i regnskaberne med hensyn til registreringen af visse udgifter. Sagsøgeren blev følgelig anmodet om at fremlægge en ny version af regnskaberne. Til trods for de korrektioner, der blev foretaget af regnskaberne, konstaterede kontrollørerne, at de regnskabsopgørelser, som de havde modtaget, ikke gjorde det muligt at sammenholde de opgivne omkostninger og de betalinger, der var udbetalt inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, og de indtægter og udgifter, der var registreret i sagsøgerens regnskaber. En sammenholdning af årsudskrifter fra sagsøgerens bank og de årsregnskabsopgørelser, som blev fremlagt for kontrollørerne, førte endvidere til konstateringen af, at der bestod væsentlig forskelle mellem de nævnte dokumenter. Flere uger efter, at der blev foretaget en kontrol på stedet, fremlagde sagsøgeren en række nye regnskabsafstemninger med henblik på at godtgøre, at regnskaberne ikke var indholdsmæssigt urigtige, og at de fortsat kunne anvendes som et pålideligt grundlag, der gjorde det muligt for kontrollørerne at afgive en udtalelse vedrørende omkostningernes støtteberettigelse. Det fremgår endvidere af revisionsrapporten, at alle de nævnte fejl ifølge revisorerne i stor udstrækning skyldtes, at der var anvendt forskellige regnskabsprincipper i årenes løb. Visse indtægter og udgifter var således blevet registreret på fakturaens udstedelsesdato, mens andre var blevet registreret på betalingstidspunktet.

87      Revisionsrapporten indeholder endvidere en tabel, der viser en forskel mellem de indtægter, der oprindeligt blev opført i sagsøgerens regnskaber, og de korrigerede indtægter på -20 936,04 EUR for 2005, på +74 060,08 EUR for 2006, på -300 EUR for 2007 og på -8 034,90 EUR for 2008. Hvad angår udgifterne var forskellen på -750,63 EUR for 2004, på -175,70 EUR for 2006 og på -490,74 EUR for 2007.

88      Den forskel vedrørende indtægterne, der kan konstateres for 2006, svarer ifølge revisionsrapporten til, at to betalinger fra Kommissionen ikke er blevet opført i sagsøgerens regnskaber. Den første betaling udgør et beløb på 63 000 EUR for Access-eGOV-projektet, og den anden betaling udgør et beløb på 11 000 EUR for et andet projekt.

89      Det bemærkes i denne henseende, at sagsøgeren ikke har bestridt de forskelle, som kontrollørerne har konstateret, mellem størrelsen af de udgifter og indtægter for perioden fra 2004 til 2008, der fremgår af de regnskaber, som sagsøgeren oprindeligt stillede til rådighed for kontrollørerne, og størrelsen af disse udgifter og indtægter, efter at de var blevet korrigeret som følge af de uoverensstemmelser, som Kommissionens revisorer afslørede ved kontrollen.

90      For at vurdere, om disse forskelle kan rejse tvivl om, hvorvidt de udgifter, som sagsøgeren har forelagt inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, er støtteberettigede, bemærkes, at de støtteberettigede omkostninger, der afholdes i forbindelse med gennemførelsen af projektet, i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.19, stk. 1, litra d), skal »være opført i regnskabet for den kontrahent, der har afholdt dem, [og de] bogføringsprincipper, der anvendes til opførelse af udgifter og indtægter, skal være i overensstemmelse med bogføringsreglerne i den stat, hvor kontrahenten er etableret, og skal gøre det muligt direkte at sammenholde udgifter og indtægter i forbindelse med gennemførelsen af projektet og den generelle regnskabsopgørelse vedrørende kontrahentens samlede virksomhedsaktivitet«.

91      eTEN-betingelsernes artikel II.16 bestemmer:

»De støtteberettigede omkostninger godtgøres, når deltageren har fremlagt dokumentation herfor. Deltageren har i denne henseende pligt til på betryggende vis at opbevare projektregnskabet og relevant dokumentation i overensstemmelse med den almindelige regnskabspraksis i den stat, hvor deltageren er etableret, med henblik på at tilvejebringe detaljeret dokumentation for de omkostninger og arbejdstimer, der fremgår af det skriftlige regnskab. Dokumentationen skal være nøjagtig, fuldstændig og fyldestgørende.«

92      Det fremgår af CIP-betingelsernes artikel II.20, at de støtteberettigede omkostninger skal kunne »identificeres og kontrolleres, være opført i støttemodtagerens regnskab og fastsat i henhold til de normale regnskabsprincipper i den stat, hvor støttemodtageren er etableret, og efter den metode, der normalt anvendes ved beregningen af støttemodtagerens omkostninger. Støttemodtagerens interne regnskabs- og revisionsretningslinjer skal gøre det mulig direkte at sammenholde de omkostninger og de fakturaer, der henføres under projektet, på den ene side, og de finansielle dokumenter og tilhørende bilag, på den anden side«.

93      CIP-betingelsernes artikel II.23 bestemmer endvidere følgende:

»De støtteberettigede omkostninger godtgøres, når støttemodtageren har fremlagt dokumentation herfor. Deltageren har i denne henseende pligt til på betryggende vis at opbevare projektregnskabet og relevant dokumentation i overensstemmelse med den almindelige regnskabspraksis i den stat, hvor deltageren er etableret, med henblik på at tilvejebringe detaljeret dokumentation for de omkostninger og arbejdstimer, der fremgår af det skriftlige regnskab. Regnskabet skal opbevares i mindst fem år fra datoen for den sidste udbetaling. Timeforbruget for det arbejde, der henføres til finansieringskontrakten, skal løbende registreres i hele projektets løbetid og indtil maksimalt to måneder efter projektets afslutning. Timeforbruget skal bekræftes af den person, der er ansvarlig for arbejdets udførelse, og som er udpeget af deltageren i henhold til artikel II.3.b, eller den af deltageren behørigt bemyndigede finansdirektør. Dokumentationen skal være nøjagtig, fuldstændig og fyldestgørende.«

94      Det fremgår af disse bestemmelser, at en omkostning, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med de omtvistede kontrakter, for at den kan anses for støtteberettiget, bl.a. skal være registreret i sagsøgerens regnskaber i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, hvor sagsøgeren er etableret, dvs. Den Hellenske Republik. Sagsøgerens regnskaber skal endvidere hvad angår FP6-kontrakerne gøre det muligt direkte at sammenholde udgifter og indtægter vedrørende gennemførelsen af projektet og den generelle regnskabsopgørelse vedrørende sagsøgerens samlede virksomhedsaktivitet, og hvad angår eTEN- og CIP-kontrakterne sikre, at det er muligt direkte at sammenholde disse omkostninger med de finansielle erklæringer, der er indleveret til Kommissionen.

95      Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i det foreliggende tilfælde tilsidesatte de bestemmelser i græsk ret, der finder anvendelse på sagsøgerens bogføring, bemærkes, at det af s. 19 i den endelige revisionsrapport af 22. december 2010 fremgår, at kontrollørerne kun henviser til tilsidesættelsen af artikel 17, stk. 1, i Proedriko diatagma yp’arithmon 186 – kodikas vivlion kai stihion (Den Hellenske Republiks lov om bogføring og registrering) (herefter »lov om bogføring og registrering«). Det fremgår imidlertid af Kommissionens skriftlige indlæg, at Kommissionen er af den opfattelse, at sagsøgerens regnskaber i henhold til artikel 30, stk. 4, i lov om bogføring og registrering skal anses for unøjagtige, og at der derfor må foretages en ikkeregnskabsmæssig opgørelse af sagsøgerens resultater i henhold til artikel 32, stk. 1 og 2, i Nomos yp’arithmon 2238 – Kyrosi tou kodika forologias isodimatos (Den Hellenske Republiks lov om indkomstbeskatning«) (herefter »lov om indkomstbeskatning«) samt betaling af en supplerende skat i henhold til artikel 86 i lov om indkomstbeskatning.

96      Det bemærkes i denne henseende, at det er ubestridt mellem parterne, at sagsøgeren henhører under den anden kategori af regnskaber som omhandlet i artikel 6 i lov om indkomstbeskatning, der bestemmer:

»1.      En erhvervsdrivende, der henhører under den anden kategori, har pligt til at foretage bogføring af indtægter og udgifter og i separate kolonner angive følgende oplysninger:

a)      dokumentationens art, ordrenummer og udstedelses- eller modtagelsesdatoen [...]

b)      bruttoindtægten fra salget af varer [...] og levering af tjenesteydelser og andre transaktioner

c)      udgifter til ethvert køb af varer [...], udgifter til modtagne tjenesteydelser, generelle omkostninger og andre transaktioner [...]

2.      De i stk. 1 nævnte transaktioner angives i separate kolonner i regnskabet eller i lister i overensstemmelse med de krav, der gælder for indkomstbeskatning og moms. Denne detaljerede angivelse skal senest foretages inden udløbet af fristen for at indgive indkomstopgørelsen [...]«

97      Sagsøgeren har ikke bestridt, at artikel 17, stk. 1, i lov om bogføring og registrering, der har overskriften »Fristen for ajourføring af regnskabsbøgerne«, bestemmer, at »[a]jourføring af regnskabsbøger […] i anden kategori skal foretages senest den 15. dag i måneden efter udstedelsen eller modtagelsen af den pågældende dokumentation«.

98      Det er endvidere ubestridt mellem parterne, at artikel 30 i lov om bogføring og registrering, der har overskriften »Regnskabsbøgers og registres gyldighed og bevisværdi«, bestemmer:

»1.      Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne artikel påvirkes gyldigheden og pålideligheden af de regnskabsbøger og registre, der er omfattet af denne lov, ikke af, at der konstateres uregelmæssigheder eller undladelser heri, og chefen for den kompetente skattemyndighed har pligt til at tage hensyn til de oplysninger, der fremgår af sådanne regnskabsbøger og registre ved fastlæggelsen af den erhvervsdrivendes skattemæssige forpligtelser. Medmindre der er fastsat andre særlige bestemmelser, pålægges der for de nævnte uregelmæssigheder eller undladelser kun administrative og økonomiske sanktioner, der står i forhold til uregelmæssighedernes eller undladelsernes art og omfang, og under hensyn til størrelsen af de beløb, der fremgår af de førte regnskabsbøger.

2.      Regnskabsbøger og registre anses alene i de tilfælde, der er nævnt i denne artikels stk. 3, 4, 6 og 7, for mangelfulde eller unøjagtige og medfører i givet fald en ikkeregnskabsmæssig opgørelse af skattegrundlaget.

3.      Regnskabsbøger og registre, der henhører under anden og tredje kategori, anses for utilstrækkelige, når en eller samtlige af følgende betingelser er opfyldt: Den skattepligtige [...] b) fører, udfærdiger eller opretholder de regnskabsbøger og registre, der er omfattet af denne lov, på en måde, der er i strid med lovens bestemmelser.

[…]

Handlinger, uregelmæssigheder og undladelser, der er omfattet af dette stykke, anses kun for en utilstrækkelighed, når de ikke skyldes en undskyldelig fejl eller uagtsomhed, eller når de gør det objektivt umuligt og ikke blot vanskeligt at foretage en regnskabsmæssig kontrol af de skattemæssige forpligtelser.

Konstateringen af mangler ved de førte regnskabsbøger og registre samt den omstændighed, at det ikke er muligt at genskabe indholdet af den optiske disk vedrørende lagerbogen, anses ikke for at gøre det objektivt umuligt at foretage en sådan kontrol, når de relevante oplysninger stilles til rådighed for skattekontrolløren i form af lister, elektromagnetiske medier eller andre detaljerede data inden for den af skattekontrolløren fastsatte frist, såfremt sådanne data er klart forståelige, således at det er muligt at foretage regnskabsmæssig kontrol samt foretage en kontrol af de nævnte data ved at sammenholde med regnskabsbøgerne og registrene.

Konstateringen af, at regnskabsbøgerne eller registrene er utilstrækkelige, skal angå den omstændighed, at det ikke er muligt at foretage en specifik regnskabsmæssig kontrol af beløb, der er højere end de beløb, der fremgår af regnskabsbøgerne og registrene, og en sådan konstatering skal begrundes.

4.      Regnskabsbøger og registre, der henhører under anden og tredje kategori, anses for unøjagtige, når en eller samtlige af følgende betingelser er opfyldt:

a)      Den skattepligtige har ikke bogført indtægter eller udgifter i regnskabsbøgerne, har bogført sådanne indtægter eller udgifter unøjagtigt eller har bogført udgifter, der ikke er afholdt, og for hvilket der ikke er udstedt et skattedokument [...]

De i dette stykke nævnte handlinger og undladelser skal for at give grundlag for en ikke-regnskabsmæssig opgørelse af selskabets resultater have et betydeligt omfang og stor indvirkning på selskabets resultater eller gøre det objektivt umuligt at fortage en regnskabsmæssig kontrol af de skattemæssige forpligtelser, idet de to sidste afsnit i denne artikels stk. 3, finder analog anvendelse på de handlinger og undladelser, der er nævnt i dette stykkes litra f) og i).

[...] Følgende handlinger eller undladelser anses ikke for utilstrækkelighed eller unøjagtighed: a) bogføring af en indtægt eller en udgift i et andet regnskabsår end det regnskabsår, som indtægten eller udgiften vedrører […]«

99      Det fremgår af disse bestemmelser, at de regnskabsbøger og registre, der henhører under den anden kategori af regnskabsbøger som omhandlet i artikel 6 i lov om bogføring og registrering, under visse betingelser kan anses for utilstrækkelige og unøjagtige, og at der derfor kan rejses tvivl om deres gyldighed og bevisværdi.

100    Regnskabsbøger og registre, der henhører under den anden kategori af regnskabsbøger i henhold til artikel 6 i lov om bogføring og registrering, anses for utilstrækkelige, bl.a. når den skattepligtige fører de nævnte regnskabsbøger og registre i strid med bestemmelserne i lov om bogføring og registrering, forudsat at uregelmæssighederne eller undladelserne ikke skyldes fejl eller undskyldelig uagtsomhed og gør det objektivt umuligt og ikke blot vanskeligt at foretage en regnskabsmæssig kontrol af de skattemæssige forpligtelser. Konstateringen af mangler ved regnskabsbøgerne og registrene anses ikke for at gøre det objektivt umuligt at foretage en regnskabsmæssig kontrol, når de relevante oplysninger stilles til rådighed for skattekontrolløren i form af lister, elektromagnetiske medier eller andre detaljerede data inden for den af skattekontrolløren fastsatte frist under forudsætning af, at sådanne data er klart forståelige.

101    Regnskabsbøger og registre, der henhører under den anden kategori af regnskabsbøger i henhold til artikel 6 i lov om bogføring og registrering, anses for unøjagtige, bl.a. når den skattepligtige ikke har bogført indtægter eller udgifter i regnskabsbøgerne, har bogført sådanne indtægter eller udgifter unøjagtigt eller har bogført udgifter, der ikke er afholdt, og for hvilke der ikke er udstedt et skattedokument. De nævnte handlinger og undladelser skal imidlertid for at give grundlag for en ikke-regnskabsmæssig opgørelse af selskabets resultater have et betydeligt omfang og stor indvirkning på selskabets resultater eller gøre det objektivt umuligt at fortage en regnskabsmæssig kontrol af de skattemæssige forpligtelser.

102    Dertil kommer, at bogføring af en indtægt eller en udgift i et andet regnskabsår end det regnskabsår, som indtægten eller udgiften vedrører, ikke anses for at udgøre en utilstrækkelighed eller unøjagtighed.

103    Kommissionen har i sit skriftlige indlæg anført, at de fejl, som kontrollørerne konstaterede i sagsøgerens regnskaber, udgør unøjagtigheder i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 30, stk. 4, i lov om bogføring og registrering.

104    Retten bemærker endvidere, at parterne i deres skriftlige indlæg indgående har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i lov om indkomstbeskatning finder anvendelse i det foreliggende tilfælde, idet kernen i denne diskussion er, om der i forhold til sagsøgeren skal foretages en ikke-regnskabsmæssig opgørelse af skattegrundlaget i henhold til artikel 32 i lov om indkomstbeskatning. Det fremgår imidlertid af selve ordlyden af artikel 30, stk. 2, i lov om bogføring og registrering, at konstateringen af, at regnskabsbøgerne eller registrene er utilstrækkelige eller unøjagtige, kan foretages uafhængigt af den sanktion, der består i en ikkeregnskabsmæssig opgørelse af skattegrundlaget, som »i givet fald« kan følge heraf. Under disse omstændigheder forekommer spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i lov om indkomstbeskatning finder anvendelse på sagsøgeren i det foreliggende tilfælde, at være uden betydning for konstateringen af, om sagsøgerens regnskaber er unøjagtige.

105    Det skal derfor alene undersøges, om de fejl, som kontrollørerne i det foreliggende tilfælde har konstateret i sagsøgerens regnskabsbøger, indebærer, at de nævnte regnskabsbøger må anses for unøjagtige i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 30, stk. 4, i lov om bogføring og registrering.

106    Det fremgår i denne henseende af revisionsrapporten, at en væsentlig del af de fejl, der blev konstateret i forbindelse med kontrollen, skyldtes den omstændighed, at visse udgifter og indtægter blev registreret på datoen for udstedelsen eller modtagelsen af den relevante dokumentation, mens andre udgifter og indtægter blev registreret på det tidspunkt, hvor sagsøgeren foretog eller modtog betaling.

107    Efter sagsøgerens opfattelse er den skiftende brug af de nævnte registreringsmetoder i overensstemmelse med græsk ret og indebærer, at visse indtægter og udgifter bogføres i regnskabsår, som de ikke vedrører. Det følger imidlertid af artikel 30, stk. 4, i lov om bogføring og registrering, at sådanne fejl ikke udgør unøjagtigheder.

108    Det skal imidlertid bemærkes, at sagsøgeren ikke har bestridt, at de konstaterede fejl for så vidt angår størrelsen af indtægterne for 2006 ganske enkelt skyldtes manglende registrering og ikke, at de nævnte indtægter var blevet registreret på en forkert dato. Det skal imidlertid bemærkes, at manglende registrering af en indtægt udgør en unøjagtighed ifølge ordlyden af artikel 30, stk. 4, i lov om bogføring og registrering.

109    Det følger heraf, at Kommissionen i henhold til ordlyden af artikel 30, stk. 1 og 4, i lov om bogføring og registrering kunne anfægte gyldigheden og bevisværdien af sagsøgerens regnskaber for 2006.

110    Det bemærkes ligeledes, at sagsøgeren ikke udtrykkeligt har bestridt den konstatering, som kontrollørerne foretog i revisionsrapporten, hvorefter den omstændighed, at sagsøgeren først ajourførte sine regnskabsbøger, efter at kontrollørerne havde konstateret den manglende registrering af visse omkostninger og indtægter, dvs. i den uge, hvor kontrollen blev gennemført på stedet, udgør en tilsidesættelse af artikel 17, stk. 1, i lov om bogføring og registrering, hvoraf fremgår, at sagsøgeren havde pligt til at ajourføre sine regnskabsbøger senest den 15. dag i måneden efter udstedelsen eller modtagelsen af den relevante dokumentation.

111    Sagsøgeren har i denne henseende begrænset sig til at anføre, at det af et cirkulære, der giver en fortolkning af denne bestemmelse, fremgår, at »[n]år en erhvervsdrivende i et regnskabsår modtager dokumenter, der vedrører køb af varer (fakturaer), før selve modtagelsen af de pågældende varer, foretages der ikke registrering i den erhvervsdrivendes regnskabsbøger, og de pågældende oplysninger bogføres først på det tidspunkt, hvor varerne modtages«, uden dog at forklare, hvorledes dette kan begrunde, at selskabet ikke i sine regnskaber registrerede de udbetalinger, som Kommissionen foretog inden for den fastsatte frist.

112    Det følger heraf, at sagsøgerens regnskaber i det mindste for 2006 ikke er i overensstemmelse med den græske lovgivning, der finder anvendelse på de nævnte regnskaber.

113    Denne konklusion ændres ikke af den af sagsøgeren påberåbte artikel 5, stk. 5, i Nomos yp’arithmon 2523 – Diikitikes kai pinikes kyrosis sti forologiki nomothesia kai alles diataxeis (lov nr. 2523/97 om administrative og strafferetlige sanktioner i skattelovgivningen), hvoraf fremgår, at der undtagelsesvis ikke pålægges en bøde, når der konstateres uregelmæssigheder eller undladelser, som består i en tilsidesættelse af formforskrifter, der ikke er nævnt blandt de tilsidesættelser, der påvirker regnskabsbøgernes og registrenes gyldighed, og som gør dem unøjagtige, uden dog at gøre det særlig vanskeligt at gennemføre en regnskabsmæssig kontrol, såfremt uregelmæssighederne eller undladelserne skyldes en fejl eller en undskyldelig undladelse, medmindre det kan bevises, at en skattekontrollør eller skattemyndigheden tidligere har givet en henstilling vedrørende den korrekte anvendelse af bestemmelserne i lov om bogføring og registrering. De fejl, der er konstateret i sagsøgerens regnskab i det midste for 2006, udgør netop en af de fejl, der påvirker regnskabets gyldighed og gør det unøjagtigt.

114    Hvad for det andet angår spørgsmålet om, hvorvidt det i det foreliggende tilfælde var muligt at foretage den regnskabssammenholdelse, der er foreskrevet i FP6-betingelsernes artikel II.19, stk. 1, litra d), CIP-betingelsernes artikel II.20, stk. 1, og artikel II.23 samt eTEN-betingelsernes artikel II.16 mellem de opgivne omkostninger og de indtægter, der er modtaget i forbindelse med de omtvistede kontrakter, på den ene side, og sagsøgerens almindelige virksomhed, på den anden side, bemærkes, at parterne hverken har fremlagt den version af sagsøgerens regnskabsbøger, der oprindeligt blev stillet til rådighed for kontrollørerne, eller de regnskabsdokumenter, som sagsøgeren efterfølgende udleverede til kontrollørerne i forbindelse med kontrollen og efter, at den var blevet gennemført.

115    Det må imidlertid konstateres, at en sådan sammenholdelse i det mindste kræver, at indtægterne og omkostningerne vedrørende de omtvistede kontrakter er korrekt registreret i sagsøgerens regnskab. Da de regnskabsbøger, som oprindeligt blev tilstillet kontrollørerne, var behæftet med fejl, gjorde disse regnskaber det imidlertid ikke muligt at foretage en regnskabssammenholdelse.

116    Det af sagsøgeren fremsatte argument om, at det til trods for de fejl, der blev konstateret i selskabets regnskabsbøger, ikke var objektivt umuligt at foretage en regnskabssammenholdelse, er efter Rettens opfattelse ikke overbevisende.

117    Hvad først angår sagsøgerens argument om, dels at Kommissionen ikke har præciseret de ikke-officielle regnskabsoplysninger, som den forsøgte at anvende til at kontrollere regnskabsbøgernes pålidelighed, dels at brugen af sådanne oplysninger er i strid med de grundlæggende principper for regnskabskontrol, må det konstateres, at det svarer til, at bevisbyrden vendes om. Det påhviler nemlig sagsøgeren at godtgøre, at det til trods for de fejl, der blev konstateret i selskabets regnskabsbøger, objektivt set var muligt at foretage kontrollen, og at den kunne gennemføres på grundlag af andre oplysninger. Sagsøgeren kan således ikke foreholde Kommissionen, at den som følge af de fejl, der blev konstateret i selskabets regnskabsbøger, forsøgte at foretage kontrollen på grundlag af uofficielle oplysninger.

118    Hvad dernæst angår sagsøgerens argument om, at den omstændighed, at Kommissionen påberåbte sig de ændringer, der på Kommissionens anmodning blev foretaget i sagsøgerens regnskabsbøger, med henblik på at godtgøre, at det ikke var muligt at foretage en regnskabssammenholdelse, er i strid med princippet non concedit venire contra factum proprium, må det konstateres, at dette argument savner grundlag. Det fremgår nemlig både af revisionsrapporten og af Kommissionens skriftlige indlæg, at Kommissionen ikke har hævdet, at de omhandlede ændringer gjorde det umuligt at foretage en regnskabssammenholdelse, men at det ikke var muligt at foretage den nævnte sammenholdelse til trods for de ændringer, der var foretaget for at afhjælpe de fejl, der var konstateret i sagsøgerens regnskabsbøger.

119    Hvad endvidere angår sagsøgerens argument om, at det var muligt at foretage regnskabssammenholdelsen, idet selskabet i sine regnskabsbøger havde registreret alle de udgifter og indtægter, der var opgivet og modtaget i forbindelse med de omtvistede kontrakter, og havde opbevaret den relevante dokumentation, må det konstateres, at dette argument direkte modsiges af konstateringen af, at der inden for rammerne af Access-eGOV-kontrakten ikke var blevet registreret en indtægt på 63 000 EUR, hvilket sagsøgeren ikke har bestridt. Selv om det antages, at dette argument skal forstås således, at det kun angår de andre indtægter og udgifter, der vedrører de omtvistede kontrakter, må det desuden konstateres, at sagsøgeren ikke har fremlaget noget bevis i denne henseende.

120    Hvad dernæst angår sagsøgerens argument om, at Kommissionen har anerkendt, at det var muligt at foretage en direkte sammenholdelse af udgifter og indtægter vedrørende gennemførelsen af de programmer, der var finansieret af Unionen, og sagsøgerens almindelige regnskabsføring, idet Kommissionen i svarskriftet har anført, at 84,14% af sagsøgerens samlede indtægter for 2007-2009 hidrørte fra projekter, der var finansieret af Unionen, og som sagsøgeren deltog i mod vederlag, og at 53,19% af disse projekter forvaltedes af Kommissionens Generaldirektorat (GD) for »Informationssamfundet og Medier«, bemærkes, at den undersøgte periode blev påbegyndt i 2004, og at den omstændighed, at Kommissionen beregnede den andel, som de af Unionen finansierede projekter udgjorde af sagsøgerens samlede indtægter for 2007-2009, derfor ikke godtgør, at Kommissionen derved var i stand til at foretage en regnskabssammenholdelse i overensstemmelse med bestemmelserne i de omtvistede kontrakter.

121    Hvad endelig angår sagsøgerens påstand om, at sagsøgeren, som anerkendt af Kommissionen, i sidste ende fremlagde præcise regnskabsdokumenter samt relevant dokumentation, må det bemærkes, dels at Kommissionen har bestridt denne påstand og anført, at de omhandlede dokumenter fortsat var behæftet med fejl, dels at sagsøgeren ikke har fremlagt de nævnte dokumenter, hvorfor det ikke er muligt at kontrollere, at regnskabssammenholdelsen kunne fortages på dette grundlag.

122    Det følger heraf, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at kontrollørerne til trods for de fejl, der var konstateret i selskabets regnskabsbøger, var i stand til at foretage en direkte sammenholdelse af udgifter og indtægter vedrørende de omtvistede kontrakter, på den ene side, og sagsøgerens almindelige regnskabsføring, på den anden side.

123    Det må således fastslås, at sagsøgeren ikke har overholdt betingelserne i FP6-betingelsernes artikel II.19, stk. 1, litra d), eTEN-betingelsernes artikel II.16 og CIP-betingelsernes artikel II.20 og artikel II.23 vedrørende bogføringspligten, idet sagsøgeren har foretaget bogføring på en måde, der ikke var i overensstemmelse med den gældende græske lovgivning, og som ikke gjorde det muligt for Kommissionen at foretage regnskabssammenholdelse.

b)     Ændringen af de ansattes arbejdssedler

124    Sagsøgeren har i det væsentlige anført, at selskabets ordning til håndtering af de ansattes arbejdssedler var pålidelig. Sagsøgeren har i denne henseende anført, at de håndskrevne rettelser på de ansattes arbejdssedler, som Kommissionen har henvist til, ikke er udtryk for ændringer, der er foretaget efterfølgende uden de ansattes accept, idet disse rettelser skyldes, at programdirektøren anvendte en ordning med dobbelt kontrol, at rettelserne kun vedrører datoerne og ikke antallet af udførte arbejdstimer, og at rettelserne kun vedrører 72 arbejdssedler, hvilket udelukker, at de nævnte ændringer har kunnet påvirke den faktiske varighed af det udførte arbejde.

125    Retten bemærker i denne henseende, at det fremgår af FP6-betingelsernes artikel 19, stk. 1, litra a), eTEN-betingelserne artikel II.13, stk. 1, og CIP-betingelsernes II.20, stk. 1, at de støtteberettigede omkostninger skal være afholdt i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Det fremgår af eTEN-betingelsernes artikel II.14, stk. 1, og CIP-betingelsernes artikel II.21, stk. 2, at kun de udgifter til arbejdstimer, der reelt erlægges af de personer, der direkte er knyttet til projektet, dækkes af kontrakten.

126    Sagsøgeren har ikke bestridt, at der på arbejdssedlerne er påført håndskrevne rettelser. Sagsøgeren har imidlertid anført, dels at der kun var foretaget rettelser på 72 af 1 600 arbejdssedler, dels at disse rettelser blev foretaget af programdirektøren som led i en ordning med dobbelt kontrol af arbejdstiden for at afspejle den præcise varighed af det udførte arbejde. Rettelserne vedrører endvidere kun datoerne og ikke varigheden af det udførte arbejde.

127    Hvad for det første angår andelen af de arbejdssedler, der er påført ændringer, må det bemærkes, at antallet på 72 arbejdssedler ikke skal sættes i forhold til det samlede antal arbejdssedler, som sagsøgeren har udfærdiget inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, men i forhold til antallet af de arbejdssedler, som Kommissionen har kontrolleret, dvs. 770. De korrigerede arbejdssedler, der skal tages i betragtning, udgør således næsten 10% af de arbejdssedler, som Kommissionen har kontrolleret. Det bemærkes i denne henseende, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at de øvrige arbejdssedler ikke er påført håndskrevne rettelser, hvilket sagsøgeren har undladt at gøre i det foreliggende tilfælde, idet selskabet har begrænset sig til at anføre, at det stiller de pågældende arbejdssedler til rådighed for Retten. Selv om det antages, at sagsøgeren havde ført bevis for, at der ikke var andre arbejdssedler, som var påført håndskrevne rettelser, er den andel af de korrigerede arbejdssedler også selv om dette antal sættes i forhold til det samlede antal arbejdssedler, tilstrækkeligt til at skabe rimelig tvivl om effektiviteten af den ordning, som sagsøgeren har anvendt til at registrere arbejdstid.

128    Hvad for det andet angår argumentet om, at rettelserne kun vedrørte datoen for, hvornår arbejdet blev udført, og at de ikke havde nogen indvirkning på antallet af arbejdstimer, kan dette argument ikke tages til følge. En hurtig gennemgang af programdirektørens månedlige arbejdsseddel for oktober 2004 vedrørende Ask-It-projektet, der fremgår af bilag B101, gør det nemlig muligt at konstatere, at rettelserne ikke kun vedrører datoen for, hvornår arbejdstimerne blev udført, men også antallet af arbejdstimer. Det må således konstateres, at det samlede antal arbejdstimer, der oprindeligt var på 136, er blevet ændret til 120. Programdirektørens månedlige arbejdsseddel for oktober 2006 viser endvidere, at de arbejdstimer, der oprindeligt blev opgivet inden for rammerne af EU4ALL-projektet den 18. og 19. oktober 2006, blev ændret til at henhøre under eABILITIES-projektet.

129    Hvad for det tredje angår argumentet om, at de konstaterede rettelser blev foretaget som led i en ordning med dobbelt kontrol af arbejdstiden for at afspejle den præcise varighed af det udførte arbejde, fremgår det af revisionsrapporten, at den omhandlede ordning bestod i en første kontrol, der blev foretaget ved udgangen af hver måned i forbindelse med udfærdigelsen af den månedlige arbejdsseddel, hvorefter fulgte en anden kontrol, der blev foretaget af programdirektøren, inden den officielle rapport blev sendt til projektkoordinatoren eller Kommissionen. Sagsøgeren har imidlertid ikke på en overbevisende måde forklaret grundene til, at den anden kontrol, der blev foretaget af programdirektøren, gjorde det nødvendigt at foretage håndskrevne rettelser af et så stort antal arbejdssedler. Det bemærkes i denne henseende, at sagsøgeren hverken har hævdet eller godtgjort, at de håndskrevne rettelser, der blev påført de månedlige arbejdssedler efter det tidspunkt, hvor de blev udfærdiget, var begrundet. Under disse omstændigheder forekommer den ordning, som sagsøgeren anvendte til registrering af arbejdstid, i mindre grad at have til formål at sikre registreringen af det præcise antal arbejdstimer, der blev opgivet for hver enkelt af de ansatte, der var tilknyttet et specifikt program, end at gøre det muligt af grunde, som sagsøgeren ikke har forklaret, at tilpasse antallet af arbejdstimer, inden den endelige rapport blev sendt til Kommissionen.

130    Under disse omstændigheder må det fastslås, at ordningen for arbejdstidsregistrering i modsætning til, hvad sagsøgeren har hævdet, ikke gjorde det muligt at afgøre, om personaleomkostningerne reelt var blevet afholdt, som det kræves i henhold til FP6-betingelsernes artikel ΙΙ.19, stk. 1, eTEN-betingelsernes artikel ΙΙ.13, stk. 1, og CIP-betingelsernes artikel ΙΙ.20, stk. 1, og om kun de udgifter, der var forbundet med ansattes arbejdstimer, var blevet henført under projektet, som det kræves i henhold til eTEN-betingelsernes artikel ΙΙ.14, stk. 1, og CIP-betingelsernes artikel ΙΙ.21, stk. 1, eller om selskabet havde opgivet arbejdstimer vedrørende perioder, hvor dets ansatte var tilknyttet andre projekter, som arbejdstimer, der var udført inden for rammerne af de omtvistede kontrakter.

c)     De af programdirektøren opgivne arbejdstimer

131    Sagsøgeren har i det væsentlige anført, at Kommissionen ikke har ført bevis for, at det antal arbejdstimer, der er opgivet vedrørende programdirektøren inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, er overdrevent i sig selv eller i forhold til de af programdirektørens aktiviteter, der ikke vedrørte gennemførelsen af de nævnte kontrakter.

132    Det bemærkes i denne henseende, som det fremgår af præmis 83 ovenfor, at det i henhold til de bestemmelser, der finder anvendelse på den foreliggende tvist, påhviler sagsøgeren at bevise realiteten af de udgifter, der er forelagt Kommissionen med henblik på at opnå godtgørelse. Da sagsøgeren har fremlagt dokumentation for de udgifter, der er forelagt Kommissionen i forbindelse med de omtvistede kontrakter, påhviler det Kommissionen at godtgøre, hvorfor denne dokumentation ikke kan tillægges vægt.

133    I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren dokumenteret sine personaleudgifter til de arbejdstimer, der er forelagt Kommissionen inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, ved de ansattes arbejdssedler, der som konstateret i præmis 130 ovenfor ikke gør det muligt at afgøre, om de omhandlede udgifter reelt er blevet afholdt.

134    Kommissionen har endvidere i revisionsrapportens konklusioner og i sit skriftlige indlæg for Retten anført, at det af sagsøgeren opgivne antal timer, som programdirektøren har udført arbejde inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, ikke forekommer sandsynligt. Det påhviler derfor Kommissionen at godtgøre over for Retten, at sagsøgerens erklæringer vedrørende det antal arbejdstimer, som programdirektøren har udført, ikke er sandsynligt.

135    Det bemærkes i denne henseende, at Kommissionen ikke har kritiseret sagsøgeren for at have opgivet et højere antal arbejdstimer for så vidt angår programdirektøren end det antal arbejdstimer, der oprindeligt var fastsat i budgettet for programmet vedrørende de omtvistede kontrakter eller i modsætning til, hvad sagsøgeren har hævdet, at have opgivet arbejdstimer inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, der vedrørte andre europæiske projekter.

136    Kommissionen har nemlig ganske enkelt anført, at det antal arbejdstimer, som sagsøgeren har opgivet vedrørende programdirektøren inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, forekommer overdrevent i forhold til dels det antal produktive arbejdstimer, der med rimelighed kan godkendes, dels den omstændighed, at den pågældende person udøvede andre erhvervsmæssige aktiviteter i den undersøgte periode.

137    Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt de arbejdstimer, som sagsøgeren opgav vedrørende programdirektøren inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, skal anses for overdrevne i forhold til det antal arbejdstimer, der med rimelighed kan godkendes, skal det bemærkes, at det fremgår af s. 3 og 4 i referatet af det møde, der blev afholdt den 4. februar 2011 mellem OLAF’s ansatte og programdirektøren, at den pågældende direktør ikke bestred den konstatering, der var baseret på en af OLAF udfærdiget tabel, som var vedlagt referatet som bilag, og som Kommissionen har henvist til i sit skriftlige indlæg for Retten, hvoraf fremgår, at han i 2007 og 2008 arbejdede 327 dage og i 2009 288 dage.

138    Selv om det antal arbejdsdage, som programdirektøren har udført inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, ifølge den af OLAF udfærdigede tabel, der er vedlagt som bilag til referatet af mødet den 4. februar 2011, åbenbart er meget højt for perioden 2007-2009, er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt til at godtgøre, at det antal arbejdstimer, som sagsøgeren har opgivet vedrørende denne person inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, er overdrevent.

139    Det fremgår imidlertid endvidere af referatet af mødet den 4. februar 2011, at programdirektøren heller ikke har bestridt OLAF’s konstatering af, at en sammenlægning af de arbejdstimer, der for hans vedkommende er opgivet inden for rammerne af de forskellige omtvistede kontrakter, fører til det resultat, at han i 2007 skulle have arbejdet 16 timer om dagen i mere end 22 dage og 20 timer om dagen i mere end 14 dage, samt at han i 2008 skulle have arbejdet 16 timer om dagen i 64 dage, 20 timer om dagen i 19 dage og 24 timer om dagen i to dage.

140    En sådan konstatering rejser i det mindste seriøs tvivl om, hvorvidt det antal arbejdstimer, som sagsøgeren har opgivet vedrørende programdirektøren over for Kommissionen inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, er sandsynlig.

141    Den forklaring, som programdirektøren har givet i denne henseende, og som sagsøgeren har henvist til i sit skriftlige indlæg, er i øvrigt ikke overbevisende.

142    Det fremgår nemlig af referatet af det møde, der blev afholdt den 4. februar 2011, at programdirektøren oplyste, at antallet af hans arbejdstimer på de omhandlede datoer, hvor han ud over det arbejde, han udførte inden for rammerne af de europæiske projekter, som sagsøgeren deltog i, arbejdede som Kommissionens bedømmer og ekspert for European Telecommunications Standards Institute (herefter »ETSI«), blev opgivet som 20 eller 16 timer om dagen, idet det samlede antal arbejdstimer, som han udførte under hvert enkelt projekt over en længere periode, af regnskabsmæssige hensyn blev opdelt i tidsrum på 8 eller 12 arbejdstimer og opgivet samlet, selv om han arbejdede flere timer hver dag.

143    Denne forklaring kan kun vanskeligt forenes med sagsøgerens påstand om, at der var etableret en pålidelig ordning for arbejdstidsregistrering. En sådan ordning forudsætter nemlig, at der ikke blot blev foretaget registrering af det antal arbejdstimer, som hver enkel ansatte udførte i forbindelse med gennemførelsen af de omtvistede kontrakter, men også af den dato, hvor det pågældende arbejde blev udført, hvilket netop i det foreliggende tilfælde var formålet med den ordning med arbejdssedler, som programdirektøren var ansvarlig for.

144    Sagsøgeren har endvidere ikke på nogen måde redegjort for de regnskabsmæssige hensyn, der ifølge sagsøgerens opfattelse kunne begrunde, at der blev foretaget en sammenlægning af arbejdstimer, der var udført på forskellige datoer.

145    For det andet er det i lyset af disse betragtninger, at der skal foretages en undersøgelse af Kommissionens argument om, at det antal arbejdstimer, som sagsøgeren opgav vedrørende programdirektøren inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, kun forekommer lidet sandsynligt i betragtning af, at programdirektøren varetog andre erhvervsmæssige aktiviteter i den undersøgte periode.

146    Det bemærkes i denne henseende, at sagsøgeren ikke har bestridt Kommissionens påstand om, at den fakturerede ETSI 118,5 arbejdstimer for programdirektørens deltagelse i arbejdsgruppen »Special Task Force 333« (herefter »STF 333«) fra september 2007 til marts 2009, som OLAF allerede fremsatte i forbindelse med mødet den 4. februar 2011. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af s. 20 i ETSI’s endelige rapport til Kommissionen vedrørende det af STF 333 udførte arbejde, der er vedhæftet som bilag til svarskriftet, at ETSI opgav, at programdirektøren havde leveret 118,5 arbejdsdage i perioden fra den 21. september 2007 til den 31. oktober 2009. Det bemærkes i denne henseende, at blandt de seks eksperter, der deltog i STF 333, var programdirektøren den ene af de to personer, der opgav flest arbejdstimer, med undtagelse af den ledende ekspert. Sagsøgeren har imidlertid kun anført, at selskabet ikke havde ansvaret for at kontrollere, hvor mange arbejdstimer programdirektøren reelt udførte i forbindelse med sin deltagelse i STF 333. Sagsøgeren synes således at antyde, at det ikke er det antal arbejdstimer, som selskabet opgav vedrørende programdirektøren inden for rammerne af de omtvistede kontrakter i den undersøgte periode, der er overdrevent, men de arbejdstimer, som ETSI opgav vedrørende de arbejde, som programdirektøren udførte inden for rammerne af STF 333. Selv om sagsøgeren ikke havde mulighed for at kontrollere, hvor mange arbejdsdage programdirektøren reelt udførte i forbindelse med sin deltagelse i STF 333, måtte selskabet nødvendigvis have kendskab til, hvor mange arbejdsdage programdirektøren forventeligt skulle udføre i henhold til de omtvistede kontrakter i løbet af den samme periode.

147    Sagsøgeren har endvidere ikke på nogen måde besvaret Kommissionens argumenter, som OLAF allerede fremsatte i forbindelse med mødet den 4. februar 2011, hvorefter programdirektøren i 2007, 2008 og 2009 deltog i møder med STF 333, selv om sagsøgeren samtidig havde oplyst, at han på samme tidspunkt arbejdede 16 timer om dagen inden for rammerne af de omtvistede kontrakter.

148    Det fremgår endvidere af s. 10 og 11 i ETSI’s endelige rapport til Kommissionen vedrørende det arbejde, som STF 333 udførte, at programdirektøren er »medlem af en række arbejdsgrupper, der behandler spørgsmålet om digital inddragelse som f.eks. arbejdsgruppen W3C vedrørende »Web Content Accessibility Guidelines v.2« eller ANEC’s arbejdsgrupper »Design4All« og »ICT«, [at] han desuden repræsenterer ANEC i det rådgivende udvalg vedrørende W3C og i ETSI’s tekniske udvalg »menneskelige faktorer« [og at] han endvidere bistår ANEC (»den europæiske forbrugers stemme inden for standardisering«) som ekspert i relation til spørgsmål om digital inddragelse og elektronisk tilgængelighed (»eAccessibility«)«.

149    På baggrund af ovenstående betragtninger finder Retten, at de af Kommissionen fremlagte beviser er tilstrækkelige til at godtgøre, at det antal arbejdstimer, som sagsøgeren opgav vedrørende programdirektøren inden for rammerne af de omtvistede kontrakter for så vidt angår perioden 2007-2009, ikke er sandsynlige.

d)     Rejseomkostningerne

150    Sagsøgeren har i det væsentlige anført, at den ene rejse, som Kommissionen har henvist til som eksempel, ikke gør det muligt at rejse tvivl om, hvorvidt samtlige de rejseomkostninger, der er opgivet inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, var støtteberettigede.

151    Det bemærkes i denne henseende, som det fremgår af præmis 83 ovenfor, at det i henhold til de bestemmelser, der finder anvendelse på den foreliggende tvist, påhviler sagsøgeren at bevise realiteten af de udgifter, der er forelagt Kommissionen med henblik på at opnå godtgørelse. Da sagsøgeren har fremlagt dokumentation for de udgifter, der er forelagt Kommissionen inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, påhviler det Kommissionen at godtgøre, hvorfor denne dokumentation ikke kan tillægges vægt.

152    I det foreliggende tilfælde fremgår det af sagsakterne, at sagsøgeren har begrundet afholdelsen af de udgifter, der er forelagt Kommissionen inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, bl.a. under henvisning til de rejseomkostninger, der er afholdt i forbindelse med de nævnte kontrakter, i hvilken forbindelse sagsøgeren har fremlagt dokumentation.

153    Kommissionen har imidlertid i revisionsrapportens konklusioner og i sit skriftlige indlæg for Retten anført, at samtlige de rejseomkostninger, som sagsøgeren har opgivet inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, ikke er støtteberettigede. Det påhviler derfor Kommissionen under disse omstændigheder at godtgøre, at den dokumentation, som sagsøgeren har fremlagt for de rejseomkostninger, der er afholdt i forbindelse med de omtvistede kontrakter, ikke kan tillægges vægt.

154    Det bemærkes i denne henseende, at det fremgår af den revisionsrapport, som Kommissionen har henvist til i sit skriftlige indlæg, at den analyse, der blev foretaget af de mødereferater, som sagsøgeren udleverede til kontrollørerne for at godtgøre afholdelsen af rejseomkostningerne, viste, at udgifterne til flere af de rejser, der var henført under de omtvistede kontrakter, ikke havde nogen direkte forbindelse med og ikke udelukkende vedrørte de nævnte kontrakter, men reelt vedrørte sagsøgerens andre aktiviteter. Kontrollørerne nævner i denne henseende som eksempel en rejse, som programdirektøren foretog med henblik på at deltage i et møde i Nice (Frankrig) i januar 2008, og som blev afholdt 100% over det budget, der var fastsat vedrørende eABILITIES-projektet, selv om denne rejse reelt vedrørte et møde i relation til ETSI STF 333-kontrakten. Dette bekræftes af den omstændighed, at navnene på de personer, der deltog i dette møde, og som er nævnt i referatet af mødet, svarer til navnene på de andre eksperter i STF 333.

155    Kommissionen har i sit skriftlige indlæg anerkendt, at det ikke er et krav, at rejserne udelukkende skal vedrøre de omtvistede kontrakter. Kommissionen har imidlertid anført, at der skal være en direkte forbindelse mellem rejserne og de nævnte kontrakter. Selv om der i det foreliggende tilfælde bestod en forbindelse mellem rejserne og de omtvistede kontrakter, var der imidlertid ikke tale om en direkte forbindelse.

156    Det bemærkes i denne henseende, at Kommissionen kun har nævnt et enkelt eksempel, nemlig den rejse, som programdirektøren foretog til Nice, og i hvilken forbindelse han deltog i et møde i ETSI’s lokaler i perioden fra den 20. til den 25. januar 2008.

157    Sagsøgeren har ikke bestridt, at det omhandlede møde fandt sted, men har anført, at hovedformålet med mødet var at fremhæve eABILITIES-projektet over for deltagerne.

158    Det bemærkes i denne henseende, at der i punkt 8 i referatet af det omhandlede møde, som er vedlagt som bilag til Kommissionens svarskrift, nævnes en »oprettet kontaktliste«, som indeholder navnene på fire af de fem andre eksperter, der er medlemmer af STF 333.

159    Det bemærkes endvidere, at følgende fremgår af punkt 1 i referatet af det omhandlede møde under overskriften »Emner til drøftelse under mødet«: »Information om e-Accessibility-projektet og AT produkter og standarder, Information eABILITIES-projektet, Drøftelse af mulige synergieffekter, Kommende aktiviteter«.

160    Det fremgår endvidere af punkt 2 i referatet af det omhandlede møde under overskriften »Forhold af særlig interesse for e-Isotis og eABILITIES-projektet«, at deltagerne hver dag havde en indgående drøftelse af hver enkelt eABILITIES-produkt, og hvorledes disse produkter kunne anvendes af aktørerne i sektoren for AT og e-Accessibility.

161    Under disse omstændigheder har Kommissionen ikke formået at bevise, at der ikke bestod en direkte forbindelse mellem rejsen og den nævnte kontrakt, og følgelig at de omkostninger, der var opgivet vedrørende den nævnte rejse, ikke var støtteberettigede.

162    Retten kan derfor ikke fastslå, at de udgifter, som sagsøgeren opgav inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, ikke var støtteberettigede som følge af, at der ikke bestod en forbindelse mellem de rejseomkostninger, som sagsøgeren havde afholdt, og de nævnte kontrakter.

163    Denne konstatering gør det imidlertid heller ikke muligt at fastslå, at samtlige de rejseomkostninger, som sagsøgeren afholdt inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, var støtteberettigede, således som sagsøgeren i øvrigt har påstået. Det bemærkes nemlig, at sagsøgeren har begrænset sig til for Retten at fremlægge dokumentation for de rejseomkostninger, der alene vedrører EU4ALL-kontrakten, og dette selv om sagsøgeren ikke har bestridt, at selskabet har opgivet rejseomkostninger inden for rammerne af de andre omtvistede kontrakter.

164    Henset til de andre konstateringer, som Retten har foretaget ovenfor, vedrørende den omstændighed, at sagsøgerens regnskabsbøger og ordning for arbejdstidsregistrering ikke var pålidelige, og det åbenbart overdrevne antal arbejdsdage, som var opgivet vedrørende programdirektøren, må det derfor fastslås, at sagsøgeren har tilsidesat FP6-betingelsernes artikel 19, stk. 1, litra a) og d), eTEN-betingelsernes artikel II.13, artikel II.14 og artikel II.16, stk. 2, og CIP-betingelsernes artikel II.20, artikel II.21 og artikel II.23, samt at de udgifter, som sagsøgeren har forelagt Kommissionen inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, følgelig ikke skal anses for støtteberettigede.

2.     Revisionens kvalitet og betingelserne for gennemførelsen heraf

a)     De urigtige erklæringer vedrørende sagsøgerens deltagelse i ETSI 333-kontrakten

165    Sagsøgeren har i det væsentlige bestridt revisionsrapportens konklusion, hvorefter sagsøgeren afgav urigtige erklæringer i forbindelse med revisionsproceduren som følge af, at det var sagsøgerens ansatte, der havde undladt at oplyse, at der bestod en forbindelse mellem ETSI STF 333-kontrakten og Kommissionen.

166    Det bemærkes i denne henseende, at det fremgår af FP6-betingelsernes artikel II.29, stk. 2, at »[k]ontrahenterne [i forbindelse med revisionen direkte] stiller […] alle detaljerede oplysninger, som Kommissionen måtte anmode om, til rådighed for denne til brug ved dennes kontrol af, hvorvidt kontrakten forvaltes og gennemføres korrekt«.

167    eTEN-betingelsernes artikel II.17, stk. 2, bestemmer endvidere, at »Kommissionen eller dennes repræsentant […] på alle rimelige tidspunkter [skal] gives adgang til at kommunikere med de ansatte hos en støttemodtager, der er tilknyttet projektet, til den dokumentation, der er nævnt i artikel 16 i dette bilag, og de oplysninger og det udstyr, som Kommissionen eller dennes repræsentant anser for relevante[, og at] Kommissionen eller dennes repræsentant […] i denne sammenhæng [kan] kræve, at oplysninger stilles til rådighed i en egnet form med henblik på f.eks. at kontrollere, om omkostningerne er støtteberettigede«.

168    Det fremgår endvidere af CIP-betingelsernes artikel II.28, stk. 2, at »[s]tøttemodtagerne […] direkte [stiller] alle de detaljerede oplysninger, som Kommissionen måtte anmode om, til rådighed for denne eller for den person, som Kommissionen har bemyndiget i denne henseende, med henblik på at kontrollere, om finansieringskontrakten forvaltes korrekt, om den gennemføres i overensstemmelse med dens bestemmelser, og om omkostningerne er blevet konteret korrekt«.

169    Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt den omstændighed, at sagsøgeren som svar på Kommissionens skrivelser af 22. og 26. januar 2010 undlod at nævne ETSI STF 333-kontrakten på listen over kontrakter, udgør en urigtig erklæring, bemærkes, at det fremgår af den skrivelse, som Kommissionen sendte til sagsøgeren den 22. januar 2010, at sagsøgeren blev anmodet om straks at fremlægge en udtømmende liste over alle de projekter, der var finansieret af Unionen, uanset om der var tale om forskningsprojekter eller ej, og de projekter og aktiviteter, der indgik som led i tjenesteydelsesaftaler eller finansieringskontrakter, og som sagsøgeren var involveret i, idet sagsøgeren i det mindste skulle oplyse programmets navn, referencenummer, dets forkortelse, projektets start- og slutdato samt det finansierede beløbs størrelse. Det bemærkes endvidere, at det dokument, der har overskriften »Liste over oplysninger, som den undersøgte organisation skal anmodes om at oplyse – Bilag til meddelelsen om revision«, der var vedlagt som bilag til den nævnte skrivelse, indeholder en tabel, hvis punkt 8 omtaler en »liste over enhver anden tildelt fællesskabsfinansiering og samtlige de kontrakter (afsluttede eller igangværende), der er indgået med Kommissionen (fra 2000 og til nu)«.

170    I modsætning til, hvad Kommissionen har hævdet, udgør et sådant dokument ikke et bevis, der er fremlagt for sent, idet sagsøgeren har henvist til dette dokument til støtte for sin argumentation, der har til formål at besvare det argument, som Kommissionen har fremsat i svarskriftet, hvorefter sagsøgeren afgav urigtig erklæring ved ikke at nævne ETSI STF 333-kontrakten som svar på skrivelsen af 22. og 26. januar 2010. Det samme gælder for så vidt angår udvekslingen af e-mails mellem Kommissionens revisor, D., og programdirektøren den 26. januar 2010, der i øvrigt fremgår af bilag A67 i svarskriftet.

171    Det fremgår af en e-mail, som programdirektøren sendte til D. den 26. januar 2010, at programdirektøren anmodede D. om råd i følgende vendinger:

»Jeg skal anmode Dem om at oplyse, om de kontrakter, som alene er indgået mellem vores organisation i egenskab af støttemodtager og en anden organisation, der optræder som ordregiver og reelt indgår en aftale med det relevante forvaltningsorgan ved Europa-Kommissionen eller et tilsvarende nationalt organ, skal nævnes på listen over de projekter, der finansieres af Den Europæiske Union, i forbindelse med dokument E8.«

172    Det fremgår af en e-mail fra D. med overskriften »Kontrakter«, at han svarede på følgende måde:

»Formålet er at skabe en samlet oversigt over alle de kontrakter (og underkontrakter), der er indgået med Den Europæiske Unions institutioner, agenturer mv. Det er endvidere vigtigt at foretage en korrekt angivelse af alle kontrakter, også selv om De ikke er hovedkontrahent, men kun underleverandør. Jeg skal anmode Dem om at give en klar beskrivelse af kontraktforholdet i en sådan situation.«

173    Selv om der kunne bestå en tvivl med hensyn til, hvilke former for kontrakter, der skulle nævnes i forbindelse med en revision, når der henses til de formuleringer, der er anvendt i skrivelsen af 22. januar 2010 og det dokument, der var vedlagt som bilag hertil, blev denne tvivl efterfølgende fjernet i forbindelse med udvekslingen af e-mails mellem programdirektøren og D., idet sagsøgeren ud fra ordlyden af denne korrespondance ikke kunne være i tvivl om, at selskabet havde pligt til at nævne samtlige de kontrakter, som det havde indgået med Kommissionen, herunder de kontrakter, hvor sagsøgeren kun optrådte som underleverandør, hvilket klart var tilfældet for så vidt angår ETSI STF 333-kontrakten.

174    Det fremgår nemlig af den tilsagnsskrivelse, som ETSI og sagsøgeren, repræsenteret ved A., havde undertegnet, at denne kontrakt havde til formål at stille programdirektøren til rådighed for ETSI’s STF 333 inden for rammerne af et nærmere mandat. Det fremgår endvidere af tilsagnsskrivelsens artikel 4, at den »ekspert«, der blev stillet til rådighed for ETSI, dvs. programdirektøren, fortsat skulle anses for ETSI’s medarbejder i forbindelse med det arbejde, som han udførte for STF 333, og at ETSI i henhold til tilsagnsskrivelsens artikel 5 forpligtede sig til at betale sagsøgeren 30 600 EUR for 51 arbejdsdage, svarende til den tid, som sagsøgeren vurderede, at programdirektøren skulle bruge på opgaven.

175    Det fremgår endvidere af punkt A3 i bilag 1 til tilsagnsskrivelsen, at Kommissionen blev anmodet om at finansiere 70% af de samlede omkostninger til det projekt, inden for rammerne af hvilket programdirektøren blev stillet til rådighed for ETSI.

176    Følgelig må det fastslås, at sagsøgeren afgav en urigtig erklæring over for Kommissionens kontrollører i strid med FP6-betingelsernes artikel II.29, stk. 2, eTEN-betingelsernes artikel II.17, stk. 2, og CIP-betingelsernes artikel II.28, stk. 2, ved ikke at nævne ETSI STF 333-kontrakten som svar på Kommissionens skrivelser af 22. og 26. januar 2010.

b)     De revisionsbestemmelser, der finder anvendelse

177    Sagsøgeren har i det væsentlige anført, at de generaliseringer og fejl, der er indeholdt i revisionsrapporten, samt de omstændigheder, hvorunder sagsøgeren blev registreret i den centrale database om udelukkelser, der er oprettet ved Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 1302/2008 af 17. december 2008 om den centrale database om udelukkelser (EUT L 344, s. 12), viser, at Kommissionens kontrollører ikke overholdt de internationale revisionsbestemmelser, der finder anvendelse i det foreliggende tilfælde, i medfør af princippet om, at kontrakter skal gennemføres i god tro.

178    Retten bemærker i denne henseende, at Kommissionen har mulighed for at foretage revision af de omtvistede kontrakter i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.29, eTEN-betingelsernes artikel II.17 og CIP-betingelsernes artikel II.28.

179    Det må imidlertid konstateres, at disse bestemmelser ikke præciserer de tekniske og konkrete betingelser, hvorunder revisorerne skal gennemføre deres arbejde. Da kontrakterne ikke indeholder bestemmelse herom, følger det af princippet om god tro, at parterne skal udvise en objektiv adfærd, hvilket udgør en stiltiende del af kontrakten.

180    I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren i det væsentlige anført, at Kommissionen i henhold til princippet om, at kontrakter skal opfyldes i god tro, havde pligt til at overholde de internationale revisionsstandarder i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157, s. 87).

181    Sagsøgeren har bl.a. henvist til punkt 17 (Betingelser) og A19 (Retningslinjer og andre forklarende oplysninger) i International Standards on Auditing 200 af april 2009, der er udfærdiget af International Federation of Accountants, og som har følgende ordlyd:

»Tilstrækkelige og egnede beviser og revisionsrisiko

17.      For at opnå en rimelig sikkerhed skal revisoren indsamle tilstrækkelige og egnede beviser for at reducere revisionsrisikoen til et acceptabelt lavt niveau og således være i stand til at drage de rimelige konklusioner, der ligger til grund for hans udtalelse.

[…]

Kritisk tilgang

[…]

A19. Det er vigtigt, at revisoren under hele opgavens varighed fastholder en kritisk tilgang, såfremt han f.eks. ønsker at reducere risikoen:

–        for ikke at identificere usædvanlige omstændigheder

–        for at foretage for store generaliseringer ved at drage konklusioner ud fra de observationer, der er gjort under revisionen

–        for at anvende ukorrekte forudsætninger med henblik på at fastlægge revisionsprocedurens art, tidspunkt og omfang samt med henblik på at vurdere resultatet heraf.«

182    Det bemærkes imidlertid i denne henseende, at den retspraksis, som sagsøgeren har henvist til til støtte for denne argumentation, ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

183    Det fremgår nemlig af Domstolens dom af 9. september 2003, Rinke (sag C-25/02, Sml. I, s. 8349, præmis 24-27), at overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, der er anerkendt som almindelige EU-retlige principper, og som nu er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er en betingelse for, at retsakter, der vedtages af Unionens institutioner, er lovlige.

184    Det bemærkes imidlertid, dels at den foreliggende tvist ikke vedrører lovligheden af en retsakt, der er vedtaget af Kommissionen, som omhandlet i artikel 288 TEUF, men overholdelsen af kontraktlige forpligtelser, der regulerer forholdet mellem Kommissionen og sagsøgeren, dels at de internationale revisionsbestemmelser ikke udspringer af de grundlæggende rettigheder eller de almindelige EU-retlige principper.

185    Det er endvidere nødvendigt at sondre mellem det foreliggende tilfælde og de tilfælde, hvor et direktiv kan påberåbes over for en af Unionens institutioner, og hvortil der henvises i Personalerettens dom af 30. april 2009, Aayan m.fl. mod Parlamentet (sag F-65/07, Sml. Pers. I-A-1, s. 1054, og II-A-1, s. 567), og som sagsøgeren også har henvist til, idet disse tilfælde er begrænset til at angå forholdet mellem institutionerne og deres tjenestemænd og ansatte (dommen i sagen Aayan m.fl. mod Parlamentet, præmis 112).

186    Sagsøgerens argument om, at Kommissionen havde pligt til at overholde de internationale revisionsstandarder, idet der i FP6-betingelsernes artikel 19, stk. 1, litra d), og CIP-betingelsernes artikel II.23 henvises til gældende national regnskabslovgivning, og idet græsk ret skal være i overensstemmelse med direktiv 2006/43, hvorved medlemsstaterne pålægges at overholde de internationale revisionsstandarder, kan ikke tages til følge.

187    Det fremgår nemlig af artikel 26, stk. 1, i direktiv 2006/43, at selv om medlemsstaterne har pligt til at bestemme, at revisorer og revisionsfirmaer skal udføre lovpligtig revision i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder, som Kommissionen har vedtaget, kan de anvende en national revisionsstandard, så længe Kommissionen ikke har vedtaget nogen international revisionsstandard, der dækker samme emne. Det bemærkes, at Kommissionen hidtil ikke har vedtaget internationale revisionsstandarder.

188    Det må derfor fastslås, at den nationale regnskabslovgivning, der finder anvendelse inden for rammerne af den foreliggende tvist i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.19, stk. 1, litra d), og CIP-betingelsernes artikel II.23, ikke indebærer en pligt for Kommissionen til at overholde de standarder, der er udfærdiget af International Federation of Accountants.

189    For så vidt som sagsøgeren endvidere har anført, at de generaliseringer og fejl, der er indeholdt i revisionsrapporten, samt de omstændigheder, hvorunder sagsøgeren blev registreret i den centrale database om udelukkelser, der er oprettet ved forordning nr. 1302/2008, viser, at Unionen ikke har opfyldt sine kontraktlige forpligtelser vedrørende gennemførelsen af revisionen i god tro, kan denne argumentation ikke tages til følge.

190    Hvad for det første angår sagsøgerens argument om, at den endelige revisionsrapport, hvoraf fremgår, at sagsøgeren afgav urigtige erklæringer og skjulte oplysninger om den finansiering, som selskabet havde modtaget fra Kommissionen inden for rammerne af ETSI-kontrakten, bygger på revisorernes subjektive bedømmelse, er det tilstrækkeligt at bemærke, at dette argument savner grundlag i de faktiske omstændigheder. Som det blev fastslået i præmis 176 ovenfor, afgav sagsøgeren en urigtig erklæring over for Kommissionens kontrollører i strid med FP6-betingelsernes artikel II.29, stk. 2, eTEN-betingelsernes artikel II.17, stk. 2, og CIP-betingelsernes artikel II.28, stk. 2, ved ikke at nævne ETSI STF 333-kontrakten som svar på Kommissionens skrivelser af 22. og 26. januar 2010.

191    Hvad for det andet angår sagsøgerens argument om, at revisorerne havde oplyst, at sagsøgeren havde afgivet en række erklæringer, selv om dette ikke var tilfældet, idet sagsøgerens juridiske repræsentant ikke på noget tidspunkt var blevet afhørt af kontrollørerne, skal det bemærkes, at den omstændighed, at sagsøgerens juridiske repræsentant ikke blev afhørt af kontrollørerne, ikke i sig selv kan rejse tvivl om rigtigheden af de erklæringer, som medlemmer af sagsøgerens personale eventuelt måtte have fremsat. Det bemærkes endvidere, at Kommissionen ifølge almindelig revisionspraksis ikke havde pligt til at afhøre sagsøgerens juridiske repræsentant, idet sagsøgerens personale var tilstrækkeligt kvalificeret til at besvare revisorernes spørgsmål vedrørende den tekniske og finansielle gennemførelse af de omtvistede kontrakter, hvilket sagsøgeren ikke har bestridt.

192    Hvad for det tredje angår sagsøgerens argument om, at revisionsrapportens konklusion, hvorefter det ikke kunne udelukkes, at andre medlemmer af personalet end programdirektøren havde opgivet et overdrevent antal arbejdstimer, er subjektiv, bemærkes, at dette argument savner grundlag i de faktiske omstændigheder. Denne konklusion er nemlig baseret på konstateringen af, at der mangler beviser vedrørende arbejdstider for så vidt angår andet personale end programdirektøren, og på omfanget af de uregelmæssigheder, der blev konstateret i den stikprøvekontrol, der blev gennemført vedrørende arbejdssedlerne.

193    Hvad for det fjerde angår sagsøgerens argument om, at Kommissionen baserede sine konklusioner vedrørende rejseomkostningerne på ufuldstændige oplysninger, skal det bemærkes, som det blev fastslået i præmis 156 ovenfor, at revisorerne i den endelige revisionsrapport kun har nævnt en enkelt rejse som eksempel på de påståede urigtige erklæringer, der blev afgivet vedrørende disse rejseomkostninger. Det skal imidlertid bemærkes, at henvisningen til den nævnte rejse i revisionsrapporten blot tjener som et eksempel, der har til formål at illustrere en general konstatering, som revisorerne har gjort vedrørende dokumentationen for de rejseomkostninger, som sagsøgeren har opgivet inden for rammerne af de omtvistede kontrakter.

194    Hvad for det femte angår sagsøgerens argument om, at kontrollørerne uden begrundelse fastslog, at de udgifter, der var afholdt i forbindelse med Enable-projektets tredje referenceperiode og Ask-It-projektets fjerde referenceperiode, som ikke var genstand for revisionen, ikke var støtteberettigede, bemærkes, at det fremgår af revisionsrapportens punkt 3, at disse referenceperioder ikke var omfattet af revisionen.

195    Kommissionen har i denne henseende anført, at den manglende omtale af de nævnte referenceperioder i revisionsrapportens punkt 3 skyldes en forglemmelse, og at disse perioder faktisk blev kontrolleret, hvilket bekræftes af bilag 1 til revisionsrapporten. Selv om det fremgår af bilag 1 til revisionsrapporten, at Ask-It-kontraktens fjerde referenceperiode var genstand for revision, fremgår det imidlertid af samme bilag, at Enable-projektets tredje referenceperiode løb fra den 1. januar 2009 til den 31. august 2010, dvs. efter den kontrol, der blev udført på stedet, og efter udfærdigelsen af den foreløbige revisionsrapport af 28. juni 2010. Under disse omstændigheder kan Kommissionen ikke med føje hævde, at kontrollen vedrørte hele Enable-projektets tredje referenceperiode.

196    Det bemærkes imidlertid, at kontrollørerne konkluderede, at samtlige de udgifter, der blev afholdt i forbindelse med programmets to første referenceperioder, der var genstand for revisionen, ikke var støtteberettigede, og at en sådan konstatering rejser alvorlig tvivl om rigtigheden af de erklæringer, som sagsøgeren afgav vedrørende de efterfølgende perioder inden for de to nævnte programmer. Under disse omstændigheder var det muligt for Kommissionen i overensstemmelse med den almindelige revisionspraksis for så vidt angår Enable-projektets tredje periode at drage konsekvenserne af de konstateringer, som revisorerne havde foretaget vedrørende de tidligere perioder.

197    Hvad for det sjette angår de påståede beregningsfejl i revisionsrapporten, der angiveligt hindrede sagsøgeren i at udøve sin ret til forsvar, må det konstateres, at sagsøgeren ikke har godtgjort eksistensen af sådanne fejl.

198    Sagsøgeren har først anført, at kontrollørerne med urette i revisionsrapporten oplyste, at størrelsen af de udgifter, som sagsøgeren havde opgivet vedrørende de undersøgte perioder, udgjorde 912 217,15 EUR, selv om disse udgifter reelt beløb sig til 890 595,25 EUR. Denne forskel skyldes de fejl, som Kommissionen begik vedrørende størrelsen af de udgifter, der blev opgivet inden for rammerne af Ask-It- og T-Seniority-kontrakterne.

199    Størrelsen af de udgifter, som sagsøgeren opgav for den tredje referenceperiode inden for rammerne af Ask-It-programmet, var således 46 571,62 EUR og ikke 48 889,16 EUR, som anført af Kommissionen.

200    Størrelsen af de udgifter, der blev opgivet inden for rammerne af T-Seniority-projektet, udgjorde endvidere 47 491,50 EUR og ikke 66 795,86 EUR, som anført af Kommissionen.

201    Det bemærkes i denne henseende, at det fremgår af bilag 1 til revisionsrapporten, at det beløb på 46 571,62 EUR, som sagsøgeren har henvist til, svarer til størrelsen af de udgifter, som Kommissionen oprindeligt godkendte vedrørende Ask-It-programmets tredje referenceperiode, og at beløbet på 48 889,16 EUR svarer til størrelsen af de samlede udgifter, som sagsøgeren opgav for denne periode.

202    Det bemærkes ligeledes, at det fremgår af s. 7 i revisionsrapporten, at kontrollørerne vedrørende de udgifter, som sagsøgeren opgav inden for rammerne af T-Seniority-programmet, anførte, at de økonomiske rapporter endnu ikke var indgivet på det tidspunkt, hvor revisionsrapporten blev udfærdiget, og at de nævnte udgifter endnu ikke formelt var blevet godkendt af Kommissionen. Det fremgår endvidere, at de tal, der er nævnt i den tabel, der vedrører Ask-It-programmet, omfatter sagsøgerens andel af underleverandøromkostningerne. Det følger heraf, at beløbet på 66 795,86 EUR ikke kunne anses for endeligt, og at størrelsen af de samlede udgifter, som sagsøgeren havde opgivet i forbindelse med de omtvistede kontrakter, ikke kunne beregnes nøjagtigt på grundlag af de tabeller, der fremgår af punkt 3 i revisionsrapporten. Sagsøgeren kan derfor ikke af dette tal udlede, at kontrollørerne begik en fejl.

203    Sagsøgeren har for det andet anført, at kontrollørerne endvidere begik en fejl ved at beregne størrelsen af de samlede udgifter, som sagsøgeren opgav, på grundlag af samtlige referenceperioder i de omtvistede kontrakter. Dette samlede beløb udgjorde 948 734,38 EUR og ikke 966 632,42 EUR. Dette førstnævnte tal er fremkommet ved at sammenlægge størrelsen af de udgifter, der blev opgivet for de undersøgte perioder, dvs. 890 595,25 EUR, og størrelsen af de udgifter, der blev opgivet vedrørende Enable-projektets tredje referenceperiode og Ask-It-projektets fjerde referenceperiode, der ikke var genstand for kontrol.

204    Det bemærkes i denne henseende, at sagsøgerens argument støttes på en urigtig antagelse om, at størrelsen af de udgifter, der blev opgivet vedrørende de undersøgte perioder, udgjorde 890 595,25 EUR. Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort, at kontrollørerne på nogen måde begik en fejl i denne henseende.

205    For det syvende og sidste må sagsøgerens argument om, at det forhold, at konklusionerne i revisionsrapporten savnede grundlag, og at Kommissionen var i ond tro, var godtgjort ved den omstændighed, at Kommissionen oprindeligt havde begrundet afgørelsen om at registrere sagsøgeren i »den centrale database om udelukkelse« med henvisning til, at sagsøgeren havde afgivet urigtige erklæringer og tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser, selv om Kommissionen den 23. marts 2011 havde underrettet sagsøgeren om, at selskabet endegyldigt var blevet udelukket i en periode på fem år på grund af, at selskabet var taget under likviditetsbehandling, forkastes.

206    Det bemærkes i denne henseende, at artikel 93, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1), med senere ændringer (herefter »finansforordningen«), bestemmer:

»Fra deltagelse i aftaler udelukkes ansøgere eller bydende:

a)      hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller er begæret taget under en af disse behandlinger, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed, eller som befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure fastsat i national lovgivning

b)      som ved en retskraftig dom er dømt for et strafbart forhold, der rejser tvivl om hans faglige hæderlighed

c)      som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret

d)      som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger eller skat i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, i den ordregivende myndigheds land eller i det land, hvor aftalen skal effektueres

e)      som ved en retskraftig dom er dømt for svig, bestikkelse, deltagelse i en kriminel organisation eller en hvilken som helst anden form for ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser

f)      som på det pågældende tidspunkt er genstand for en administrativ sanktion som omhandlet i artikel 96, stk. 1.

[…]«

207    Finansforordningens artikel 94 bestemmer:

»Fra tildeling af en ordre udelukkes enhver ansøger eller bydende, der under proceduren for indgåelse af den pågældende aftale:

a)      befinder sig i en interessekonflikt

b)      har afgivet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, som den ordregivende myndighed har krævet som betingelse for deltagelse i den pågældende procedure, eller ikke har afgivet de krævede oplysninger

c)      befinder sig i en af de i artikel 93, stk. 1, nævnte situationer, der medfører udelukkelse fra proceduren for indgåelse af aftalen.«

208    Finansforordningens artikel 96 bestemmer:

»Den ordregivende myndighed kan anvende administrative eller finansielle sanktioner over for:

a)      ansøgere eller bydende i de i artikel 94, litra b), nævnte tilfælde

b)      kontrahenter, der er fundet skyldige i grov misligholdelse af deres forpligtelser i henhold til en kontrakt, der finansieres over budgettet.

I alle tilfælde skal den ordregivende myndighed dog først give den pågældende lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

2.      De i stk. 1 nævnte sanktioner skal stå i et rimeligt forhold til aftalens værdi og grovheden af de begåede fejl og kan bestå i:

a)      udelukkelse af ansøgeren eller den bydende eller kontrahenten fra aftaler og tilskud, der finansieres over budgettet, i en periode på højst ti år, og/eller

b)      økonomiske sanktioner over for ansøgeren eller den bydende eller kontrahenten, der højst kan svare til værdien af den pågældende kontrakt.«

209    Det fremgår af finansforordningens artikel 114, stk. 3, at der »ikke [kan] ydes tilskud til ansøgere, som på tidspunktet for tilskudsproceduren befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 93, stk. 1, artikel 94 og artikel 96, stk. 2, litra a)«.

210    Finansordningens artikel 95 foreskriver endvidere oprettelsen af en central database om udelukkelse. Det fremgår af artikel 95, stk. 1, at denne database skal »indeholder detaljerede oplysninger om ansøgere og bydende, som befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 93 og 94 og artikel 96, stk. 1, litra b), og stk. 2, litra a)«.

211    Ved artikel 1 i forordning nr. 1302/2008 oprettes en central database om udelukkelse i henhold til finansforordningens artikel 95, stk. 1. Artikel 3 i forordning nr. 1302/2008 bestemmer endvidere, at et udelukkelsesvarsel bl.a. skal indeholde »oplysninger, der identificerer tredjemand, som befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 93, stk. 1, artikel 94, artikel 96, stk. 1, litra b), og artikel 96, stk. 2, litra a), i finansforordningen«.

212    Det følger af disse bestemmelser, at en kontrahent såsom sagsøgeren registreres i den centrale database om udelukkelse, der er oprettet ved forordning nr. 1302/2008, hver gang en institution eller en gennemførelsesmyndighed eller et gennemførelsesorgan som defineret i artikel 2, nr. 1) og 2), i forordning nr. 1302/2008 træffer afgørelse om udelukkelse eller pålægger en administrativ sanktion i henhold til finansforordningens artikel 93, stk. 1, artikel 94 eller artikel 96, stk. 1, litra b), og stk. 2, litra a).

213    I det foreliggende tilfælde fremgår det af den skrivelse, som Kommissionen den 27. juli 2010 sendte til sagsøgeren, at Kommissionen underrettede sagsøgeren om, at den, henset til konklusionerne af den foreløbige revision, påtænkte dels at udelukke sagsøgeren fra en igangværende procedure for tildeling af tilskud inden for rammerne af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) i henhold til finansforordningens artikel 93, stk. 1, litra c), og artikel 114, stk. 3, som følge af en alvorlig erhvervsmæssig fejl, dels at pålægge sagsøgeren en administrativ sanktion i form af udelukkelse af selskabet fra aftaler og tilskud, der finansieres over Unionens budget, i en periode på højst fem år i henhold til samme forordnings artikel 96, stk. 1 og 2, som følge af, at sagsøgeren groft havde tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser. Kommissionen anførte i denne skrivelse, at den ville indlede en kontradiktorisk procedure med henblik på at give sagsøgeren mulighed for at udtale sig om de omstændigheder, der lå til grund for forslaget om udelukkelse og varigheden af denne udelukkelse. Kommissionen anførte videre, at sagsøgeren for at beskytte Unionens finansielle interesser foreløbigt var blevet registreret i den centrale database om udelukkelse, og at denne registrering ville blive endelig, såfremt afgørelsen om udelukkelse måtte blive opretholdt efter afslutningen af den kontradiktoriske procedure.

214    Det må derfor konstateres, at da sagsøgeren den 27. juli 2010 blev registreret foreløbigt i den centrale database om udelukkelse, var dette i overensstemmelse med artikel 3 i forordning nr. 1302/2008 begrundet i den omstændighed, at Kommissionen fandt, at sagsøgeren befandt sig i en af de situationer, der er nævnt i finansforordningens artikel 93, stk. 1, litra c), og artikel 96, stk. 2, litra a).

215    Kommissionens Generaldirektorat (GD) for »Budget« meddelte endvidere sagsøgeren ved skrivelse af 23. marts 2011, at Kommissionens GD for »Informationssamfundet og Medier« havde anmodet om at få sagsøgeren registreret i den centrale database om udelukkelse af den grund, der er anført i finansforordningens artikel 93, stk. 1, litra a), i overensstemmelse med det pågældende GD’s afgørelse af 8. marts 2011 om at udelukke sagsøgeren fra at modtage tilskud fra Unionen på bestemt tid.

216    Det bemærkes i denne henseende, at sagsøgeren ved aftale indgået den 28. december 2010 og offentliggjort i Protodikeio Athinons selskabstidende den 17. januar 2011 blev taget under likvidationsbehandling.

217    Det følger heraf, at Kommissionen fra den 17. januar 2011 med føje kunne anmode om at få sagsøgeren registreret i den centrale database om udelukkelse i henhold til artikel 3 i forordning nr. 1302/2008, idet sagsøgeren befandt sig i den situation, der er nævnt i finansforordningens artikel 93, stk. 1, litra a).

218    Det følger heraf, at den omstændighed, at sagsøgeren oprindeligt blev foreløbigt registreret i den centrale database om udelukkelse med henvisning til de udelukkelsesgrunde, der er nævnt i finansforordningens artikel 93, stk. 1, litra c), og artikel 96, stk. 2, litra a), mens den endelige registrering blev begrundet med henvisning til den udelukkelsesgrund, der er nævnt i samme forordnings artikel 93, stk. 1, litra a), skyldes en ændring af omstændighederne, der objektivt set kunne begrunde, at sagsøgeren blev registreret i den centrale database om udelukkelse, og som udsprang af sagsøgerens egen adfærd.

c)     Fremsendelse af revisionsrapporten på engelsk

219    Sagsøgeren har anført, at Kommissionen har tilsidesat artikel 41, stk. 3, i chartret om grundlæggende rettigheder ved ikke at imødekomme sagsøgerens anmodning om at få tilsendt revisionsrapporten samt den øvrige korrespondance på græsk. Denne adfærd udgør en tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder, der forvansker kontrolproceduren og dermed indebærer en tilsidesættelse af de omtvistede kontrakter.

220    Det bemærkes i denne henseende, at det følger af artikel 41, stk. 4, i chartret om grundlæggende rettigheder, at »[e]nhver kan henvende sig til Unionens institutioner på et af traktaternes sprog og skal have svar på samme sprog«. Denne ret udgør en del af retten til god forvaltningsskik, som Kommissionen skal overholde i forbindelse med kontakten til unionsborgerne, når den udøver de beføjelser, som den er tillagt i henhold til EU-retten.

221    Det bemærkes i det foreliggende tilfælde, at sagsøgeren i en første skrivelse af 19. juli 2010, der var affattet på græsk, anmodede Kommissionen om at modtage en græsk version af den foreløbige revisionsrapport, som Kommissionen havde fremsendt til sagsøgeren på engelsk den 28. juni 2010.

222    Ved en anden skrivelse af 30. september 2010, der også var udfærdiget på græsk, fremsatte sagsøgeren bl.a. bemærkninger til den foreløbige revisionsrapport og anmodede om, at Kommissionens eventuelt supplerende bemærkninger blev fremsendt til selskabet på græsk.

223    Ved skrivelse af 22. december 2010, der var affattet på engelsk, fremsendte Kommissionen den endelige revisionsrapport til sagsøgeren, der indeholdt svar på sagsøgerens bemærkninger, som ligeledes var affattet på engelsk.

224    Ved en tredje skrivelse af 10. januar 2010, der også var affattet på græsk, meddelte sagsøgeren Kommissionen, at selskabet ikke havde fået kendskab til revisionsrapporten, fordi den var affattet på engelsk, og anmodede på ny om, at revisionsrapporten blev fremsendt på græsk, idet sagsøgeren oplyste, at Kommissionen ville tilsidesætte sagsøgerens ret til forsvar ved ikke at imødekomme denne anmodning.

225    Uden at foregribe spørgsmålet om adgangen for en juridisk person såsom sagsøgeren til over for Kommissionen at påberåbe sig artikel 41, stk. 4, i chatret om grundlæggende rettigheder inden for rammerne af et kontraktforhold, bemærkes, at sagsøgerens klagepunkt reelt ikke vedrører den omstændighed, at Kommissionen ikke besvarede selskabets skrivelser på græsk, men det forhold, at Kommissionen ikke fremsendte revisionsrapporter og de tilhørende bemærkninger til sagsøgeren på dette sprog.

226    Det bemærkes imidlertid, at revisionsrapporten er et dokument, der udfærdiges af Kommissionen i henhold til bestemmelserne i de omtvistede kontrakter. Spørgsmålet om, på hvilket sprog det nævnte dokument skulle fremsendes til sagsøgeren i det foreliggende tilfælde, skal derfor afgøres i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på de nævnte kontrakter.

227    Som det fremgår af præmis 73 ovenfor, skal Retten i sager, hvor den i henhold til artikel 272 TEUF har kompetence i medfør af en voldgiftsbestemmelse, træffe afgørelse på grundlag af den materielle nationale ret, der finder anvendelse på kontrakten, det vil i det foreliggende tilfælde sige belgisk ret, der finder anvendelse på de omhandlede kontrakter i medfør af FP6-kontrakternes artikel 12, eTEN-kontrakternes artikel 5, stk. 1, og CIP-kontraktens artikel 10, stk. 3.

228    I det foreliggende tilfælde vedrører tvisten mellem parterne den omstændighed, at Kommissionen undlod at fremsende revisionsrapporten samt den efterfølgende korrespondance til sagsøgeren på græsk, som sagsøgeren havde anmodet om. Efter sagsøgerens opfattelse indebærer denne undladelse, at revisionsproceduren blev behæftet med en mangel, idet undladelsen udgjorde et indgreb i sagsøgerens ret til forsvar inden for rammerne af den nævnte procedure.

229    Spørgsmålet er derfor, om Kommissionen var kontraktligt forpligtet til at fremsende revisionsrapporten til sagsøgeren på græsk.

230    Det må i denne henseende konstateres, at de omtvistede kontrakter ikke indeholder en bestemmelse vedrørende det sprog, der skal anvendes i forbindelse med opfyldelsen af kontrakterne.

231    Det følger af den belgiske code civils artikel 1134 og 1135, at kontrakter skal opfyldes i god tro.

232    Det bemærkes imidlertid, som det fremgår af bilagene til stævningen, at sagsøgeren forud for revisionen anvendte engelsk ikke kun i de økonomiske rapporter vedrørende de omtvistede kontrakter, som sagsøgeren fremsendte til Kommissionen, men også i sin korrespondance med Kommissionen. Det bemærkes endvidere, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt forud for revisionen havde anmodet Kommissionen om at anvende græsk i forbindelse med opfyldelsen af de omtvistede kontrakter.

233    Det følger heraf, at Kommissionen i lyset af princippet om, at kontrakter skal opfyldes i god tro, ikke i det foreliggende tilfælde var forpligtet til at fremsende revisionsrapporten til sagsøgeren på græsk i forbindelse med opfyldelsen af de omtvistede kontrakter.

234    Sagsøgerens argument om, at Kommissionen undlod at fremsende revisionsrapporten til selskabet på græsk, må derfor forkastes som ugrundet.

235    På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger må sagsøgerens tredje påstand forkastes som ugrundet.

D –  Sagsøgerens femte og sjette påstand

1.     Formaliteten vedrørende sagsøgerens femte og sjette påstand

236    Kommissionen har uden formelt at rejse formalitetsindsigelse i medfør af artikel 114 i Rettens procesreglement gjort gældende, at sagsøgerens påstande om betaling vedrørende Ask-It- og EU4ALL-kontrakterne ikke kan antages til realitetsbehandling, idet de nævnte påstande er nedlagt i forbindelse med et »anerkendelsessøgsmål« og ikke i forbindelse med et egentligt »søgsmål om betaling«. Såfremt Retten måtte finde, at den har kompetence til at behandle sådanne påstande, har Kommissionen gjort gældende, at påstanden om betaling af godtgørelse i henhold til de nævnte kontrakter ikke kan antages til realitetsbehandling inden for rammerne af et »anerkendelsessøgsmål«.

237    Retten finder i denne henseende, at selv om sagsøgeren i sin femte og sjette påstand anvender udtrykket »[d]et fastslås, at Kommissionen er forpligtet til at betale«, er formålet med de nævnte påstande uden tvivl at formå Retten til at pålægge Kommissionen at betale sagsøgeren 52 584,05 EUR vedrørende EU4ALL-kontrakten og 20 678,61 EUR vedrørende Ask-It-kontrakten. Der er således ikke i modsætning til, hvad Kommissionen har hævdet, tale om et »anerkendelsessøgsmål«, men om et søgsmål med påstand om betaling, der ikke i sig selv uden videre bør afvises.

2.     Velbegrundetheden af sagsøgerens femte og sjette påstand

238    Sagsøgeren har i det væsentlige anført, at Kommissionen tilsidesatte EU4ALL- og Ask-It-kontrakterne ved ikke at udbetale det fulde beløb svarende til de udgifter, som sagsøgeren afholdt inden for den anden, tredje og fjerde referenceperiode under EU4ALL-kontrakten og den sidste referenceperiode under Ask-It-kontrakten.

239    Sagsøgeren har derfor nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale forskellen mellem det beløb, som selskabet allerede har modtaget inden for rammerne af de nævnte kontrakter, og det beløb, der udgør de udgifter, der allerede er afholdt inden for de omhandlede referenceperioder, med tillæg af morarenter.

240    Det bemærkes i denne henseende indledningsvis, at denne påstand hviler på den forudsætning, at de udgifter, som sagsøgeren har forelagt, er støtteberettigede.

241    Det blev imidlertid i præmis 164 ovenfor fastslået, at de udgifter, som sagsøgeren har forelagt Kommissionen inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, ikke var støtteberettigede.

242    Det må desuden konstateres, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at den omstændighed, at Kommissionen suspenderede betalingerne, udgjorde en tilsidesættelse af EU4ALL- og Ask-It-kontrakterne.

243    Hvad for det første angår sagsøgerens argument om, at Kommissionen tilsidesatte EU4ALL-kontrakten, da den suspenderede den sidste betaling, som sagsøgeren havde krav på i henhold til denne kontrakt, skal det bemærkes, at FP6-betingelsernes artikel II.28, stk. 8, har følgende ordlyd:

»[…]

Kommissionen kan når som helst suspendere sine udbetalinger, såfremt kontrahenterne ikke overholder en af kontraktbestemmelserne, navnlig med hensyn til revisions- og kontrolbestemmelserne i artikel II.29. I sådanne tilfælde underretter Kommissionen kontrahenterne direkte pr. anbefalet brev med modtagelsesbevis.

Kommissionen kan i tilfælde af mistanke om uregelmæssigheder i forbindelse med kontraktens opfyldelse fra en kontrahents side når som helst suspendere betalingerne. Kun den del, der er beregnet til de kontrahenter, der mistænkes for uregelmæssigheder, vil blive suspenderet. Kommissionen underretter kontrahenterne om årsagen til, at betalingerne er blevet suspenderet, direkte pr. anbefalet brev med modtagelsesbevis.«

244    Det må imidlertid konstateres, at sagsøgeren ikke har bestridt, at Kommissionen ved en skrivelse af 25. august 2010 gav selskabet meddelelse om, at udbetalingerne inden for rammerne af EU4ALL-kontrakten ville blive suspenderet, idet sagsøgeren har begrænset sig til at anføre, at mistanken om uregelmæssigheder ikke var tilstrækkeligt begrundet, eftersom selskabet endnu ikke havde fremsat sine bemærkninger vedrørende udkastet til revisionsrapporten. Det følger imidlertid direkte af opbygningen af FP6-betingelsernes artikel II.28, stk. 8, at Kommissionen skal råde over de endelige revisionsresultater og således have kontrolleret, at dens mistanke er begrundet, for at suspendere en udbetaling. Det er nemlig tilstrækkeligt, at Kommissionen har en mistanke om, at der foreligger en uregelmæssighed, og at den giver kontrahenten meddelelse om denne mistanke, hvilket sagsøgeren ikke har bestridt, at Kommissionen gjorde i det foreliggende tilfælde. Denne mulighed for at suspendere en udbetaling, der er fastsat i FP6-betingelsernes artikel II.28, stk. 8, andet afsnit, begrænser ikke Kommissionens mulighed for at suspendere udbetalinger i forbindelse med gennemførelsen af revision og kontrol i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.29.

245    Følgelig har sagsøgeren ikke godtgjort, at Kommissionen tilsidesatte sine kontraktlige forpligtelser, da den ved skrivelse af 25. august 2010 gav sagsøgeren meddelelse om, at udbetalingerne inden for rammerne af EU4ALL-kontrakten var blevet suspenderet.

246    Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren ensidigt kunne udsætte opfyldelsen af kontrakten som følge af, at Kommissionen havde suspenderet udbetalingerne, må det endvidere bemærkes, at det fremgår af FP6-betingelsernes artikel II.5, at kun konsortiet og ikke en kontrahent kan anmode om, at kontraktens opfyldelse udsættes, og at en sådan udsættelse skal godkendes af Kommissionen. Det følger heraf, at sagsøgeren tilsidesatte FP6-betingelsernes artikel II.5, da selskabet ensidigt udsatte opfyldelsen af EU4ALL-kontrakten ved skrivelse af 4. august 2010.

247    Den anmodning om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, der har til formål at formå Retten til at pålægge Kommissionen at fremlægge sin skrivelse af 27. august 2010 til projektkoordinatoren, er ikke længere relevant, idet Kommissionen har fremlagt den nævnte skrivelse som bilag A88 til svarskriftet.

248    Hvad for det andet angår den omstændighed, at Kommissionen suspenderede udbetalingerne inden for rammerne af Ask-It-kontrakten, bemærkes, at det fremgår af PF6-betingelsernes artikel II.28, stk. 1, at »[m]ed forbehold af artikel II.29 fastlægger Kommissionen den endelige udbetaling til kontrahenten på grundlag af de i artikel II.7 omhandlede dokumenter, som den har godkendt«.

249    Det fremgår af FP6-betingelsernes artikel II.7, sammenholdt med Ask-It-kontraktens artikel 6 og 7, at alle relevante rapporter og dokumenter skulle fremlægges for Kommissionen senest 45 dage efter udløbet af den sidste referenceperiode, dvs. senest den 14. februar 2009.

250    Kommissionen har i denne henseende anført, at da den ikke fra projektkoordinatoren havde modtaget alle de relevante dokumenter som omhandlet i FP6-betingelsernes artikel II.7, havde den ikke mulighed for hverken at vurdere eller godkende de nævnte dokumenter, og den var således ikke i stand til at gennemføre udbetalingerne.

251    Sagsøgeren har anført, at selskabet den 15. november 2010 over for koordinatoren havde fremlagt samtlige de dokumenter, som Kommissionen havde anmodet koordinatoren om at udlevere vedrørende sagsøgeren. Koordinatoren oplyste over for sagsøgeren, at han dagen efter, dvs. den 30. november 2010, ville fremsende de relevante dokumenter til Kommissionen. Efter sagsøgerens opfattelse har Kommissionen ikke godtgjort, at den ikke har modtaget de omhandlede dokumenter.

252    Eftersom sagsøgeren har hævdet, at Kommissionen med urette udsatte udbetalingen af de beløb, som sagsøgeren havde krav på, idet den allerede havde modtaget samtlige de relevante dokumenter i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.7, påhviler bevisbyrden imidlertid sagsøgeren.

253    Det må imidlertid bemærkes, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de omhandlede dokumenter i sidste ende blev fremsendt til Kommissionen i overensstemmelse med FP6-betingelsernes artikel II.7.

254    Sagsøgeren har i replikken også anført, at Kommissionen efterfølgende udbetalte tilskuddet vedrørende Ask-It-kontrakten for den sidste referenceperiode til samtlige medlemmer af konsortiet med undtagelse af sagsøgeren som følge af, at sagsøgerens udgifter var blevet afvist ved den finansielle kontrol, og at sagsøgeren ikke modtog meddelelse fra Kommissionen vedrørende den omstændighed, at udbetalingerne var blevet suspenderet i denne forbindelse.

255    Sagsøgeren har imidlertid ikke fremlagt noget bevis, der kan underbygge denne påstand.

256    På baggrund af ovenstående betragtninger må det konstateres, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at Kommissionen tilsidesatte sine kontraktlige forpligtelser ved at suspendere de udbetalinger, som sagsøgeren havde krav på inden for rammerne af EU4LL- og Ask-It-kontrakterne.

257    Det følger heraf, at sagsøgerens femte og sjette påstand må forkastes som ugrundet, og at der derfor må ske frifindelse i det hele.

E –  Kommissionens modkrav

1.     Omfanget af Kommissionens modkrav

258    Kommissionen har som modkrav nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes til at betale de beløb, der er nævnt i debetnotaerne, og som i alt udgør 999 213,45 EUR med tillæg af morarenter fra den 15. juni 2011 beregnet med 3,5% over »[ECB’s] rentesats«, samt en samlet godtgørelse på 70 471,47 EUR med tillæg af renter fra den 5. august 2011, beregnet efter den nævnte rentesats.

259    Kommissionen har til støtte for påstanden om tilbagebetaling henvist til FP6-betingelsernes artikel II.31, eTEN-betingelsernes artikel II.19 og CIP-betingelsernes artikel II.30. Det er Kommissionens opfattelse, at bemærkningerne i revisionsrapporten gør det muligt at kræve tilbagebetaling af samtlige de beløb, der er udbetalt til sagsøgeren.

260    Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at den i henhold til sanktionsbestemmelsen i FP6-betingelsernes artikel II.30, stk. 6, kan kræve en godtgørelse svarende til 10% af det tilskud, der er anmodet om.

261    Kommissionen har endvidere i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.28, stk. 7, og artikel II.31, eTEN-betingelsernes artikel II.3, stk. 6, og artikel II.19, og CIP-betingelsernes artikel II.5, stk. 5, og artikel II.30, stk. 2, nedlagt påstand om, at de omhandlede beløb pålægges renter med 3,5 basispoint over den rentesats, som ECB anvender på sine refinansieringstransaktioner den første dag i den måned, hvor de omhandlede beløb forfaldt til betaling.

2.     Formaliteten vedrørende Kommissionens modkrav

262    For det første har sagsøgeren i det væsentlige anført, at eftersom Kommissionens modkrav ikke har været genstand for et særskilt processkrift i forhold til svarskriftet, har sagsøgeren kun mulighed for at besvare modkravet i replikken, mens Kommissionen har mulighed for at fremsætte yderligere argumenter i duplikken. Denne omstændighed indebærer en tilsidesættelse af princippet om processuel ligestilling, som udgør en integrerende del af den grundelæggende ret til en retfærdig rettergang i artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950. For det andet er den faste godtgørelse, der i givet fald skal betales i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.30, hverken sikker eller opgjort, for så vidt som den nævnte godtgørelse skal beregnes på grundlag af de beløb, som Kommissionen har udbetalt, og som svarer til de udgifter, der i sidste ende ikke kan anses for støtteberettigede, og da spørgsmålet om, hvorvidt de nævnte udgifter er støtteberettigede, er genstand for den foreliggende sag. For det tredje havde Kommissionen på det tidspunkt, hvor den som modkrav nedlagde påstanden om en fast godtgørelse, ikke udstedt hverken en betalingsordre eller en debetnota vedrørende denne fordring, hvilket er i strid med, hvad der er fastsat i finansforordningens artikel 71, stk. 2, vedrørende enhver fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling. Det følger heraf, at modkravet ikke kan antages til realitetsbehandling.

263    Kommissionen har anført, at princippet om processuel ligestilling har været overholdt i det foreliggende tilfælde, idet begge parter har haft mulighed for at indgive to processkrifter. Muligheden for, at sagsøgte kan fremsætte et modkrav i svarskriftet, findes i en lang række staters nationale procesret og begrundes i procesøkonomiske hensyn. Denne mulighed er endvidere fastslået i Rettens og Domstolens faste praksis og bekræftes af logikken i artikel 116, stk. 1, i Domstolens procesreglement. Det følger af FP6-betingelsernes artikel II.30, at den faste godtgørelse udgør en accessorisk fordring til hovedfordringen, nemlig det uberettiget modtagne finansielle tilskud. Den accessoriske påstand om betaling af en fast godtgørelse er derfor retligt knyttet til hovedpåstanden, der vedrører tilbagebetaling af det uberettiget modtagne tilskud. Da forholdet mellem Fællesskabet og sagsøgeren har kontraktlig karakter, finder finansforordningens artikel 71, stk. 2, ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde. Spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren kan tilpligtes at betale den nævnte godtgørelse, skal således udelukkende afgøres efter FP6-betingelsernes artikel II.29.1, artikel II.30 og artikel II.31. Sagsøgeren fik meddelelse om godtgørelsens størrelse den 29. april 2011, og de seks debetnotaer vedrørende de omtvistede FP6-kontrakterne blev udstedt og fremsendt til sagsøgeren den 20. juni 2011. Eftersom Rettens Justitskontor forlængede fristen til at besvare modkravet på sagsøgerens anmodning indtil den 19. august 2011, har sagsøgeren haft en rimelig frist til at forsvare sig på en hensigtsmæssig måde i forhold til et sådant krav.

264    Retten bemærker, at selv om den i henhold til en voldgiftsbestemmelse er udpeget til at afgøre en strid og herunder at anvende den nationale ret, der regulerer kontrakten, skal spørgsmålet om Rettens kompetence til at påkende et modkrav og dettes behandling i formaliteten alene vurderes i henhold til artikel 256, stk. 1, TEUF, artikel 272 TEUF og procesreglementet (jf. i denne retning dommen i sagen Kommissionen mod Zoubek, nævnt i præmis 73 ovenfor, præmis 10).

265    Det følger af fast retspraksis, at da Retten i henhold til artikel 256, stk. 1, TEUF, og artikel 272 TEUF er kompetent til at behandle en sag, der er anlagt i henhold til en voldgiftsbestemmelse, følger heraf nødvendigvis, at Retten også er kompetent til at behandle et modkrav fremsat i forbindelse med samme søgsmål, såfremt kravet udspringer af kontrakten eller af det faktum, som hovedkravet er baseret på, eller det har en direkte tilknytning til de forpligtelser, der følger af hovedkravet (jf. i denne retning Domstolens dom i sagen Kommissionen mod Zoubek, nævnt i præmis 73 ovenfor, præmis 11, og dom af 10.4.2003, sag C-167/99, Parlamentet mod SERS og Ville de Strasbourg, Sml. I, s. 3269, præmis 95-104, Domstolens kendelse af 21.11.2003, sag C-280/03, Kommissionen mod Lior m.fl., ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 8 og 9, og Rettens dom af 15.3.2005, sag T-29/02, GEF mod Kommissionen, Sml. II, s. 835, præmis 73).

266    Det bemærkes i det foreliggende tilfælde, at modkravet har til formål at formå Retten til at pålægge sagsøgeren dels at betale de beløb, der er nævnt i debetnotaerne, med tillæg af renter fra den 15. juni 2011, som følge af tilsidesættelse af de omtvistede kontrakter, dels at betale den samlede godtgørelse i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.30, ligeledes med tillæg af renter fra udløbet af den betalingsfrist, der er fastsat i de tilsvarende debetnotaer, og med den deri fastsatte rentesats.

267    Det kan imidlertid ikke bestrides, at sådanne krav udspringer af den kontraktmæssige forbindelse, som sagsøgerens hovedkrav er baseret på, og som bl.a. har til formål at formå Retten til at fastslå, at de udgifter, som sagsøgeren forelagde Kommissionen inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, var støtteberettigede, og at sagsøgeren følgelig ikke har pligt til at tilbagebetale de af Kommissionen tildelte beløb. Det følger heraf, at Retten har kompetence til at påkende sådanne krav.

268    Der skal herefter foretages en undersøgelse af de formalitetsindsigelser, som sagsøgeren har fremsat vedrørende Kommissionens modkrav.

a)     Formaliteten vedrørende modkravet, for så vidt som modkravet er fremsat i Kommissionens svarskrift

269    Det bemærkes, at det følger af den retspraksis, der er nævnt i præmis 264 ovenfor, at spørgsmålet om, hvorvidt et modkrav, hvorved den oprindelige sagsøgte ønsker at opnå en anden fordel end blot at opnå frifindelse for modpartens krav, kan antages til realitetsbehandling, skal vurderes i henhold til bestemmelserne i procesreglementet.

270    Det bemærkes i denne henseende, at procesreglementet ikke indeholder særlige krav vedrørende betingelserne for, at et sådant krav kan fremsættes, efter at der er anlagt et søgsmål i henhold til en voldgiftsbestemmelse. Der er derfor ikke umiddelbart noget til hinder for, at sagsøgte inden for rammerne af en kontraktretlig tvist kan fremsætte et modkrav i svarskriftet. Denne omstændighed kan således ikke i sig selv indebære, at modkravet ikke kan antages til realitetsbehandling i det foreliggende tilfælde.

271    Hvad angår princippet om processuel ligestilling skal det endvidere erindres om, at dette princip har til formål at sikre ligevægt mellem sagens parter. Det nævnte princip følger af selve begrebet en retfærdig rettergang (Domstolens dom af 21.9.2010, forenede sager C-514/07 P, C-528/07 P og C-532/07 P, Sverige m.fl. mod API og Kommissionen, Sml. I, s. 8533, præmis 88) og indebærer en forpligtelse til at give begge parter rimelig mulighed for at fremlægge sin sag, herunder sine beviser, under betingelser, der ikke stiller ham i en situation, der er til hans ugunst i forhold til modparten (Domstolens dom af 6.11.2012, sag C-199/11, Otis m.fl., præmis 71).

272    I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren i replikken anført, at selskabet ikke har haft mulighed for at besvare de argumenter, som Kommissionen har fremsat i duplikken vedrørende modkravet. Sagsøgeren har således anført, at Kommissionen to gange har haft mulighed for at tage skriftlig stilling til det nævnte modkrav, mens sagsøgeren kun har haft en enkelt mulighed for at tage skriftlig stilling til det nævnte modkrav.

273    Det bemærkes i denne henseende, at når der henses til den nuværende udformning af den skriftlige procedure i procesreglementet, følger det nødvendigvis heraf, at når den part, der oprindeligt var sagsøgt, får mulighed for at fremsætte et modkrav, får den part, der oprindeligt var sagsøgeren, kun en enkelt mulighed for at tage skriftlig stilling til dette modkrav i duplikken.

274    Det følger endvidere af procesreglementet, at den skriftlige forhandling suppleres af en mundtlig forhandling, der giver parterne alle muligheder for at forsvare sig. I det foreliggende tilfælde er der derfor intet til hinder for, at den part, der oprindeligt var sagsøgeren, under retsmødet besvarer de argumenter, som Kommissionen har fremsat i duplikken vedrørende modkravet, idet det ganske givet er mindre væsentligt at sikre, at begge parter har haft mulighed for at tage skriftlig stilling til modkravet det samme antal gange, end at sikre, at Retten har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med begge parters argumenter vedrørende det nævnte krav.

b)     Formaliteten vedrørende påstanden om betaling af en fast godtgørelse

275    Det bemærkes indledningsvis, at de af sagsøgeren fremsatte argumenter ikke vedrører spørgsmålet om, hvorvidt modkravet om betaling af en fast godtgørelse kan antages til realitetsbehandling, men modkravets berettigelse.

276    Sagsøgeren har nemlig for det første anført, at modkravet om betaling af fast godtgørelse ikke kan antages til realitetsbehandling, idet denne godtgørelse normalt beregnes på grundlag af de udgifter, der i sidste ende ikke kan anses for støtteberettigede, selv om spørgsmålet om støtteberettigelse netop er genstand for den foreliggende sag.

277    Det må konstateres, at sagsøgeren således har bestridt, at den fordring, der ligger til grund for kravet om fast godtgørelse, som Kommissionen kræver betalt, kan anses for sikker.

278    Sagsøgeren har for det andet anført, at det modkrav, der har til formål at pålægge sagsøgeren at betale en fast godtgørelse, ikke kan antages til realitetsbehandling, idet Kommissionen på tidspunktet for kravets fremsættelse ikke havde udstedt en betalingsordre eller en debetnota vedrørende denne godtgørelse.

279    Sagsøgeren har derved bestridt, at den fordring, der ligger til grund for kravet om fast godtgørelse, er forfalden til betaling.

280    Ifølge den belgiske lovgivning, der finder anvendelse på tvisten, er det imidlertid en forudsætning for at anse en påstand om betaling, der er nedlagt af kreditor i forhold til en fordring, for velbegrundet, at der foreligger en fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling.

281    I henhold til den belgiske code civils artikel 1315 påhviler det bl.a. kreditor at bevise, at den fordring, der gøres gældende, er sikker.

282    Det fremgår endvidere af den belgiske code civils artikel 1315, 1650 og 1651, at det påhviler kreditor at bevise, at den fordring, som han kræver betalt, er forfalden til betaling, dvs. at betalingsfristen er udløbet.

283    Der skal derfor foretages en vurdering af sagsøgerens argumenter om, at godtgørelsen må anses for sikker og forfalden til betaling, som led i undersøgelsen af, om kravet om den nævnte godtgørelse er velbegrundet.

3.     Velbegrundetheden af Kommissionen krav

284    Kommissionen har til støtte for påstanden om tilbagebetaling henvist til FP6-betingelsernes artikel II.31, stk. 1 og 2, eTEN-betingelsernes artikel II.19, stk. 1 og 2, og CIP-betingelsernes artikel II.30, stk. 1 og 2. Kommissionen har til støtte for påstanden om betaling af den faste godtgørelse henvist til FP6-betingelsernes artikel II.31, stk. 1 og 2.

285    For at der kan opstå en forfalden fordring i henhold til de nævnte bestemmelser, skal to betingelser være opfyldt. For det første skal der være udbetalt et uberettiget beløb, eller også skal tilbagebetaling være berettiget i henhold til de omtvistede kontrakters betingelser, og for det andet skal Kommissionen have fastlagt vilkårene og tidspunktet for tilbagebetalingen. I tilfælde af manglende betaling betales morarenter fra det tidspunkt, som Kommissionen fastsætter (jf. i denne retning Rettens dom af 9.7.2013, sag T-552/11, Lito Maieftiko Gynaikologiko kai Cheirourgiko Kentro mod Kommissionen, præmis 44-46).

286    Det er på grundlag af disse betingelser, at velbegrundetheden af Kommissionens modkrav skal vurderes.

a)     Tilbagesøgning af uberettiget udbetalte beløb

 De uberettigede udbetalte beløb

287    Som det netop er blevet fastslået, har sagsøgeren ikke godtgjort, at de udgifter, der er forelagt for Kommissionen inden for rammerne af de kontrakter, i hvilken forbindelse Kommissionen har udbetalt 999 213,45 EUR til sagsøgeren, er støtteberettigede. Som det fremgår af den tabel, der fremgår af punkt 32 i replikken, har sagsøgeren ikke bestridt de oplysninger, som Kommissionen har anvendt ved beregningen i denne henseende. Disse beregningsoplysninger modsiges endvidere ikke af de oplysninger, der fremgår af sagsakterne.

288    Sagsøgeren har derimod anført, at Kommissionen som følge af proportionalitetsprincippet, princippet om, at kontrakter skal opfyldes i god tro, og bestemmelserne i CIP-betingelserne ikke kan kræve tilbagebetaling af samtlige de beløb, der er blevet udbetalt til sagsøgeren inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, idet disse kontrakter allerede er blevet helt eller delvist opfyldt.

289    Det bemærkes i denne henseende for det første, dels at den eneste omtvistede kontrakt, der er reguleret af CIP-betingelserne, er T-Seniority-kontrakten, dels at sagsøgeren har meddelt koordinatoren for T-Seniority-projektet, at selskabet trådte ud af konsortiet med virkning fra den 23. februar 2009.

290    Det fremgår imidlertid af CIP-betingelsernes artikel II.11, stk. 4, første led, at i tilfælde af, at en kontrahent træder ud af en kontrakt, der er reguleret af de nævnte betingelser, »kan Kommissionen kræve hel eller delvis tilbagebetaling af det finansielle tilskud fra Fællesskabet under hensyn til det udførte arbejdes art, resultater og nytteværdi for Fællesskabet inden for rammerne af det foreliggende program«.

291    Det fremgår imidlertid af CIP-betingelsernes artikel II.11, stk. 8, at »[u]anset finansieringskontraktens ophævelse eller ophøret af en støttemodtagers deltagelse finder bestemmelserne i del B og D i bilag II fortsat anvendelse efter finansieringskontraktens ophør eller efter, at en støttemodtagers deltagelse er bragt til ophør«. Det fremgår endvidere, at »[d]e af finansieringskontraktens øvrige bestemmelser, der udtrykkeligt foreskriver, at de finder anvendelse efter ophævelsen, finder ligeledes fortsat anvendelse i den periode, der er nævnt i disse bestemmelser«.

292    Det følger heraf, at de finansielle konsekvenser af, at en kontrahent udtræder af kontrakten, eller at kontrakten ophæves som omhandlet i CIP-betingelsernes artikel II.11, ikke begrænser en kontrahents forpligtelse til at tilbagebetale de beløb, som i sidste ende ikke kan anses for støtteberettigede efter en eventuel revision.

293    For det andet bemærkes hvad angår sagsøgerens argument om, at Kommissionens påstand om tilbagebetaling af samtlige de beløb, der er blevet udbetalt til sagsøgeren inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, er i strid med princippet om, at kontrakter skal opfyldelse i god tro, og proportionalitetsprincippet, at det fremgår af FP6-betingelsernes artikel II.29, stk. 1, at »[e]thvert skyldigt beløb til Kommissionen som følge af resultaterne af [de revisioner, der gennemføres i henhold til denne bestemmelse,] kan kræves tilbagebetalt som nævnt i artikel II.31«.

294    Det fremgår endvidere af eTEN-betingelsernes artikel II.17, stk. 4, og CIP-betingelsernes artikel II.28, stk. 5, at »Kommissionen […] på grundlag af revisionens konklusioner [træffer] alle de passende foranstaltninger, som den finder nødvendige, herunder udstedelsen af en betalingsordre vedrørende alle eller en del af de udbetalinger, som Kommissionen har foretaget«.

295    Det følger af disse bestemmelser, at Kommissionen i det foreliggende tilfælde havde mulighed for på grundlag af revisionens konklusioner at anmode sagsøgeren om at tilbagebetale ethvert beløb, som den måtte anse for skyldigt, herunder samtlige udbetalte beløb, som den havde udbetalt til sagsøgeren inden for rammerne af de omtvistede kontrakter.

296    Henset til omfanget og grovheden af de tilsidesættelser af de kontraktlige forpligtelser, som er konstateret i revisionsrapporten, og til den omstændighed, at Retten har forkastet de argumenter, som sagsøgeren har fremsat med henblik på at anfægte denne konstatering, må det fastslås, at Kommissionens påstand om tilbagebetaling af samtlige udbetalte beløb ikke forekommer hverken uforholdsmæssig eller i strid med princippet om, at kontrakter skal opfyldes i god tro.

 Angivelse af betingelserne for tilbagebetaling

297    Den 29. april 2011 udstedte Kommissionen ni debetnotaer, der angav det beløb, der skulle tilbagebetales for hver enkelt af de omtvistede kontrakter, og som i alt udgjorde 999 213,45 EUR. Det fremgik af debetnotaerne, at sagsøgeren havde en frist på 45 dage, der udløb den 14. juni 2011, til at tilbagebetale de skyldige beløb, hvorefter de nævnte beløb ville blive pålagt morarenter i henhold til de omtvistede kontrakter med 3,5% over ECB’s rentesats. De nævnte debetnotaer indeholdt endvidere oplysning om det kontonummer, som sagsøgeren skulle anvende i forbindelse med tilbagebetalingen. Denne omstændighed er ikke bestridt af sagsøgeren.

298    Kommissionens påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at betale denne 999 213,45 EUR for det uberettiget udbetalt tilskud i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.31, eTEN-betingelsernes artikel II.19 og CIP-betingelsernes artikel II.30, skal derfor tages til følge.

b)     Betaling af en fast godtgørelse

 Størrelsen af det beløb, der kan kræves betalt i fast godtgørelse

299    Sagsøgeren har bestridt, at der kan fremsættes modkrav, og har henvist til, at selskabet bør gives medhold i sit søgsmål. Sagsøgeren har endvidere bestridt, at opgørelsen af den faste godtgørelse er sikker. Sagsøgeren har derimod ikke bestridt de oplysninger, som Kommissionen har anvendt i sine beregninger. Disse oplysninger modsiges i øvrigt heller ikke af oplysningerne i sagsakterne.

300    Som det fremgår af præmis 257 ovenfor, skal der imidlertid ske frifindelse i det hele i det af sagsøgeren anlagte søgsmål.

301    Hvad angår den sikre karakter af den fordring, der ligger til grund for den faste godtgørelse, som Kommissionen har nedlagt påstand om betaling af, bemærkes, at det fremgår af FP6-betingelsernes artikel II.30, at medkontrahenter pålægges at betale en godtgørelse alene på grund af, at de har modtaget uberettiget tilskud som følge af, at de har opgivet udokumenterede udgifter. Da det er blevet godtgjort, at Unionen har lidt et økonomisk tab (jf. præmis 298 ovenfor), var det således med rette, at Kommissionen fandt, at sagsøgeren skulle pålægges at betale den godtgørelse, som Kommissionen har nedlagt påstand om.

 Angivelse af betingelserne for tilbagebetaling

302    Sagsøgeren har i det væsentlige anført, at den faste godtgørelse ikke var forfalden til betaling, idet sagsøgeren på det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsatte sit modkrav, havde bestridt, at samtlige de udgifter, der var forelagt inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, og som lå til grund for beregningen af den nævnte godtgørelse, ikke var støtteberettigede, samt at Kommissionen på samme tidspunkt endnu ikke havde udstedt en debetnota vedrørende denne godtgørelse.

303    Det bemærkes i denne henseende, som det fremgår af præmis 287 ovenfor, at det er blevet fastslået, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de udgifter, der blev forelagt Kommissionen inden for rammerne af de omtvistede kontrakter, var støtteberettigede.

304    Den 20. juni 2011 udstedte Kommissionen seks debetnotaer vedrørende de kontrakter, der var indgået mellem Fællesskabet og sagsøgeren om projekterne Access-eGOV, eABILITIES, Ask-It, EU4ALL, Emerge og Enable, idet den fastsatte det samlede beløb, som sagsøgeren skulle betale i fast godtgørelse i henhold til FP6-betingelsernes artikel II.30, til 70 471,47 EUR. Kommissionen fastsatte den frist, inden for hvilken sagsøgeren skulle betale det omhandlede beløb, til den 4. august 2011.

305    Kommissionens påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at betale denne 70 471,47 EUR i godtgørelse, skal derfor tages til følge.

c)     Om renterne

306    Det følger af FP6-betingelsernes artikel II.28, stk. 7, og artikel II.31, eTEN-betingelsernes artikel II.3, stk. 6, og artikel II.19 samt CIP-betingelsernes artikel II.5, stk. 5, og artikel II.30, stk. 2, at ethvert beløb, der måtte blive skyldigt i henhold til de omtvistede kontrakter, pålægges renter fra udløbet af den af Kommissionen fastsatte betalingsfrist. Sagsøgeren pålægges derfor at betale de renter, der er fastsat i FP6-betingelsernes artikel II.28, stk. 7, eTEN-betingelsernes artikel II.19 og CIP-betingelsernes artikel II.30, stk. 2.

 Sagens omkostninger

307    I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom.

308    Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagens omkostninger i henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Første Afdeling):

1)      Europa-Kommissionen frifindes i det af Koinonia Tis Pliroforias Anoichti Stis Eidikes Anagkes – Isotis anlagte søgsmål.

2)      Koinonia Tis Pliroforias Anoichti Stis Eidikes Anagkes – Isotis betaler et beløb på 999 213,45 EUR, med tillæg af renter fra den 15. juni 2011 efter Den Europæiske Centralbanks (ECB) rentesats, forhøjet med 3,5 procentpoint, der svarer til tilbagebetaling af de finansielle tilskud, som selskabet modtog i henhold til kontrakt nr. 027020, »Access to e-Government Services Employing Semantic Technologies«, nr. 035242, »A virtual platform to enhance and organize the coordination among centres for accessibility ressources and support«, nr. 511298, »Ambient Intelligence System of Agents for Knowledge-based and Integrated Services for Mobility Impaired Users«, nr. 034778 »European Unified Approach for Accessible Lifelong Learning«, nr. 045056, »Emergency Monitoring and Prevention«, nr. 045563, »A wearable system supporting services to enable elderly people to live well, independently and at ease«, nr. 029255, »NavigAbile: e-inclusion for communication disabilities«, nr. 517506, »European Recommanded Materials for Distance Learning Courses for Educators«, og nr. 224988, »T-Seniority: Expanding the benefits of information society to older people through digital TV channels«.

3)      Koinonia Tis Pliroforias Anoichti Stis Eidikes Anagkes – Isotis betaler et beløb på 70 471,47 EUR, med tillæg fra den 5. august 2011 af renter efter ECB’s rentesats, forhøjet med 3,5 procentpoint, der svarer til den faste godtgørelse i medfør kontrakt nr. 027020, »Access to e-Government Services Employing Semantic Technologies«, nr. 035242, »A virtual platform to enhance and organize the coordination among centres for accessibility ressources and support«, nr. 511298, »Ambient Intelligence System of Agents for Knowledge-based and Integrated Services for Mobility Impaired Users«, nr. 034778, »European Unified Approach for Accessible Lifelong Learning«, nr. 045056, »Emergency Monitoring and Prevention«, og nr. 045563, »A wearable system supporting services to enable elderly people to live well, independently and at ease«.

4)      Koinonia Tis Pliroforias Anoichti Stis Eidikes Anagkes – Isotis bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Frimodt Nielsen Kancheva Buttigieg

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 16. juli 2014.

Underskrifter

Indhold

Tvistens baggrund

A –  Gennemgang af de omtvistede kontrakter

B –  Opfyldelsen af de omtvistede kontrakter og revision

Retsforhandlinger og parternes påstande

Retlige bemærkninger

A –  Tvistens omfang

B –  Den lovgivning, der finder anvendelse på tvisten

C –  Sagsøgerens tredje påstand

1.  Revisionsrapportens konstateringer, hvorefter udgifterne ikke var støtteberettigede

a)  Sagsøgerens bogføring

b)  Ændringen af de ansattes arbejdssedler

c)  De af programdirektøren opgivne arbejdstimer

d)  Rejseomkostningerne

2.  Revisionens kvalitet og betingelserne for gennemførelsen heraf

a)  De urigtige erklæringer vedrørende sagsøgerens deltagelse i ETSI 333-kontrakten

b)  De revisionsbestemmelser, der finder anvendelse

c)  Fremsendelse af revisionsrapporten på engelsk

D –  Sagsøgerens femte og sjette påstand

1.  Formaliteten vedrørende sagsøgerens femte og sjette påstand

2.  Velbegrundetheden af sagsøgerens femte og sjette påstand

E –  Kommissionens modkrav

1.  Omfanget af Kommissionens modkrav

2.  Formaliteten vedrørende Kommissionens modkrav

a)  Formaliteten vedrørende modkravet, for så vidt som modkravet er fremsat i Kommissionens svarskrift

b)  Formaliteten vedrørende påstanden om betaling af en fast godtgørelse

3.  Velbegrundetheden af Kommissionen krav

a)  Tilbagesøgning af uberettiget udbetalte beløb

De uberettigede udbetalte beløb

Angivelse af betingelserne for tilbagebetaling

b)  Betaling af en fast godtgørelse

Størrelsen af det beløb, der kan kræves betalt i fast godtgørelse

Angivelse af betingelserne for tilbagebetaling

c)  Om renterne

Sagens omkostninger

* Processprog: græsk.