Sag T-195/08

Antwerpse Bouwwerken NV

mod

Europa-Kommissionen

»Offentlige kontrakter – EF-udbudsprocedure – opførelse af en produktionshal for referencematerialer – afvisning af en ansøgers bud – annullationssøgsmål – retlig interesse – formaliteten – fortolkning af et krav i udbudsbetingelserne – overensstemmelse mellem tilbud og kravene i udbudsbetingelserne – udøvelse af beføjelsen til at anmode om yderligere oplysninger om buddene – erstatningssøgsmål«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – forberedende akter – ikke omfattet

(Art. 230 EF)

2.      Annullationssøgsmål – retlig interesse – fysiske eller juridiske personer

(Art. 230, stk. 4, EF)

3.      De Europæiske Fællesskabers offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelser – domstolskontrol – grænser

4.      De Europæiske Fællesskabers offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – pligt for en institution til at benytte sig af muligheden af at tage kontakt med en tilbudsgiver efter åbningen af buddene – betingelse

(Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 148, stk. 3)

5.      De Europæiske Fællesskabers offentlige kontrakter – udbudsprocedure

(Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 89, stk. 1, og art. 100, stk. 2, andet afsnit 2; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 2)

6.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele

(Art. 288, stk. 2, EF)

1.      Evalueringsrapporter kan ikke selv være omfattet af et annullationssøgsmål, idet det drejer sig om foreløbige foranstaltninger, der har til formål at forberede beslutningen om tildelingen af en kontrakt vedrørende bedømmelsen af de afgivne bud, hvis tilblivelse omfatter flere stadier i en intern procedure. Et sådant søgsmål kan alene rettes mod det, der er udtryk for en definitiv fastlæggelse af Kommissionens standpunkt i denne interne procedure.

(jf. præmis 28)

2.      Et annullationssøgmål, der anlægges af en fysisk eller juridisk person, kan kun admitteres, såfremt sagsøgeren har en retlig interesse i, at den pågældende retsakt annulleres. En sådan interesse foreligger kun, såfremt en annullation af den anfægtede retsakt i sig selv kan have retsvirkninger, og søgsmålet således med sit resultat kan tilføre parten en fordel.

(jf. præmis 33)

3.      Kommissionen har med hensyn til de faktorer, der skal tages i betragtning ved indgåelse af en aftale efter udbud, en vid skønsmargen. Kommissionen har også en vid skønsmargen ved vurderingen af såvel indholdet som gennemførelsen af de regler, som finder anvendelse ved indgåelse af en aftale efter udbud. Desuden er en ordregivende myndighed, selv om den præcist og klart skal udarbejde betingelserne i det offentlige udbud, ikke forpligtet til at undersøge alle de tilfælde, uanset hvor sjældne de måtte være, der kan gøre sig gældende i praksis. Et krav i udbudsbetingelserne skal fortolkes på baggrund af dets formål, system og ordlyd. I tvivlstilfælde kan den pågældende ordregivende myndighed undersøge anvendeligheden af et sådan krav ved at foretage en konkret undersøgelse under hensyn til de relevante forhold. Henset til Kommissionens vide skøn, må retsinstansernes prøvelse endvidere begrænses til en kontrol af, om formforskrifterne og reglerne om begrundelse har været overholdt, om de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, og om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn eller magtfordrejning. Som led i denne prøvelse tilkommer det Fællesskabets retsinstanser at fastslå, navnlig om den af Kommissionen foretagne fortolkning i dens egenskab af ordregivende myndighed af et krav i udbudsbetingelserne er korrekt eller ej.

(jf. præmis 49-53)

4.      Artikel 148, stk. 3, i forordning nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen giver institutionerne mulighed for at tage initiativ til en kontakt med ansøgeren, hvis et bud gør det nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, eller hvis åbenlyse skrivefejl i affattelsen af buddet skal rettes. Det følger heraf, at bestemmelsen ikke kan fortolkes således, at den i de begrænsede undtagelsestilfælde, der er nævnt i bestemmelsen, pålægger institutionerne en pligt til at tage kontakt med ansøgere.

Det kan kun være anderledes, hvis denne mulighed i henhold til almindelige fællesskabsretlige principper kan skabe en forpligtelse for Kommissionen til at tage kontakt med en ansøger. Det vil især være tilfældet, når et buds formulering er tvetydigt udarbejdet, og de omstændigheder i sagen, som Kommissionen har kendskab til, viser, at tvetydigheden sandsynligvis kan forklares på en enkel måde og nemt kan fjernes. I et sådant tilfælde er det principielt i strid med princippet om god forvaltningsskik, at Kommissionen afviser buddet uden at gøre brug af sin beføjelse til at anmode om yderligere oplysninger. Det ville være i strid med ligebehandlingsprincippet at tillægge Kommissionen et ubegrænset skøn under sådanne omstændigheder.

Proportionalitetsprincippet indebærer desuden, at fællesskabsinstitutionernes retsakter ikke må gå videre end, hvad der er nødvendigt og passende for gennemførelsen af de tilsigtede formål, idet det forudsættes, at den mindst bebyrdende foranstaltning skal vælges, såfremt det er muligt at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, og at byrderne ikke herved må være uforholdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål.

Det er imidlertid under hensyntagen til retssikkerhedsprincippet også afgørende, at Kommissionen med sikkerhed kan fastslå indholdet af det bud, der er afgivet i en udbudsprocedure, og navnlig, om buddet er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i udbudsbetingelserne. Når et bud er tvetydigt, og Kommissionen ikke har mulighed for hurtigt og effektivt at fastslå, hvad buddets virkelige indhold er, har den således ikke andet valg end at afvise buddet.

Det tilkommer i sidste ende Fællesskabets retsinstanser at fastslå, hvorvidt en ansøgers svar på den ordregivende myndigheds anmodning om præciseringer må anses for yderligere oplysninger vedrørende indholdet af ansøgerens bud, eller om der er tale om svar, der overskrider denne ramme og ændrer buddets indhold set i forhold til de i udbudsbetingelserne opstillede krav.

(jf. præmis 54-59)

5.      Princippet om gennemsigtighed, der er omhandlet både i finansforordningens artikel 89, stk. 1, i forordning nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og i artikel 2 i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, bør forliges med beskyttelsen af offentlighedens interesse, offentlige eller private virksomheders legitime forretningsmæssige interesser og den loyale konkurrence, der begrunder muligheden i henhold til finansforordningens artikel 100, stk. 2, andet afsnit, for at undlade at meddele visse oplysninger til de forbigåede ansøgere, når en sådan undladelse er nødvendig for at sikre overensstemmelse med de pågældende krav.

(jf. præmis 84)

6.      Spørgsmålet, om der kan gives sagsøgeren medhold efter artikel 288, stk. 2, EF, forudsætter, at en række betingelser er opfyldt, nemlig at den adfærd, der lægges institutionerne til last, er retsstridig, at der foreligger et virkeligt tab, og at der er årsagssammenhæng mellem denne adfærd og det påståede tab. Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, må sagsøgte i det hele frifindes, uden at det er nødvendigt at undersøge de øvrige betingelser.

(jf. præmis 91)