Language of document : ECLI:EU:F:2014:6

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Anden Afdeling)

14. januar 2014

Sag F-60/13

Giorgio Lebedef

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – registrering af fravær på grund af sygdom – ubeføjet udeblivelse – fradrag i den årlige ferie foretaget af ansættelsesmyndigheden – indgivelse af en ansøgning via e-mail – den berørte parts kendskab til eksistensen af en afgørelse – undladelse af at åbne en e-mail og at få kendskab til indholdet af denne afgørelse ved at klikke på et hyperlink – formaliteten – frister – fastlæggelse af den dato, fra hvilken den berørte part kunne få kendskab til afgørelsens indhold«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af denne traktats artikel 106A, hvorunder Giorgio Lebedef har nedlagt påstand om annullation af en angivelig stiltiende afgørelse om afslag på hans ansøgning af 13. april 2012 til Europa-Kommissionen om rettelse af registreringerne af visse af hans udeblivelser i institutionens interne styringssystem vedrørende medarbejdernes ferie og orlov (herefter »SysPer 2«) og om annullation af den udtrykkelige afgørelse af 24. juli 2012 (herefter »afgørelsen af 24. juli 2012«) vedrørende samme ansøgning, idet denne afgørelse trækker fem dage fra sagsøgerens årlige ferie.

Udfald:      Sagen afvises. Giorgio Lebedef bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – frister – begyndelsestidspunkt – anmeldelse – begreb – e-mail om eksistensen og tilgængeligheden af en afgørelse – omfattet – relevant dato – mulig dato for tjenestemandens fornødne kendskab til indholdet af afgørelsen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – frister – udtrykkelig afgørelse om afslag på en ansøgning inden for fristen – meddelelse, som henviser til den forudgående afgørelse – fornyet frist – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.      For at en afgørelse kan anses for at være blevet behørigt meddelt i henhold til vedtægtens artikel 90 og 91, skal den ikke blot meddeles adressaten, men den pågældende skal også have haft mulighed for på fornøden vis at gøre sig bekendt med dens indhold.

Når en myndighed tillader fremsendelse af en ansøgning som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 1, i elektronisk form, i dette tilfælde fra en arbejdsmailadresse, som myndigheden har stillet til den pågældendes rådighed, bør myndigheden, navnlig i en situation, hvor den pågældende er i aktiv tjeneste som omhandlet i vedtægtens artikel 35, litra a), og henset til, at den pågældende selv har valgt denne kommunikationsform, i henhold til princippet om parallelitet i formkravene med rette ligeledes kunne meddele sit svar via e-mail sendt fra ansættelsesmyndighedens e-mailadresse, hvor den pågældendes ansøgning blev modtaget, til tjenestemandens arbejdsmailadresse.

En institution kan ikke antage, at en intern elektronisk meddelelse, i dette tilfælde en e-mail med besked om eksistensen og tilgængeligheden »online« af en afgørelse fra ansættelsesmyndigheden, kommer frem til adressaten, når den pågældende er fysisk til stede på sin arbejdsplads. Dette kan derimod antages, når den pågældende institution ikke støtter sig til simple indicier, men på oplysninger, herunder oplysninger fra den pågældende selv, om, at denne i sin egenskab af adressat har modtaget en e-mail på sin arbejdsmailadresse, og at denne efter al sandsynlighed har kunnet åbne den og via et hyperlink har kunnet gøre sig behørigt bekendt med den i e-mailen meddelte afgørelse.

Den omstændighed, at myndigheden ikke har bedt den pågældende om kvittering for modtagelse af e-mailen, har ikke betydning for den sandsynlige dato for, hvornår den pågældende på fornøden vis har kunnet gøre sig bekendt med ansættelsesmyndighedens afgørelse, eftersom den pågældende har sorteret sine e-mails, alt efter om den pågældende anså dem for vigtige, og som den pågældende følgelig fandt det passende at gøre sig bekendt med.

(jf. præmis 39, 42-44, 46 og 47)

Henvisning til:

Domstolen: 15. juni 1976, sag 5/76, Jänsch mod Kommissionen, præmis 10

Personaleretten: 25. april 2007, sag F-71/06, Lebedef-Caponi mod Kommissionen, præmis 29-31 og 34; 7. oktober 2009, sag F-101/08, Pappas mod Kommissionen, præmis 43; 16. december 2010, sag F-25/10, AG mod Parlamentet, præmis 38 og 39

2.      En myndigheds e-mail af udelukkende informativ karakter om eksistensen af en udtrykkelig afgørelse om afslag på en tjenestemands ansøgning, som den pågældende tjenestemand har undladt at gøre sig bekendt med, kan ikke medføre en fornyet frist til den pågældendes fordel for indgivelse af klage over denne afgørelse.

Vedtægtens artikel 91, stk. 3, andet led, vedrører fristerne for indgivelse af klage ved Personaleretten og kan under alle omstændigheder ikke påberåbes til støtte for en retlig formodning for, at en udtrykkelig afgørelse, som er afsagt efter en påstået stiltiende afgørelse, kan medføre en genåbning af klagefristen på det tidspunkt, hvor det omsider behager klageren at gøre sig bekendt med myndighedens udtrykkelige svar.

(jf. præmis 51 og 52)

Henvisning til:

Domstolen: 10. december 1980, sag 23/80, Grasselli mod Kommissionen, præmis 18; 21. november 1990, sag C-12/90, Infortec mod Kommissionen, præmis 10

Retten i Første Instans: 9. januar 2007, sag T-288/04, Van Neyghem mod Regionsudvalget, præmis 52

Personaleretten: 10. maj 2011, sag F-59/10, Barthel m.fl. mod Domstolen, præmis 27