Sag anlagt den 29. april 2022 – Russian Direct Investment Fund mod Rådet
(Sag T-235/22)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Russian Direct Investment Fund (Moskva, Rusland) (ved advokaterne K. Scordis og A. Gavrielides)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
I henhold til artikel 263 TEUF annulleres Rådets afgørelse (FUSP) 2022/346 af 1. marts 2022 om ændring af [Rådets] afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine 1 (herefter »den anfægtede afgørelse«), og Rådets forordning (EU) 2022/345 af 1. marts 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine 2 (herefter »den anfægtede forordning«; herefter samlet »de anfægtede retsakter«), for så vidt som disse retsakter nævner sagsøgeren eller vedrører eller finder anvendelse på denne.
Subsidiært fastslås det i henhold til artikel 277 TEUF, at stk. 3 og 4 i artikel 4b i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP (som ændret) samt stk. 3 og 4 i artikel 2e i forordning (EU) nr. 833/2014 (som ændret) er uanvendelige og/eller er ugyldige på grund af ulovlighed, for så vidt som de nævner sagsøgeren eller vedrører eller finder anvendelse på denne, og den anfægtede afgørelse og den anfægtede forordning annulleres, for så vidt som de nævner sagsøgeren eller vedrører eller finder anvendelse på denne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
Med det første anbringende gøres det gældende, at der savnes »et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag« for at pålægge de restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren.
Rådet gjorde sig skyldig i en åbenbar tilsidesættelse af sin forpligtelse til at sikre sig, at den afgørelse om at pålægge de restriktive foranstaltninger pålagt over for sagsøgeren eller for at engagere sig eller samarbejde med denne blev vedtaget på »et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag«.
Med det andet anbringende gøres det gældende, at sagsøgerens grundlæggende ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsbeskyttelse er blevet tilsidesat.
Ved at vedtage de anfægtede retsakter tilsidesatte Rådet sagsøgerens ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsbeskyttelse af følgende grunde:
De anfægtede retsakter blev vedtaget, uden at sagsøgeren blev underrettet hverken forud for vedtagelsen af de anfægtede retsakter eller inden for en rimelig frist herefter.
Sagsøgeren blev aldrig end tilstillet en sammenfatning af grundene til vedtagelsen af de anfægtede retsakter (for så vidt som disse retsakter vedrører eller finder anvendelse på sagsøgeren).
Sagsøgte meddelte aldrig sagsøgeren de beviser, hvorpå det havde støttet sig med henblik på sin afgørelse om at vedtage de anfægtede retsakter, og gav aldrig sagsøgeren mulighed for at fremsætte bemærkninger og forsvare sine rettigheder.
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er begået en tilsidesættelse i form af en uforholdsmæssig begrænsning af sagsøgerens grundlæggende ret til at oprette og drive egen virksomhed.
Ved at vedtage de anfægtede retsakter tilsidesatte Rådet sagsøgerens grundlæggende ret til at oprette og drive egen virksomhed af følgende grunde:
De anfægtede retsakter begrænser i betydelig grad sagsøgerens frihed til at oprette og drive egen virksomhed.
De anfægtede retsakter udgør et indgreb i det væsentligste indhold af den grundlæggende ret, som er fastsat i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Rådets manglende opfyldelse af sine retlige forpligtelser (herunder Rådets begrundelsespligt og pligt til at meddele de beviser, hvorpå de anfægtede retsakter blev støttet) gør det umuligt for Domstolen at vurdere og afgøre, om de relevante restriktive foranstaltninger a) er nødvendige og reelt opfylder de forfulgte mål af almen interesse og b) står i et rimeligt forhold til det forfulgte mål.
Under alle omstændigheder er de omhandlede restriktive foranstaltninger ikke nødvendige, og de opfylder ikke reelt det forfulgte mål, idet sagsøgerens aktiviteter og de projekter, som medfinansieres af sagsøgeren, ikke bidrager til den »militære aggression mod Ukraine« eller finansierer, muliggør eller understøtter de russiske væbnede styrkers aktioner i Ukraine.
____________
1 EUT 2022, L 63, s. 5.
1 EUT 2022, L 63, s. 1.