Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 21. februar 2002 af Britannia Alloys and Chemicals Limited mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-33/02)

    (Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 21. februar 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Britannia Alloys and Chemicals Limited ved Samantha Mobley og Helen Bardell, advokatfirmaet Baker & McKenzie, London (Det Forenede Kongerige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Principalt annulleres artikel 3 i Kommissionens beslutning af 12. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E.1/37.027 ( zinkphosphat), for så vidt som den berører sagsøgeren.

(Subsidiært ændres artikel 3 i beslutningen, for så vidt som den berører sagsøgeren, således at den bøde, der ved bestemmelsen er pålagt sagsøgeren, ophæves eller i væsentligt omfang nedsættes.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren anfægter ovennævnte beslutning, hvorved Kommissionen fastslog, at sagsøgeren og fem andre virksomheder havde tilsidesat traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, derved, at de havde deltaget i en løbende aftale og/eller samordnet praksis inden for zinkphosphat-sektoren. Sagsøgeren blev pålagt en bøde på 3,37 mio. EUR efter, at bøden forinden var blevet nedsat med 10% i medfør af afsnit D, stk. 2, i Kommissionens meddelelse af 18. juli 1996 om bødefritagelse eller nedsættelse af bøder i kartelsager ("Leniency Notice").

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62, idet den til grund for beslutningen lagde sagsøgerens omsætning for det regnskabsår, der blev afsluttet den 30. juni 1996, da den anvendte reglen om en grænse på 10% af omsætningen, i stedet for at lægge det regnskabsår, der gik forud for Kommissionens beslutning, til grund, og derved bestemte, at en bøde på 3,37 mio. EUR ikke oversteg den øvre grænse for den bøde, der kunne pålægges. Ved at lægge et andet regnskabsår til grund end det, der gik forud for den beslutning, hvori beregningen blev foretaget, afveg Kommissionen fra sin tidligere praksis og tilsidesatte således det generelle princip om ligebehandling.

Sagsøgeren gør gældende, at beslutningen ved at lægge det sidste fulde år med "normal økonomisk aktivitet" til grund i stedet for det regnskabsår, der gik forud for beslutningen, indebærer en forskelsbehandling mellem virksomheder, der i det væsentlige er i samme situation, og det generelle princip om ligebehandling blev derved tilsidesat. Beslutningen er også i strid med proportionalitetsprincippet, idet sagsøgeren ved beslutningen blev pålagt en bøde, der ikke afspejler sagsøgerens økonomiske situation på det tidspunktet, hvor beslutningen blev truffet.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Kommissionen ( for så vidt som beslutningen vedrører sagsøgeren ( tilsidesatte retssikkerhedsprincippet ved at lægge et andet regnskabsår til grund end det, der gik forud for beslutningen, med henblik på at beregne grænsen på 10% af omsætningen. En sådan fremgangsmåde gør det umuligt for virksomhederne med tilstrækkelig sikkerhed at forudsige, hvordan eventuelle bøder måtte blive pålagt dem. I overensstemmelse med det ovennævnte princip må artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62 skulle fortolkes restriktivt, således at 10%'s-grænsen beregnes på grundlag af det regnskabsår, der går umiddelbart forud for vedtagelsen af Kommissionens beslutning.

____________