Language of document :

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 17. september 2014 – Skandia America Corporation (USA), filial Sverige mod Skatteverket (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Förvaltningsrätten i Stockholm – Sverige)

(Sag C-7/13) 1

(Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem – direktiv 2006/112/EF – momsgruppe – intern fakturering af ydelser leveret af en hovedvirksomhed med hjemsted i en tredjestat til virksomhedens filial, der er medlem af en momsgruppe i en medlemsstat – spørgsmålet om, hvorvidt de leverede ydelser er afgiftspligtige eller ej)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Förvaltningsrätten i Stockholm

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Skandia America Corporation (USA), filial Sverige

Sagsøgt: Skatteverket

Konklusion

Artikel 2, stk. 1, artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at levering af tjenesteydelser fra en hovedetablering med hjemsted i et tredjeland til dens filial i en medlemsstat udgør afgiftspligtige transaktioner, når filialen indgår i en gruppe af personer, der kan betragtes som én afgiftspligtig person i forhold til merværdiafgift.

Artikel 56, 193 og 196 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor et selskabs hovedetablering i et tredjeland leverer ydelser mod vederlag til samme selskabs filial med hjemsted i en medlemsstat, og hvor den pågældende filial er medlem af en gruppe af personer, der kan betragtes som én afgiftspligtig person i forhold til merværdiafgift, i denne medlemsstat, er denne gruppe som modtager af tjenesteydelserne pligtig at betale den skyldige merværdiafgift.

____________

1 EUT C 55 af 23.2.2013.