RETTENS DOM (Niende Afdeling)
12. september 2018 (*)
»Personalesag – midlertidigt ansatte – ansættelse – intern udvælgelsesprøve – oprettelse af en reserveliste til ansættelse af assistenter – adgangsbetingelse vedrørende aktiv tjeneste uden afbrydelse i 12 måneder inden udløbet af fristen for indgivelse af ansøgninger – tjenestefrihed af personlige årsager – ingen adgang til at deltage i prøverne i en udvælgelsesprøve«
I sag T-73/17,
RS, tidligere midlertidigt ansat ved Europa-Kommissionen, ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved G. Berscheid og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående et søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2) om afslag på sagsøgerens ansøgning, dels om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt,
har
RETTEN (Niende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, S. Gervasoni, og dommerne K. Kowalik-Bańczyk og C. Mac Eochaidh (refererende dommer),
justitssekretær: justitssekretær: fuldmægtig M. Marescaux,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 18. januar 2018,
afsagt følgende
Dom
Tvistens baggrund
1 Sagsøgeren, RS, arbejdede for Europa-Kommissionen som kontraktansat i ansættelsesgruppe III fra den 16. juni 2010 til den 15. juni 2013. Fra den 16. juni 2013 til den 15. juni 2016 gjorde han tjeneste som midlertidigt ansat i medfør af en kontrakt i henhold til artikel 2, litra b), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (herefter »ansættelsesvilkårene«).
2 Myndigheden, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter, gav sagsøgeren tjenestefrihed uden løn i henhold til artikel 17 i ansættelsesvilkårene fra den 1. oktober til den 30. november 2015.
3 Den 9. februar 2016 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om intern udvælgelsesprøve med henblik på oprettelsen af en reserveliste til ansættelse af sekretærer/kontorassistenter i lønklasse 2 (AST/SC 2), assistenter i lønklasse 2 (AST 2) og administratorer i lønklasse 6 (AD 6) (herefter »meddelelsen om udvælgelsesprøve«). Disse tre udvælgelsesprøver havde følgende referencer: KOM/01/AST-SC/16 (AST/SC 2) – Sekretærer/kontorassistenter, KOM/02/AST/16 (AST 2) – Assistenter og KOM/03/AD/16 (AD 6) – Administratorer.
4 Hvad angår ansøgernes administrative status var følgende fastsat i afsnit III med overskriften »Adgangsbetingelser«, punkt 2.1, litra c), i meddelelsen om udvælgelsesprøve:
»De skal:
a) have en anciennitet i tjenesten på mindst 42 måneder, som ikke nødvendigvis er fortløbende, som tjenestemand, midlertidigt ansat eller kontraktansat ved Kommissionen; beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i agenturer eller andre institutioner, tages ikke i betragtning; beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt ved Kommissionen som vikar, hjælpeansat, lokal ansat eller udstationeret national ekspert (UNE), tages heller ikke i betragtning
b) ved udløbet af fristen for indgivelse af den elektroniske ansøgning have tilbragt mindst de 12 forudgående måneder som tjenestemand, midlertidig ansat eller kontraktansat ved Kommissionen; i disse 12 måneder skal de have været placeret i den tjenesteretlige stilling »aktiv tjeneste«, »orlov til aftjening af værnepligt«, »forældreorlov eller familieorlov«, »midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse« eller »midlertidig tjeneste i anden stilling efter egen anmodning« (i de første 6 måneder af sidstnævnte) som omhandlet i artikel 37 ff. [i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union].«
5 På et ikke nærmere angivet tidspunkt indgav sagsøgeren en ansøgning til den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2).
6 Den 11. april 2016 meddelte udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2) sagsøgeren afslag på hans ansøgning (herefter »den anfægtede afgørelse«), da han ikke opfyldte meddelelsens betingelse om »ved udløbet af fristen for indgivelse af den elektroniske ansøgning have tilbragt mindst de 12 forudgående måneder i den tjenesteretlige stilling »aktiv tjeneste«, »orlov til aftjening af værnepligt«, »forældreorlov eller familieorlov«, »midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse« eller »midlertidig tjeneste i anden stilling efter egen anmodning« (i de første 6 måneder af sidstnævnte) som omhandlet i artikel 37 ff. [i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union]« (herefter »den omtvistede betingelse«).
7 Den 11. juli 2016 indgav sagsøgeren en klage over den anfægtede afgørelse.
8 Ved afgørelse af 21. oktober 2016, som blev meddelt sagsøgeren den 24. oktober 2016, afslog ansættelsesmyndigheden sagsøgerens klage og sendte sin afgørelse til hans advokater.
Retsforhandlinger og parternes påstande
9 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 3. februar 2017 har sagsøgeren anlagt nærværende sag.
10 Ved skrivelse af 3. februar 2017 anmodede sagsøgeren dels om anonymitet i overensstemmelse med artikel 66 i Rettens procesreglement, dels om, at hans sag blev forenet med sag T-55/17, Healy mod Kommissionen, da de har forbindelse til hinanden, i overensstemmelse med procesreglementets artikel 68.
11 Ved skrivelse af 15. februar 2017 blev sagsøgeren og Kommissionen anmodet om at fremsætte deres bemærkninger til en eventuel forening af nærværende sag med sagerne T-55/17, Healy mod Kommissionen, og T-79/17, Schoonjans mod Kommissionen.
12 Ved skrivelse af 23. februar 2017 erklærede sagsøgeren sig enig i, at nærværende sag burde forenes med sagerne T-55/17, Healy mod Kommissionen, og T-79/17, Schoonjans mod Kommissionen, og anmodede ikke om fortrolig behandling af oplysningerne i procesdokumenterne og i sagsakterne.
13 Den 4. april 2017 indgav Kommissionen sit svarskrift.
14 Ved afgørelse af 6. april 2017 tog Retten sagsøgerens anmodning om anonymitet til følge.
15 Ved skrivelse af 18. maj 2017 gav sagsøgeren afkald på indgivelse af en replik.
16 Ved skrivelse af 30. maj 2017 anmodede sagsøgeren om afholdelse af et retsmøde.
17 Ved afgørelse af 14. november 2017 besluttede formanden for Rettens Niende Afdeling ikke at forene nærværende sag med sag T-55/17, Healy mod Kommissionen, og T-79/17, Schoonjans mod Kommissionen.
18 Parterne afgav indlæg og besvarede Rettens mundtlige spørgsmål under retsmødet den 18. januar 2018.
19 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale 5 000 EUR i erstatning for den angiveligt lidte ikke-økonomiske skade.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
20 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Retlige bemærkninger
Om annullationspåstandene
Parternes argumenter
21 Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål påberåbt sig et eneste anbringende, som i det væsentlige er en ulovlighedsindsigelse mod meddelelsen om udvælgelsesprøve, idet den omtvistede betingelse, som den anfægtede afgørelse støttes på, tilsidesætter dels artikel 24a og artikel 27, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), dels princippet om ligebehandling.
22 Ifølge sagsøgeren fremgår det af vedtægtens artikel 29, at interne udvælgelsesprøver i en institution er åbne for alle personer, som arbejder for denne, herunder for midlertidigt ansatte, og at enhver undtagelse til dette princip skal begrundes behørigt i forhold til tjenestens interesse.
23 Det bestrides ikke, at han var i Kommissionens tjeneste på tidspunktet for indgivelse af ansøgning til den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2) og behandlingen heraf. Han mener tillige, at det er første gang, at Kommissionen fortolker betingelsen om, at ansøgeren »skal være i institutionens tjeneste«, således at ansøgeren skal have været i den tjenesteretlige stilling aktiv tjeneste (eller i en af de orlovs-situationer, der er nævnt i meddelelsen om udvælgelsesprøve) i de 12 måneder, som går forud for fristen for indgivelse af ansøgning til udvælgelsesprøven.
24 I modsætning til det, som ansættelsesmyndigheden har anført i sin afgørelse af 21. oktober 2016, gør den omtvistede betingelse ifølge sagsøgeren det ikke muligt at nå de to forfulgte mål, nemlig dels at have højt kvalificeret personale, som fra første færd er i stand til at arbejde, dels i tjenesten interesse at regulere situationen for kontraktansatte og midlertidigt ansatte, som i en sammenhængende og længere periode har arbejdet for Kommissionen.
25 For det første finder sagsøgeren, at der ikke er grundlag for at antage, at han risikerede at være »mindre i stand til at arbejde fra første færd« end en anden ansat, som har haft en længere orlov (f.eks. forældreorlov eller orlov til aftjening af værnepligt), og har en kortere anciennitet i tjenesten.
26 Den omtvistede betingelse tilsidesætter ligeledes principperne om ligebehandling, i det omfang ansøgerne uden objektiv grund var blevet behandlet forskelligt afhængigt af, hvilken type orlov de havde taget i løbet af de 12 måneder, som gik forud for fristen for indgivelse af ansøgning til udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2). Ifølge sagsøgeren tager ansættelsesmyndigheden fejl, når den er af den opfattelse, at dette princip er blevet overholdt derved, at alle ansøgere, som havde taget tjenestefrihed af personlige årsager eller tjenestefrihed uden løn, var blevet behandlet på samme måde. Denne forskelsbehandling kan heller ikke forklares ved den omstændighed, at ansatte, som tager forældreorlov eller familieorlov, i modsætning til ansatte, som tager tjenestefrihed af personlige årsager, forbliver tilknyttet Den Europæiske Unions fælles sygesikringsordning og fortsat optjener pensionsrettigheder.
27 Endelig har sagsøgeren bestridt, at hans orlov var et personligt valg uden forbindelse til tjenestens interesse. Dels gives en sådan tjenestefrihed efter ordlyden i artikel 17 i ansættelsesvilkårene kun, hvis ansøgningen er i overensstemmelse med tjenestens interesse. Dels ville denne tjenestefrihed lette hans mulighed for at videreuddanne sig fagligt, hvilket skal tages i betragtning i overensstemmelse med vedtægtens artikel 24a.
28 For det andet finder sagsøgeren, at formålet med at regulere situationen for ansatte, som har arbejdet for Kommissionen, savner støtte i meddelelsen om udvælgelsesprøve. I øvrigt er det i nævnte meddelelse bl.a. anført, at ansøgerne skal have en erfaring på mindst 42 måneder, som ikke nødvendigvis er sammenhængende.
29 Af disse grunde tilsidesætter den omtvistede betingelse vedtægtens artikel 24a og 27, da den ikke er knyttet til de fortjenester, som ansøgerne til den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2) har.
30 Under alle omstændigheder har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at den omtvistede betingelse i betragtning af hans korte orlov førte til et resultat, som ikke står i et rimeligt forhold til de med meddelelsen om udvælgelsesprøve forfulgte mål.
31 Kommissionen har bestridt sagsøgerens argumenter.
Rettens bemærkninger
32 Vedtægtens artikel 24a har følgende ordlyd:
»Unionen giver tjenestemanden mulighed for at videreuddanne sig fagligt i det omfang, det kan forenes med kravene om tjenestegrenenes tilfredsstillende funktion, og såfremt det er i deres egen interesse.
Der tages også hensyn til denne videreuddannelse ved forfremmelser.«
33 Vedtægtens artikel 27, stk. 1, bestemmer:
»Det skal ved ansættelse tilstræbes, at institutionen råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse udvælges på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Unionens medlemsstater. Ingen stilling kan forbeholdes borgere fra nogen bestemt medlemsstat.«
34 Indledningsvis skal der redegøres for de principper, som er fastlagt i retspraksis vedrørende betingelserne og de nærmere bestemmelser for afholdelsen af en udvælgelsesprøve.
35 For det første er det væsentligste formål med meddelelsen om udvælgelsesprøven at give ansøgerne så nøjagtige oplysninger som muligt om arten af de betingelser, der stilles for at beklæde den stilling, der skal besættes, for at sætte dem i stand til at afgøre, om det har noget formål for dem at indgive ansøgning (jf. dom af 31.1.2006, Giulietti mod Kommissionen, T-293/03, EU:T:2006:37, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis).
36 For det andet råder institutionen i denne henseende over en vid skønsbeføjelse ved fastlæggelsen af kriterierne for kravene til de stillinger, der skal besættes, og ved fastlæggelsen af betingelserne og de nærmere bestemmelser for afholdelsen af en udvælgelsesprøve i henhold til disse kriterier og i tjenestens interesse (jf. i denne retning dom af 9.10.2008, Chetcuti mod Kommissionen, C-16/07 P, EU:C:2008:549, præmis 76 og 77 og den deri nævnte retspraksis, af 31.1.2006, Giuletti mod Kommissionen, T-293/03, EU:T:2006:37, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis, og af 13.12.2006, Heus mod Kommissionen, T-173/05, EU:T:2006:392, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).
37 Imidlertid skal institutionernes skønsudøvelse i forbindelse med afholdelse af udvælgelsesprøver navnlig ved fastsættelse af adgangsbetingelserne være i overensstemmelse med de ufravigelige betingelser i vedtægtens artikel 27, stk. 1, og artikel 29, stk. 1. Vedtægtens artikel 27, stk. 1, og artikel 29, stk. 1, fastsætter – begge præceptivt – henholdsvis ansættelsens formål og rammerne for de procedurer, der skal følges med henblik på besættelse af ledige stillinger. Følgelig skal denne beføjelse altid udøves under hensyn til kravene til de stillinger, der skal besættes, og mere generelt til tjenestens interesse (jf. dom af 13.12.2006, Heus mod Kommissionen, T-173/05, EU:T:2006:392, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning dom af 17.11.2009, Di Prosperos mod Kommissionen, F-99/08, EU:F:2009:153, præmis 28 og 29 og den deri nævnte retspraksis).
38 Selv om de betingelser, der begrænser ansøgernes adgang til en udvælgelsesprøve, ganske vist kan indskrænke institutionens muligheder for at ansætte de bedste ansøgere i overensstemmelse med vedtægtens artikel 27, stk. 1, følger det dog ikke heraf, at enhver betingelse, der indebærer en sådan begrænsning, er i strid med den pågældende bestemmelse. Administrationens skønsbeføjelse ved tilrettelæggelsen af udvælgelsesprøver og mere generelt tjenestens interesser giver nemlig institutionen ret til at fastsætte de betingelser, den anser for passende, men som – samtidig med at de begrænser ansøgernes adgang til en udvælgelsesprøve og dermed nødvendigvis antallet af tilmeldte ansøgere – imidlertid ikke indebærer en risiko for at modarbejde formålet om at sikre sig ansættelse af de ansøgere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet som omhandlet i vedtægtens artikel 27, stk. 1 (jf. i denne retning dom af 17.11.2009, Di Prospero mod Kommissionen, F-99/08, EU:F:2009:153, præmis 30).
39 Som anført af Kommissionen har retspraksis i denne henseende allerede fastslået, at der ikke består nogen pligt til at give enhver, der er i institutionens tjeneste, adgang til en intern udvælgelsesprøve. En sådan forpligtelse ville gøre indgreb i den vide skønsbeføjelse, denne institution er pålagt (jf. i denne retning dom af 9.10.2008, Chetcuti mod Kommissionen, C-16/07 P, EU:C:2008:549, præmis 70-76, og af 24.9.2009, Brown mod Kommissionen, F-37/05, EU:F:2009:121, præmis 68). Der kan dermed ikke tillægges institutionens ansatte og tjenestemænd en absolut ret til at deltage i en intern udvælgelsesprøve (jf. i denne retning dom af 6.3.1997, de Kerros og Kohn-Berge mod Kommissionen, T-40/96 og T-55/96, EU:T:1997:28, præmis 39, og af 8.11.2006, Chetcuti mod Kommissionen, T-357/04, EU:T:2006:339, præmis 42).
40 Dermed er kun betingelser, som begrænser ansøgernes adgang til en udvælgelsesprøve, og som indebærer en risiko for at modarbejde formålet om at sikre sig ansættelse af de ansøgere, der opfylder de højeste krav, i strid med vedtægtens artikel 27, stk. 1 (jf. i denne retning dom af 6.3.1997, de Kerros og Kohn-Berge mod Kommissionen, T-40/96 og T-55/96, EU:T:1997:28, præmis 40, og af 17.11.2009, Di Prospero mod Kommissionen, F-99/08, EU:F:2009:153, præmis 32).
41 For det tredje bemærkes, at henset til institutionernes vide skøn ved vurderingen af tjenestens interesse bør Rettens kontrol vedrørende overholdelsen af betingelsen om tjenestens interesse begrænse sig til spørgsmålet om, hvorvidt ansættelsesmyndigheden har holdt sig inden for rimelige grænser, som ikke kan kritiseres, og ikke har benyttet sine skønsbeføjelser på en klart fejlagtig måde (jf. i denne retning dom af 19.6.2015, Z mod Domstolen, T-88/13 P, EU:T:2015:393, præmis 106).
42 Dernæst skal der redegøres for, under hvilke omstændigheder institutionerne kan kræve af ansøgerne til en intern udvælgelsesprøve, at de har en vis anciennitet i tjenesten.
43 I denne henseende er det allerede blevet fastslået, at kravet om et vist antal års anciennitet i tjenesten udgjorde et velegnet middel til at sikre, at tjenestemændene har de kvalifikationer, der er fastsat i vedtægtens artikel 27, stk. 1, og dermed til at sikre tjenestens interesse. En vis anciennitet og således en betydelig erfaring inden for EU-institutionerne udgør et »klart indicium« for, at disse kvalifikationer foreligger (jf. i denne retning dom af 13.12.2006, Heus mod Kommissionen, T-173/05, EU:T:2006:392, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).
44 Et sådant krav om anciennitet gør det muligt at sikre, at de personer, som får adgang til den interne udvælgelsesprøve, har været underlagt ansættelsesvilkårene for institutionernes administrative personale, herunder reglerne om bedømmelse og disciplinærretlige bestemmelser, i en vis periode, og at de har godtgjort deres egnethed inden for disse rammer. Ansættelsesproceduren tilstræber dermed, at institutionen sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet, således som institutionerne selv har bedømt dem (jf. i denne retning dom af 13.12.2006, Heus mod Kommissionen, T-173/05, EU:T:2006:392, præmis 41).
45 Retspraksis har således allerede anerkendt krav om anciennitet i tjenesten på tre år (dom af 6.3.1997, de Kerros og Kohn-Berge mod Kommissionen, T-40/96 og T-55/96, EU:T:1997:28, præmis 47, og af 17.11.2009, Di Prospero mod Kommissionen, F-99/08, EU:F:2009:153, præmis 31), på fem år (dom af 13.12.2006, Heus mod Kommissionen, T-173/05, EU:T:2006:392, præmis 38, 40 og 42) og på ti år (dom af 21.11.2000, Carrasco Benítez mod Kommissionen, T-214/99, EU:T:2000:272, præmis 56 og 61), idet den pågældende institution i disse sager havde udøvet sine vide skønsbeføjelser under overholdelse af betingelsen om tjenestens interesse.
46 Derimod kan en yderligere betingelse, hvorefter tjenestemændene eller de ansatte ansøgere foruden en vis anciennitet i tjenesten skal have været uafbrudt i institutionens tjeneste i den i betingelsen omhandlede periode, medføre, at tjenestemænd eller ansatte med den krævede erfaring eller med en længere erfaring end den krævede udelukkes fra deltagelse i den interne udvælgelsesprøve. Heraf følger, at et sådant krav skal anses for ulovligt, såfremt institution ikke har givet en begrundelse herfor (jf. i denne retning dom af 6.3.1997, de Kerros og Kohn-Berge mod Kommissionen, T-40/96 og T-55/96, EU:T:1997:28, præmis 48-54).
47 Det er i den foreliggende sag uomtvistet, at det i afsnit III med overskriften »Adgangsbetingelser«, punkt 2.1, litra a) og b), i meddelelsen om udvælgelsesprøve kræves, at ansøgerne ikke alene har en anciennitet i tjenesten på mindst 42 måneder, som ikke nødvendigvis er fortløbende, men tillige, at de ved udløbet af fristen for indgivelse af den elektroniske ansøgning har tilbragt mindst de 12 forudgående måneder i Kommissionens tjeneste, idet ansøgerne i disse 12 måneder skal have været i den tjenesteretlige stilling aktiv tjeneste, orlov til aftjening af værnepligt, forældreorlov eller familieorlov, midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse eller midlertidig tjeneste i anden stilling efter egen anmodning i ikke mere end 6 måneder.
48 Det viser sig således, at meddelelsen om udvælgelsesprøve kræver, at ansøgerne ved udløbet af fristen for indgivelse af den elektroniske ansøgning skal have været uafbrudt i Kommissionens tjeneste i mindst de 12 forudgående måneder og i en af de i præmis 47 nævnte tjenesteretlige stillinger, der bl.a. ikke omfatter tjenestefrihed af personlige årsager.
49 Det må konstateres, at den omtvistede betingelse medfører, at visse tjenestemænd og ansatte, som har mere end de 42 måneders anciennitet i tjenesten, som kræves i meddelelsen om udvælgelsesprøve, udelukkes fra interne udvælgelsesprøver alene med den begrundelse, at de ved udløbet af fristen for indgivelse af den elektroniske ansøgning ikke har været uafbrudt i Kommissionens tjeneste i mindst de 12 forudgående måneder, fordi de f.eks. har taget en kort tjenestefrihed af personlige årsager. Dette er i øvrigt tilfældet for sagsøgeren, som havde en anciennitet i tjenesten på 69 måneder, men som havde taget to måneders tjenestefrihed af personlige årsager i løbet af de 12 måneder, som gik forud for udløbet af fristen for indgivelse af den elektroniske ansøgning.
50 Som begrundelse for den omtvistede betingelse har Kommissionen begrænset sig til at anføre, at betingelsen havde til formål at ansætte tjenestemænd, som ikke alene er fortjenstfulde og højt kvalificerede, men tillige i stand til at arbejde fra første færd. Det er i denne henseende korrekt, at formålet var udtrykkeligt nævnt i afsnittet »Generelle bestemmelser« i meddelelsen om udvælgelsesprøve. Kommissionen har imidlertid ikke påberåbt sig nogen særlige omstændigheder, som er karakteristiske for de ledige stillinger, og som indebærer, at kun ansatte, som ved udløbet af fristen for den elektroniske ansøgning uafbrudt har været i Kommissionens tjeneste i de forudgående 12 måneder, vil være i stand til fra første færd at arbejde, hvilket følgelig kunne begrunde, at ansatte, som ikke uafbrudt har været i Kommissionens tjeneste i denne periode, bl.a. fordi de har taget tjenestefrihed af personlige årsager, udelukkes fra den interne udvælgelsesprøve, selv om de har mere end de krævede 42 måneders anciennitet i tjenesten.
51 Under disse omstændigheder skal Kommissionen anses for at have udøvet sine skønsbeføjelser på en klart fejlagtig måde ved i meddelelsen om udvælgelsesprøve at have indført en yderligere betingelse vedrørende anciennitet i tjenesten, hvorved det kræves, at ansøgerne ved udløbet af fristen for indgivelse af den elektroniske ansøgning har været uafbrudt i Kommissionens tjeneste i mindst de 12 forudgående måneder.
52 Under alle omstændigheder kan det ikke udledes, at en ansat er mere kvalificeret eller hurtigere i stand til at arbejde end en anden, alene med den begrundelse, at de har haft forskellige typer tjenestefrihed. Dette gælder så meget desto mere, som den omtvistede betingelse paradoksalt nok fører til udelukkelsen af visse ansatte, såsom sagsøgeren, som har været mere til stede i Kommissionens tjenestegrene i løbet af de sidste 12 måneder som følge af deres kortere tjenestefrihed end andre ansatte, som dog får adgang til at deltage i den pågældende interne udvælgelsesprøve. Denne konstatering modsiger i øvrigt Kommissionens udsagn i svaret på Rettens skriftlige spørgsmål om, at den nævnte betingelse ville give de ansatte, som gennem deres indsats og præstationer, som for nyligt og dermed så pålideligt som muligt havde kunnet bedømmes, havde gjort sig fortjenstfulde, mulighed for fastansættelse.
53 Udelukkelsen af ansatte, som har taget tjenestefrihed af personlige årsager, er dermed ikke berettiget hverken i forhold til de forfulgte formål eller i forhold til vedtægtens artikel 27, stk. 1.
54 Denne konklusion påvirkes ikke af den af Kommissionen under retsmødet fremførte angivelige risiko for, at princippet om forbud mod forskelsbehandling ville være blevet tilsidesat, hvis der havde været fastsat forskellige adgangsbetingelser for kontraktansatte og midlertidigt ansatte.
55 I denne forbindelse og i modsætning til det, som Kommissionen har anført som svar på et skriftligt spørgsmål fra Retten, er det uden betydning, at der var tale om de første interne udvælgelsesprøver åbne for kontraktansatte siden reformen af vedtægten i 2013, og dermed at der ikke eksisterede en anden tidligere praksis. Dette forhold er så meget desto mindre relevant i den foreliggende sag, da sagsøgeren ikke var kontraktansat, men midlertidig ansat. Endvidere og under alle omstændigheder kunne Kommissionen under overholdelse af de i retspraksis opstillede principper have fastsat samme adgangsbetingelser for kontraktansatte og midlertidigt ansatte.
56 På baggrund af samtlige disse omstændigheder og endda uden, at det er nødvendigt at tage stilling til, hvorvidt vedtægtens artikel 24a eller principperne om ligebehandling eventuelt er blevet tilsidesat, skal ulovlighedsindsigelsen om, at den omtvistede betingelse tilsidesatte vedtægtens artikel 27, stk. 1, tages til følge, og følgelig skal den anfægtede afgørelse annulleres.
Om erstatningspåstanden
57 Da annullation af den anfægtede afgørelse ifølge sagsøgeren ikke er tilstrækkeligt til at erstatte den ikke-økonomiske skade, som han mener at have lidt, har han nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale 5 000 EUR. Heroverfor har Kommissionen gjort gældende, at da den anfægtede afgørelse ikke er behæftet med en ulovlighed, skal denne påstand, som er blevet fremført for første gang for Retten, afvises. Selv om denne afgørelse måtte være ulovlig, vil annullation heraf under alle omstændigheder være tilstrækkelig til at erstatte den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren hævder at have lidt.
58 Det skal bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at annullation af en ulovlig retsakt i sig selv kan udgøre en passende og principielt tilstrækkelig erstatning for den ikke-økonomiske skade, som retsakten kan have forvoldt (dom af 9.11.2004, Montalto mod Rådet, T-116/03, EU:T:2004:325, præmis 127; jf. ligeledes i denne retning dom af 9.7.1987, Hochbaum og Rawes mod Kommissionen, 44/85, 77/85, 294/85 og 295/85, EU:C:1987:348, præmis 22).
59 Annullation af en retsakt, der er behæftet med en ulovlighed, kan imidlertid ikke i sig selv anses for at udgøre en passende erstatning, når den anfægtede retsakt indeholder en udtrykkelig negativ vurdering af sagsøgerens evner, som kan virke sårende (jf. i denne retning dom af 7.2.1990, Culin mod Kommissionen, C-343/87, EU:C:1990:49, præmis 27-29, af 23.3.2000, Rudolph mod Kommissionen, T-197/98, EU:T:2000:86, præmis 98, og af 13.12.2005, Cwik mod Kommissionen, T-155/03, T-157/03 og T-331/03, EU:T:2005:447, præmis 205 og 206), og når sagsøgeren godtgør at have lidt en ikke-økonomisk skade, som kan adskilles fra den ulovlighed, der danner grundlag for annullationen, og som ikke kan erstattes fuldt ud ved denne annullation (dom af 6.6.2006, Girardot mod Kommissionen, T-10/02, EU:T:2006:148, præmis 131, og af 19.11.2009, Michail mod Kommissionen, T-49/08 P, EU:T:2009:456, præmis 88).
60 I den foreliggende sag har sagsøgeren hævdet, at hans ikke-økonomiske skade er forårsaget af, at Kommissionen ikke kan give ham de samme vilkår, hvorunder udvælgelsesprøven skulle have fundet sted, for at sikre ligebehandling af alle ansøgere og bedømmelsens objektivitet.
61 Det skal konstateres, at sagsøgeren dels ikke har bebrejdet Kommissionen at have foretaget en negativ vurdering af sagsøgerens evner, som kan virke sårende, dels ikke har godtgjort at have lidt en ikke-økonomisk skade, som kan adskilles fra den ulovlighed, der danner grundlag for annullationen.
62 Under disse omstændigheder og med henvisning til den retspraksis, der er nævnt ovenfor i præmis 58 og 59, finder Retten, at annullationen af den anfægtede afgørelse, der er behæftet med en ulovlighed, udgør en passende og tilstrækkelig erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af den nævnte afgørelse. Erstatningspåstanden skal derfor forkastes.
63 Det følger af samtlige de ovenfor anførte betragtninger, at påstanden om annullation af den anfægtede afgørelse skal tages til følge, og at søgsmålet i øvrigt skal forkastes.
Sagsomkostninger
64 Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen i det væsentlige har tabt sagen, bør det pålægges den at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med sagsøgerens påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Niende Afdeling):
1) Afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2) om afslag på RS’ ansøgning annulleres.
2) I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
3) Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Gervasoni | Kowalik-Bańczyk | Mac Eochaidh |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 12. september 2018.
Underskrifter