Language of document :

Sag anlagt den 29. august 2008 - 2nine mod KHIM - Pacific Sunwear of California (nollie)

(Sag T-363/08)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: 2nine Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor S. Palmer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: - Pacific Sunwear of California, Inc. (Anaheim, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

-    Afgørelse truffet den 16. juni 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R-1590/2007-2) annulleres.

-    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

-    Der træffes sådanne andre foranstaltninger, som Retten finder hensigtsmæssige.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Pacific Sunwear of California, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "nollie" for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 9, 11, 14, 18, 20, 25 og 26 - ansøgning nr. 4 602 017

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: 2nine Ltd

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket "NOLI" med den internationale varemærkeregistrering nr. 839 740 for varer i klasse 3, 18, 24 og 25; det i Det Forenede Kongerige under nr. 2 361 525 registrerede ordmærke "NOLI" for varer i klasse 3, 18, 24 og 25.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge og afslag på ansøgningen i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Delvis annullation af den anfægtede afgørelse

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret ikke fandt, at der var risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker i henseende til alle de omtvistede varer. Tilsidesættelse af artikel 74, stk. 1, i Rådets forordning nr. 40/74, idet appelkammeret undlod eller forsømte at tage behørigt hensyn til de fremførte kendsgerninger, beviser og argumenter.

____________