Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. april 2006 - Degussa mod Kommissionen

(Sag T-279/02)1

("Konkurrence - artikel 81 EF - karteller - metioninmarkedet - en enkelt og fortløbende overtrædelse - retningslinjer for beregning af bøder - overtrædelsens alvor og varighed - samarbejde under den administrative procedure - artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62 - uskyldsformodning")

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Degussa (Düsseldorf, Tyskland) (ved Rechtsanwälte R. Bechtold, M. Karl og C. Steinle)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Bouquet og W. Mölls, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt H.-J. Freund)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved E. Karlsson og S. Marquardt, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt, påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/674/EF af 2. juli 2002 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (Sag C.37.519 - Metionin) (EUT 2003 L 255, s. 1) og en subsidiær påstand om nedsættelse af den sagsøgeren ved denne beslutning pålagte bøde.

Konklusion

Den bøde, der er pålagt sagsøgeren ved artikel 3 i Kommissionens beslutning 2003/674/EF af 2. juli 2002 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (Sag C.37.519 - Metionin), nedsættes til 91 125 000 EUR.

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler 75% af Kommissionens omkostninger.

Kommissionen bærer 25% af sine egne omkostninger.

Rådet bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EFT C 274 af 9.11.2002.