RETTENS DOM (Niende Afdeling)
12. september 2018 (*)
»Personalesag – kontraktansatte – ansættelse – intern udvælgelsesprøve – oprettelse af en reserveliste til ansættelse af assistenter – adgangsbetingelse for den ansættelsesgruppe, hvori ansøgeren er indplaceret ved udløbet af fristen for indgivelse af ansøgninger – ingen adgang til at deltage i prøverne i en udvælgelsesprøve«
I sag T-79/17,
Alain Schoonjans, kontraktansat ved Tjenesten for EU’s optræden udadtil, Bruxelles (Belgien), ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved G. Berscheid og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående et søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2) om afslag på sagsøgerens ansøgning, dels om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt,
har
RETTEN (Niende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, S. Gervasoni, og dommerne K. Kowalik-Bańczyk og C. Mac Eochaidh (refererende dommer),
justitssekretær: fuldmægtig M. Marescaux,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 19. januar 2018,
afsagt følgende
Dom
Tvistens baggrund
1 Sagsøgeren, Alain Schoonjans, arbejdede for Europa-Kommissionen som kontraktansat i ansættelsesgruppe III fra den 1. december 2010 til den 30. november 2013, som vikar fra den 1. december til den 31. december 2013, og igen som kontraktansat i ansættelsesgruppe III fra den 1. januar 2014 til den 15. september 2015 og endelig som kontraktansat i ansættelsesgruppe IV fra den 16. september 2015 til den 31. december 2016.
2 Den 9. februar 2016 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om intern udvælgelsesprøve med henblik på oprettelsen af en reserveliste til ansættelse af sekretærer/kontorassistenter i lønklasse 2 (AST/SC 2), assistenter i lønklasse 2 (AST 2) og administratorer i lønklasse 6 (AD 6) (herefter »meddelelsen om udvælgelsesprøve«). Disse tre udvælgelsesprøver havde følgende referencer: KOM/01/AST-SC/16 (AST/SC 2) – Sekretærer/kontorassistenter, KOM/02/AST/16 (AST 2) – Assistenter, og KOM/03/AD/16 (AD 6) – Administratorer.
3 Hvad angår ansøgernes administrative status var følgende fastsat i afsnit III med overskriften »Adgangsbetingelser«, punkt 2.1, litra c), i meddelelsen om udvælgelsesprøve:
»Ved udløbet af fristen for indgivelse af den elektroniske ansøgning [skal De] have tilbragt mindst de seks forudgående måneder i den ansættelsesgruppe, som kræves i afsnit III.2.2 for den udvælgelsesprøve, som De er tilmeldt, eller have tilbragt hele eller en del af ovennævnte seksmåneders periode i en højere ansættelsesgruppe.
Ved beregningen af de krævede seks måneder tages følgende perioder i betragtning: perioder i den tjenesteretlige stilling »aktiv tjeneste«, »orlov til aftjening af værnepligt«, »forældreorlov eller familieorlov«, »midlertidig tjeneste i en anden stilling i tjenestens interesse« eller »midlertidig tjeneste i en anden stilling efter egen anmodning« (i de første seks måneder af den midlertidige tjeneste i en anden stilling efter egen anmodning) som omhandlet i artikel 37 ff. i vedtægten [for tjenestemænd i Den Europæiske Union].«
4 Hvad angår ansøgernes ansættelsesgruppe og lønklasse var følgende fastsat i afsnit III, punkt 2.2, meddelelsen om udvælgelsesprøve:
»Ved udløbet af fristen for den elektroniske ansøgning skal De tilhøre følgende ansættelsesgruppe:
For KOM/01/AST-SC/16 (AST/SC 2) skal De være tjenestemand eller midlertidigt ansat AST/SC eller kontraktansat AGII.
For KOM/02/AST/16 (AST 2) skal De være tjenestemand eller midlertidigt ansat AST eller kontraktansat AGIII.
For KOM/03/AD/16 (AD 6) skal De være tjenestemand eller midlertidigt ansat AD eller kontraktansat AGIV.«
5 På et ikke nærmere angivet tidspunkt indgav sagsøgeren en ansøgning til den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2).
6 Den 11. april 2016 meddelte udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2) sagsøgeren afslag på hans ansøgning (herefter »den anfægtede afgørelse«), da han ikke opfyldte betingelsen i meddelelsen om udvælgelsesprøve om at være indplaceret i ansættelsesgruppe III ved udløbet af fristen for den elektroniske ansøgning (herefter »den omtvistede betingelse«).
7 Den 11. juli 2016 indgav sagsøgeren en klage over den anfægtede afgørelse.
8 Ved afgørelse af 27. oktober 2016, som blev meddelt sagsøgeren samme dag, afslog ansættelsesmyndigheden sagsøgerens klage.
Retsforhandlinger og parternes påstande
9 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 6. februar 2017 har sagsøgeren anlagt nærværende sag.
10 Ved skrivelse af 14. februar 2017 anmodede sagsøgeren om, at nærværende sag blev forenet med sagerne T-55/17, Healy mod Kommissionen, og T-73/17, RS mod Kommissionen, da de har forbindelse til hinanden, i overensstemmelse med artikel 68 i Rettens procesreglement.
11 Ved skrivelse af 15. februar 2017 blev Kommissionen anmodet om at fremsætte sine bemærkninger til en eventuel forening af nærværende sag med sagerne T-55/17, Healy mod Kommissionen, og T-73/17, RS mod Kommissionen.
12 Den 5. april 2017 indgav Kommissionen sit svarskrift.
13 Ved skrivelse af 18. maj 2017 gav sagsøgeren afkald på indgivelse af en replik.
14 Ved skrivelse af 30. maj 2017 anmodede sagsøgeren om afholdelse af et retsmøde.
15 Ved afgørelse af 14. november 2017 besluttede formanden for Rettens Niende Afdeling ikke at forene nærværende sag med sagerne T-55/17, Healy mod Kommissionen, og T-73/17, RS mod Kommissionen.
16 Parterne afgav indlæg og besvarede Rettens mundtlige spørgsmål under retsmødet den 19. januar 2018.
17 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale 5 000 EUR i erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
18 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
Om annullationspåstandene
Parternes argumenter
19 Sagsøgeren har til støtte for sine påstande vedrørende den anfægtede afgørelse rejst en ulovlighedsindsigelse mod den omtvistede betingelse, idet den tilsidesætter artikel 82, stk. 7, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (herefter »ansættelsesvilkårene«) og artikel 27, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«).
20 Sagsøgeren er dels af den opfattelse, at ordlyden af artikel 82, stk. 7, andet punktum, i ansættelsesvilkårene er utvetydig og ikke giver Kommissionen nogen skønsmargen, idet den bestemmer, at kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV kan deltage i udvælgelsesprøver, bl.a. for lønklasse AST 1 til AST 4.
21 I meddelelsen om udvælgelsesprøve var det imidlertid fastsat, at kun kontraktansatte i ansættelsesgruppe III kan deltage i udvælgelsesprøven for lønklasse AST 2. Kommissionen har derfor tilsidesat artikel 82, stk. 7, andet punktum, i ansættelsesvilkårene, og da meddelelsen om udvælgelsesprøve skal anses for ulovlig, skal den anfægtede afgørelse følgelig annulleres.
22 Dels finder sagsøgeren, at selv om det antages, at den omtvistede betingelse er forenelig med artikel 82, stk. 7, andet punktum, i ansættelsesvilkårene, tilsidesætter den vedtægtens artikel 27, stk. 1, idet den begrænser rekrutteringsområdet uretmæssigt og under alle omstændigheder uforholdsmæssigt.
23 Kommissionen har bestridt sagsøgerens argumenter.
Rettens bemærkninger
24 Vedtægtens artikel 27, stk. 1, bestemmer:
»Det skal ved ansættelse tilstræbes, at institutionen råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse udvælges på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Unionens medlemsstater. Ingen stilling kan forbeholdes borgere fra nogen bestemt medlemsstat.«
25 Vedtægtens artikel 29, stk. 1, fjerde afsnit, bestemmer:
»Samtidig med at princippet om, at det store flertal af tjenestemænd skal ansættes på grundlag af almindelige udvælgelsesprøver, fastholdes, kan ansættelsesmyndigheden som en undtagelse fra litra d) og kun i særlige tilfælde beslutte at afholde en intern udvælgelsesprøve i institutionen, som også er åben for kontraktansatte som fastsat i artikel 3a og 3b i [ansættelsesvilkårene]. Denne sidstnævnte kategori af ansatte er underlagt begrænsninger med hensyn til denne mulighed som fastsat i artikel 82, stk. 7, i [ansættelsesvilkårene], og for så vidt angår de specifikke opgaver, de havde ret til at udføre som kontraktansatte.«
26 Indledningsvis skal der gøres rede for de principper, som er fastlagt i retspraksis vedrørende betingelserne og de nærmere bestemmelser for afholdelsen af en udvælgelsesprøve.
27 For det første er det væsentligste formål med meddelelsen om udvælgelsesprøven at give ansøgerne så nøjagtige oplysninger som muligt om arten af de betingelser, der stilles for at beklæde den stilling, der skal besættes, for at sætte dem i stand til at afgøre, om det har noget formål for dem at indgive ansøgning (jf. dom af 31.1.2006, Giulietti mod Kommissionen, T-293/03, EU:T:2006:37, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis).
28 For det andet råder institutionen i denne henseende over en vid skønsbeføjelse ved fastlæggelsen af kriterierne for kravene til de stillinger, der skal besættes, og ved fastlæggelsen af betingelserne og de nærmere bestemmelser for afholdelsen af en udvælgelsesprøve i henhold til disse kriterier og i tjenestens interesse (jf. i denne retning dom af 9.10.2008, Chetcuti mod Kommissionen, C-16/07 P, EU:C:2008:549, præmis 76 og 77 og den deri nævnte retspraksis, af 31.1.2006, Giuletti mod Kommissionen, T-293/03, EU:T:2006:37, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis, og af 13.12.2006, Heus mod Kommissionen, T-173/05, EU:T:2006:392, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).
29 Imidlertid skal institutionernes skønsudøvelse i forbindelse med afholdelse af udvælgelsesprøver navnlig ved fastsættelse af adgangsbetingelserne være i overensstemmelse med de ufravigelige betingelser i vedtægtens artikel 27, stk. 1, og artikel 29, stk. 1. Vedtægtens artikel 27, stk. 1, og artikel 29, stk. 1, fastsætter – begge præceptivt – henholdsvis ansættelsens formål og rammerne for de procedurer, der skal følges med henblik på besættelse af ledige stillinger. Følgelig skal denne beføjelse altid udøves under hensyn til kravene til de stillinger, der skal besættes, og mere generelt til tjenestens interesse (jf. dom af 13.12.2006, Heus mod Kommissionen, T-173/05, EU:T:2006:392, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning dom af 17.11.2009, Di Prospero mod Kommissionen, F-99/08, EU:F:2009:153, præmis 28 og 29 og den deri nævnte retspraksis).
30 Selv om de betingelser, der begrænser ansøgernes adgang til en udvælgelsesprøve, ganske vist kan indskrænke institutionens muligheder for at ansætte de bedste ansøgere i overensstemmelse med vedtægtens artikel 27, stk. 1, følger det dog ikke heraf, at enhver betingelse, der indebærer en sådan begrænsning, er i strid med den pågældende bestemmelse. Administrationens skønsbeføjelse ved tilrettelæggelsen af udvælgelsesprøver og mere generelt tjenestens interesser giver nemlig institutionen ret til at fastsætte de betingelser, den anser for passende, men som – samtidig med at de begrænser ansøgernes adgang til en udvælgelsesprøve og dermed nødvendigvis antallet af tilmeldte ansøgere – imidlertid ikke indebærer en risiko for at modarbejde formålet om at sikre sig ansættelse af de ansøgere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet som omhandlet i vedtægtens artikel 27, stk. 1 (jf. i denne retning dom af 17.11.2009, Di Prospero mod Kommissionen, F-99/08, EU:F:2009:153, præmis 30).
31 Som anført af Kommissionen har retspraksis i denne henseende allerede fastslået, at der ikke består nogen pligt til at give enhver, der er i institutionens tjeneste, adgang til en intern udvælgelsesprøve. En sådan forpligtelse ville gøre indgreb i den vide skønsbeføjelse, denne institution er pålagt (jf. i denne retning dom af 9.10.2008, Chetcuti mod Kommissionen, C-16/07 P, EU:C:2008:549, præmis 70-76, og af 24.9.2009, Brown mod Kommissionen, F-37/05, EU:F:2009:121, præmis 68). Der kan dermed ikke tillægges institutionens ansatte og tjenestemænd en absolut ret til at deltage i en intern udvælgelsesprøve (jf. i denne retning dom af 6.3.1997, de Kerros og Kohn-Berge mod Kommissionen, T-40/96 og T-55/96, EU:T:1997:28, præmis 39, og af 8.11.2006, Chetcuti mod Kommissionen, T-357/04, EU:T:2006:339, præmis 42).
32 Dermed er kun betingelser, som begrænser ansøgernes adgang til en udvælgelsesprøve, og som indebærer en risiko for at modarbejde formålet om at sikre sig ansættelse af de ansøgere, der opfylder de højeste krav, i strid med vedtægtens artikel 27, stk. 1 (jf. i denne retning dom af 6.3.1997, de Kerros og Kohn-Berge mod Kommissionen, T-40/96 og T-55/96, EU:T:1997:28, præmis 40, og af 17.11.2009, Di Prospero mod Kommissionen, F-99/08, EU:F:2009:153, præmis 32).
33 For det tredje bemærkes, at henset til institutionernes vide skøn ved vurderingen af tjenestens interesse bør Rettens kontrol vedrørende overholdelsen af betingelsen om tjenestens interesse begrænse sig til spørgsmålet om, hvorvidt ansættelsesmyndigheden har holdt sig inden for rimelige grænser, som ikke kan kritiseres, og ikke har benyttet sine skønsbeføjelser på en klart fejlagtig måde (jf. i denne retning dom af 19.6.2015, Z mod Domstolen, T-88/13 P, EU:T:2015:393, præmis 106).
34 Dernæst er det nødvendigt at fastlægge rækkevidden af artikel 82, stk. 7, første og andet punktum, i ansættelsesvilkårene.
35 Artikel 82, stk. 7, første punktum, i ansættelsesvilkårene bestemmer, at kontraktansatte i ansættelsesgruppe II-IV først kan få tilladelse til at deltage i interne udvælgelsesprøver efter at have fuldført tre tjenesteår i institutionen. Artikel 82, stk. 7, andet punktum, i ansættelsesvilkårene præciserer bl.a., at kontraktansatte i ansættelsesgruppe III kun kan få adgang til udvælgelsesprøver til stillinger i lønklasse AST 1 og AST 2, og at kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV kun kan få adgang til udvælgelsesprøver til stillinger i lønklasse AST 1 til AST 4 eller AD 5 og AD 6.
36 Hvad angår artikel 82, stk. 7, første punktum, i ansættelsesvilkårene har Retten ved dom af dags dato, Healy mod Kommissionen (sag T-55/17), fastslået, at den institution, som i særlige tilfælde beslutter at afholde en intern udvælgelsesprøve, som er åben for kontraktansatte i ansættelsesgruppe II-IV, skal overholde bestemmelsens krav om tre års anciennitet i tjenesten. Under hensyn til den vide skønsbeføjelse og under overholdelse af de præceptive bestemmelser i vedtægtens artikel 27, stk. 1, og artikel 29, stk. 1, kan denne institution imidlertid for visse stillinger eller for visse ansættelsesgrupper fastsætte betingelser, som er strengere, bl.a. ved at kræve en anciennitet, som er længere end mindsteancienniteten i artikel 82, stk. 7, første punktum, i ansættelsesvilkårene (jf. i denne retning og analogt dom af 13.7.1989, Jaenicke Cendoya mod Kommissionen, 108/88, EU:C:1989:325, præmis 24).
37 Hvad angår artikel 82, stk. 7, andet punktum, i ansættelsesvilkårene skal det fastslås, at EU-lovgiver i princippet har givet kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV ret til at deltage i udvælgelsesprøver til stillinger i lønklasse AST 1 til AST 4 eller AD 5 og AD 6.
38 Denne konklusion er påkrævet i betragtning af de forskellige udtryk, som EU-lovgiver har benyttet i henholdsvis første og andet punktum i artikel 82, stk. 7, i ansættelsesvilkårene. I første punktum præciserer lovgiver, at de berørte kontraktansatte »peuvent être autorisés« [kan få tilladelse] i den franske – »podrá autorizarse« i den spanske, »kann […] erteilt werden« i den tyske, »may be authorised« i den engelske, »possono essere autorizzati« i den italienske, »może być upoważniony« i den polske og »podem ser autorizados« i den portugisiske sprogversion – til at deltage i interne udvælgelsesprøver, hvis de har fuldført mindst tre tjenesteår. I andet punktum omtaler lovgiver derimod ikke en tilladelse. Den giver derimod kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV ret til at deltage i udvælgelsesprøver til stillinger i lønklasse AST 1 til AST 4 eller AD 5 og AD 6, dog uden at udvide denne ret til udvælgelsesprøver til stillinger i de andre lønklasser. Selv om det i den franske sprogversion er udtrykt negativt – »ne peuvent prendre part qu’aux concours« – er den samme idé i denne henseende udtrykt positivt i andre sprogversioner: »solo tendrán acceso« i den spanske, »haben Zugang […] nur für« i den tyske, »may have access only« i den engelske, »possono partecipare unicamente« i den italienske, »może mieć dostęp jedynie« i den polske og »apenas podem ter acesso« i den portugisiske sprogversion.
39 Det følger af en samlet læsning af artikel 82, stk. 7, første og andet punktum, i ansættelsesvilkårene, at en institution undtagelsesvis kan organisere en intern udvælgelsesprøve, som er åben for kontraktansatte med mindst tre års anciennitet. Hvis denne institution imidlertid beslutter at åbne en intern udvælgelsesprøve for kontraktansatte, som opfylder denne anciennitetsbetingelse, skal den overholde de rettigheder, som EU-lovgiver har tillagt disse ansatte, og følgelig tillade de nævnte ansatte i ansættelsesgruppe IV at deltage i de udvælgelsesprøver til stillinger i lønklasse AST 1 til AST 4 eller AD 5 og AD 6, som den har besluttet at afholde.
40 Under overholdelse af de af EU-lovgiver fastsatte begrænsninger og henset til den vide skønsbeføjelse kan den pågældende institution imidlertid, således som Kommissionen har gjort gældende og i overensstemmelse med retspraksis nævnt ovenfor i præmis 28, begrænse adgangen til udvælgelsesprøver til stillinger i lønklasse AST 1 til AST 4 eller AD 5 og AD 6 for kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV ved at fastsætte yderligere kriterier for de kvalifikationer, som kræves ved besættelsen af stillingerne eller i tjenestens interesse.
41 I den foreliggende sag er det klart, at den omtvistede betingelse udelukker alle kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV fra deltagelse i udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2), selv om de opfylder alle andre betingelser i meddelelsen om udvælgelsesprøve. Kommissionen har derfor tilsidesat artikel 82, stk. 7, andet punktum, i ansættelsesvilkårene, som udtrykkeligt giver disse ansatte ret til at deltage i udvælgelsesprøver til stillinger i lønklasse AST 2.
42 I svarskriftet har Kommissionen imidlertid anført, at den omtvistede betingelse er forenelig med vedtægtens artikel 27, stk. 1, og artikel 29. Den finder i det væsentlige, at denne betingelse står i direkte forbindelse med tjenestens interesse, som er at have højt kvalificeret personale, som fra første færd er i stand til at arbejde. Det arbejde og det ansvar, som ansatte i ansættelsesgruppe III har, og det, som ansatte i ansættelsesgruppe IV har, er lige så forskelligt som det, der adskiller arbejdet og ansvaret for tjenestemænd i lønklasse AST og AD, således som det fremgår af bilag I, del A, til vedtægten og artikel 80 i ansættelsesvilkårene.
43 Denne argumentation kan imidlertid ikke antages, for så vidt som den i realiteten vil udelukke alle kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV, herunder dem, der som ansatte i ansættelsesgruppe III tidligere har udført opgaver, som svarer til dem, de ledige stillinger indebærer, alene med den begrundelse, at de anses for overkvalificerede til stillinger i lønklasse AST 2.
44 Det er allerede blevet fastslået, at afslaget på en ansøgning til en udvælgelsesprøve alene med den begrundelse, at ansøgeren var overkvalificeret, er i strid med det i vedtægtens artikel 27, stk. 1, præceptivt fastsatte formål for enhver procedure med henblik på ansættelse af en tjenestemand eller en anden ansat, nemlig at institutionen råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet. Et sådant afslag ville derimod kunne antages, hvis institutionen fremlagde oplysninger, som tillader at slutte, at denne overkvalificering ville hindre de pågældende ansøgere i at udføre de opgaver, som de ledige stillinger indebærer, eller have en negativ indvirkning på kvaliteten af den pågældendes arbejde, indsats eller motivation (jf. i denne retning dom af 11.2.1999, Jiménez mod KHIM, T-200/97, EU:T:1999:26, præmis 47-49; jf. ligeledes analogt dom af 28.3.1996, Noonan mod Kommissionen, T-60/92, EU:T:1996:44, præmis 38-44).
45 Imidlertid har Kommissionen dels fremhævet, at kontraktansatte i ansættelsesgruppe III ikke har det samme arbejde og ansvarsniveau som kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV, dels at det forholder sig på samme måde med hensyn til ansættelsesgrupperne AST og AD.
46 Kommissionen har ligeledes anført, at for kontraktansatte svarer ansættelsesgruppe III til lønklasse AST 1 og AST 2 for tjenestemænd, og at ansættelsesgruppe IV svarer til lønklasse AD for tjenestemænd.
47 Af denne dobbelte forudsætning og henset til, at det er nødvendigt at råde over personale, som fra første færd er i stand til at arbejde, har Kommissionen udledt, at kontraktansatte i ansættelsesgruppe III kun kunne deltage i den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2), og at kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV kun kunne deltage i den interne udvælgelsesprøve KOM/03/AD/16 (AD 6).
48 I strid med de i præmis 44 ovenfor nævnte principper er Kommissionens argumentation således ikke støttet af omstændigheder, som kan godtgøre, at den omstændighed, at kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV er overkvalificerede, kan have negativ indvirkning på kvaliteten af deres arbejde, deres indsats eller deres motivation ved beskæftigelse i en stilling i lønklasse AST 2.
49 Under disse omstændigheder har Kommissionen udøvet sine skønsbeføjelser på klart fejlagtig vis ved at forbyde ansatte i ansættelsesgruppe IV at deltage i den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST16 (AST 2).
50 Hvis det antoges, at kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV som hovedregel ikke kan deltage i udvælgelsesprøver til stillinger i lønklasse AST 2, da denne ansættelsesgruppe svarer til lønklasse AD for tjenestemænd, ville artikel 82, stk. 7, andet punktum, i ansættelsesvilkårene endvidere blive berøvet sin effektive virkning, da bestemmelsen netop giver disse kontraktansatte ret til at deltage i sådanne udvælgelsesprøver.
51 Henset til disse forhold skal ulovlighedsindsigelsen vedrørende den omtvistede betingelse antages, og følgelig skal den anfægtede afgørelse annulleres.
Om erstatningspåstanden
52 Da annullation af den anfægtede afgørelse ifølge sagsøgeren ikke er tilstrækkeligt til at erstatte den ikke-økonomiske skade, som han mener at have lidt, har han nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale 5 000 EUR. Heroverfor har Kommissionen gjort gældende, at da den anfægtede afgørelse ikke er behæftet med en ulovlighed, skal denne påstand, som er blevet fremført for første gang for Retten, afvises. Selv om denne afgørelse måtte være ulovlig, vil annullation heraf under alle omstændigheder være tilstrækkelig til at erstatte den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren hævder at have lidt.
53 Det skal bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at annullation af en ulovlig retsakt i sig selv kan udgøre en passende og principielt tilstrækkelig erstatning for den ikke-økonomiske skade, som retsakten kan have forvoldt (dom af 9.11.2004, Montalto mod Rådet, T-116/03, EU:T:2004:325, præmis 127; jf. ligeledes i denne retning dom af 9.7.1987, Hochbaum og Rawes mod Kommissionen, 44/85, 77/85, 294/85 og 295/85, EU:C:1987:348, præmis 22).
54 Annullation af en retsakt, der er behæftet med en ulovlighed, kan imidlertid ikke i sig selv anses for at udgøre en passende erstatning, når den anfægtede retsakt indeholder en udtrykkelig negativ vurdering af sagsøgerens evner, som kan virke sårende (jf. i denne retning dom af 7.2.1990, Culin mod Kommissionen, C-343/87, EU:C:1990:49, præmis 27-29, af 23.3.2000, Rudolph mod Kommissionen, T-197/98, EU:T:2000:86, præmis 98, og af 13.12.2005, Cwik mod Kommissionen, T-155/03, T-157/03 og T-331/03, EU:T:2005:447, præmis 205 og 206), og når sagsøgeren godtgør at have lidt en ikke-økonomisk skade, som kan adskilles fra den ulovlighed, der danner grundlag for annullationen, og som ikke kan erstattes fuldt ud ved denne annullation (dom af 6.6.2006, Girardot mod Kommissionen, T-10/02, EU:T:2006:148, præmis 131, og af 19.11.2009, Michail mod Kommissionen, T-49/08 P, EU:T:2009:456, præmis 88).
55 I den foreliggende sag har sagsøgeren hævdet, at hans ikke-økonomiske skade er forårsaget af, at Kommissionen ikke kan give ham de samme vilkår, hvorunder udvælgelsesprøven skulle have fundet sted, for at sikre ligebehandling af alle ansøgere og bedømmelsens objektivitet.
56 Det skal konstateres, at sagsøgeren dels ikke har bebrejdet Kommissionen at have foretaget en negativ vurdering af hans evner, som kan virke sårende, dels ikke har godtgjort at have lidt en ikke-økonomisk skade, som kan adskilles fra den ulovlighed, der danner grundlag for annullationen.
57 Under disse omstændigheder og med henvisning til den retspraksis, der er nævnt ovenfor i præmis 53 og 54, finder Retten, at annullationen af den anfægtede afgørelse, der er behæftet med en ulovlighed, udgør en passende og tilstrækkelig erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af den nævnte afgørelse. Erstatningspåstanden skal derfor forkastes.
58 Det følger af samtlige de ovenfor anførte betragtninger, at påstanden om annullation af den anfægtede afgørelse skal tages til følge, og at søgsmålet i øvrigt skal forkastes.
Sagsomkostninger
59 Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen i det væsentlige har tabt sagen, bør den pålægges at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med sagsøgerens påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Niende Afdeling):
1) Afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 (AST 2) om afslag på Alain Schoonjans’ ansøgning annulleres.
2) I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
3) Kommissionen betaler sagens omkostninger.
Gervasoni | Kowalik-Bańczyk | Mac Eochaidh |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 12. september 2018.
Underskrifter