Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 16. juli 2021 – Liberty Lines SpA mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti

(Sag C-437/21)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Appellant: Liberty Lines SpA

Indstævnt: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti

Præjudicielt spørgsmål

Er [EU]-retten, og navnlig princippet om fri udveksling af tjenesteydelser og princippet om maksimal konkurrence ved tildeling af offentlige kontrakter, til hinder for en bestemmelse såsom artikel 47, stk. 11a, i lovdekret nr. 50 af 24. april 2017, ophøjet til lov nr. 96 af 21. juni 2017,

hvor hurtig personbefordring på skibsforbindelser mellem Messinas havn og Reggio Calabrias havn sidestilles eller i det mindste ved lov kan sidestilles med befordring med jernbane ad søvejen mellem fastlandet og Sicilien som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra e), i transport- og søfartsministeriets dekret nr. 138 T af 31. oktober 2000, og

der giver eller synes at være egnet til at give Rete Ferroviaria Italiana S.p.a. en eneret med hensyn til tjenesteydelsen vedrørende befordring med jernbane ad søvejen, herunder ved brug af hurtigbåde mellem Sicilien og fastlandet?

____________