Sag anlagt den 17. januar 2017 – Barnett mod EØSU

(Sag T-23/17)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Inge Barnett (Roskilde, Danmark) (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

Sagsøgerens påstande

Principalt, afgørelsen af 21. marts 2016, truffet til opfyldelse af Personalerettens dom af 22. september 2015, om ikke at tildele sagsøgeren førtidig pensionering uden nedsættelse af pensionsrettigheder, annulleres.

Subsidiært, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 207 994,14 EUR i erstatning for det af hende lidte økonomiske tab, med tillæg af morarenter beregnet fra de skyldige beløbs forfaldsdato, med den rentesats, som Den Europæiske Centralbank (ECB) anvender på sine refinansieringstransaktioner, forhøjet med 3½ procentpoint, samt et fast beløb på 25 000 EUR for det af hende lidte ikke-økonomiske tab.

Under alle omstændigheder tilpligtes Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 266 TEUF, for så vidt som sagsøgte ikke har taget hensyn til præmisserne i Personalerettens dom af 22. september 2015, Barnett mod EØSU (F-20/14, herefter »Personalerettens dom«, EU:F:2015:107), med henblik på vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltningerne. Navnlig fremgår det af den anfægtede afgørelses begrundelse, at sagsøgte har bortset fra de kriterier, der er fastsat i sagsøgtes almindelige gennemførelsesbestemmelser med henblik på at foretage den angiveligt fornyede undersøgelse af sagsøgerens ansøgning. Under alle omstændigheder afhjælper den anfægtede afgørelse ikke den af Personaleretten konstaterede ulovlighed, dvs. den manglende identifikation af tjenestens interesse i EØSU’s almindelige gennemførelsesbestemmelser.

Andet anbringende er, at den anfægtede afgørelse er behæftet med flere åbenbart urigtige skøn af tjenestens interesse, således som den angiveligt forelå i 2013.

Tredje anbringende, som er fremført subsidiært, er, at EØSU ikke har kompetence til at vedtage en ny afgørelse vedrørende tildeling af førtidig pensionering uden nedsættelse af pensionsrettigheder efter ophævelsen af artikel 9, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT 2013, L 287, s. 15). Følgelig er sagsøgeren som følge af den i Personalerettens dom konstaterede ulovlighed endeligt blevet frataget muligheden for at blive omfattet af den pågældende foranstaltning. Herefter bør hun fuldt ud erstattes herfor.

____________