Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. september 2013 – Villeroy & Boch Austria m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-373/10, T-374/10, T-382/10 og T-402/10)

»Konkurrence – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og -inventar – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – koordinering af prisforhøjelser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger – samlet overtrædelse – tilregnelse af den ulovlige adfærd – bevis – bøder – retningslinjer for beregningen af bøder af 2006 – forbud mod tilbagevirkende kraft – rimelig frist«

1.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret – rækkevidde – grænser – overholdelse af almindelige retsprincipper (art. 261 TEUF og 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31) (jf. præmis 26, 397 og 398)

2.                     Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – begreb – samlet kartel – kriterier – eneste formål (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 32-35, 61 og 65)

3.                     Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – begreb – kvalificeringen som en enkelt overtrædelse – Kommissionens skønsmargen – tilsidesættelse af princippet om lovhjemmel for strafansvar og straf – foreligger ikke (art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 1) (jf. præmis 40-43)

4.                     Karteller – forbud – overtrædelser – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – pålæggelse af ansvar for en virksomhed på grundlag af deltagelse i overtrædelsen betragtet i sin helhed – betingelser (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 46-48, 54, 64 og 242)

5.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – pligt til at afgrænse det pågældende marked – rækkevidde (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 53, 56-58 og 76)

6.                     Konkurrence – EU-regler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for, at moderselskabet har udøvet en afgørende indflydelse på sine helejede datterselskaber (art. 101 TEUF og 102 TEUF) (jf. præmis 97, 155, 156 og 164)

7.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – bevismiddel – anvendelse af en række indicier – de enkelte indiciers bevismæssige værdi (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 104, 113-115, 257, 264, 275 og 289)

8.                     Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsende formål eller virkning – formodning – betingelser (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 121, 123, 145, 148, 149, 248 og 261)

9.                     EU-ret – almindelige retsprincipper – retssikkerhed – strafferetligt legalitetsprincip – rækkevidde (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 1) (jf. præmis 157)

10.                     EU-ret – principper – grundlæggende rettigheder – uskyldsformodning – konkurrencesag – anvendelse heraf (art. 6, stk. 2, TEU; art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47 og art. 48, stk. 1) (jf. præmis 158)

11.                     Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens beføjelser – konstatering af en overtrædelse, der er bragt til ophør – legitim interesse i denne konstatering – relevans for forståelsen af driften af kartellet som helhed (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 7, stk. 1) (jf. præmis 302-304)

12.                     Konkurrence – bøder – solidarisk hæftelse for betaling – betingelser – økonomisk enhed – tilsidesættelse af princippet ne bis in idem og legalitetsprincippet – foreligger ikke (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2) (jf. præmis 324-329, 332 og 333)

13.                     Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelser – overholdelse af en rimelig frist – bedømmelseskriterier – krænkelse heraf – følger (art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003) (jf. præmis 347-352)

14.                     EU-ret – principper – straffebestemmelser kan ikke have tilbagevirkende gyldighed – anvendelsesområde – bøder pålagt på grund af en tilsidesættelse af konkurrencereglerne – omfattet – eventuel tilsidesættelse som følge af anvendelse af retningslinjerne for bødeberegningen på en overtrædelse begået før indførelsen af disse retningslinjer – de ændringer, som blev indført ved retningslinjerne, kunne forudses – ingen tilsidesættelse (art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03 og 2006/C 210/02) (jf. præmis 371-376)

15.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – beregningsmetode fastsat i Kommissionens retningslinjer – beregning af bødens grundbeløb – hensyntagen til overtrædelsens kendetegn i dens helhed (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 19-25) (jf. præmis 381-384)

16.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – beregning – sondring mellem bødens endelige beløb og mellembeløb – følger (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2, andet afsnit) (jf. præmis 388-393)

Angående

Principalt en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39 092 – Badeværelsesudstyr og -inventar), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt.

Konklusion

1) Europa-Kommissionen frifindes i sagerne T-373/10, T-382/10 og T 402/10.

2) I sag T-374/10 annulleres artikel 1, stk. 7, i Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39 092 – Badeværelsesudstyr og -inventar), for så vidt som det deri fastslås, at Villeroy & Boch AG har deltaget i et kartel i sektoren for badeværelsesudstyr og -inventar i Belgien, i Frankrig, i Italien, i Nederlandene og i Østrig før den 12. oktober 1994.

3) I sag T-374/10 frifindes Kommissionen i øvrigt.

4) Villeroy & Boch Austria GmbH, Villeroy et Boch SAS og Villeroy & Boch – Belgium bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger i sag T-373/10, T-382/10 og T-402/10.

5) Villeroy & Boch AG bærer syv ottendedele af sine egne omkostninger og betaler syv ottendedele af Kommissionens omkostninger i sag T-374/10.

6) Kommissionen bærer én ottendedel af sine egne omkostninger og betaler en ottendedel af Villeroy & Boch AG’s omkostninger i sag T-374/10.