Rettens dom (Sjette Afdeling) af 13. september 2013 – Huvis mod Rådet

(Sag T-536/08)

»Dumping – import af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Republikken Korea – opretholdelse af antidumpingtold efter en delvis interimsundersøgelse – annullationssøgsmål – umiddelbart og individuelt berørt – antagelse til realitetsbehandling – ligebehandling og ikke-forskelsbehandling – artikel 9, stk. 5, og artikel 21, stk. 1, i forordning (EF) nr. 384/96 [nu artikel 9, stk. 5, og artikel 21, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009]«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – forordning om indførelse af antidumpingtold – producent- og eksportvirksomheder, der er identificeret i forordningen, eller som har været inddraget i de forudgående undersøgelser – formaliteten (art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 893/2008) (jf. præmis 25-28)

2.                     Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – ligebehandlingsprincippet med hensyn til import fra forskellige lande – rækkevidde i forhold til produkter, der har oprindelse i forskellige lande, og som alle er genstand for dumping, men hvor nogle er omfattet af en procedure for fornyet undersøgelse af en endelig afgift, og andre er omfattet af en indledende undersøgelse (aftalen om gennemførelse af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, »antidumpingkodeks 1994«, art. 9.2; Rådets forordning nr. 384/96, art. 5, art. 9, stk. 2 og 5, art. 11, stk. 3, og art. 21, nr. 428/2005, nr. 893/2008 og nr. 1225/2009, art. 5, art. 9, stk. 2 og 5, art. 11, stk. 3, og art. 21; Kommissionens beslutning 2007/430) (jf. præmis 37-41, 43-48 og 65)

Angående

Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 893/2008 af 10. september 2008 om opretholdelse af antidumpingtolden på importen af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Belarus, Folkerepublikken Kina, Saudi-Arabien og Korea efter en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 247, s. 1), for så vidt som den angår sagsøgeren.

Konklusion

1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) Huvis Corp. bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

3) Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.