Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 20. november 2001 af Bioelettrica SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-287/01)

    (Processprog: italiensk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 20. november 2001 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Bioelettrica SpA ved avvocato Ombretta Fabe Dal Negro.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Det kendes retsstridigt, at Europa-Kommissionen har opsagt kontrakten "Contratto Thermie" af 2.12.1994 med Bioelettrica, hvilket skete ved Kommissionens skrivelse af 6.9.2001, hvorfor

(kontrakten kendes gyldig og virksom, og

(Europa-Kommissionen dømmes til at betale sagsøgeren de beløb, som fastsættes under retssagen som erstatning for den af sagsøgeren lidte skade.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Genstanden for denne sag er den påståede retsstridige karakter af Kommissionens opsigelse af udbudskontrakten "THERMIE" indgået den 22.12.1994 vedrørende BM 1007/1994/IT/DE/UL/90 med henblik på anlæg af et kraftværk til el-produktion i Italien, under anvendelse af vegetalsk biomasse på grundlag af indsættelse af en atmosfærisk gasgenerator på flydende bund med kombineret cyklus. Nævnte kontrakt blev oprindelig finansieret ved EF-tilskud med op til et beløb af 40% af de samlede omkostninger. Det sagsøgende selskab, der koordinerede projektet, blev dannet blandt fem af de syv oprindelige deltagere i den pågældende kontrakt.

Beslutningen om opsigelse blev truffet som følge af visse problemer ved gennemførelsen af kontrakten, navnlig bestående i den mangelfulde teknologi fra Lurgi Energie's side, en af kontrahenterne, som foranledigede sagsøgte til at anse det for umuligt at tilendebringe projektets arbejdsprogrammer inden for den kontraktmæssigt fastsatte frist.

Til støtte for påstanden gør sagsøgeren følgende gældende:

(Undladelse af at iagttage formaliteten, såsom skriftligt varsel på en måned ved rekommanderet brev.

(Undladt meddelelse om opsigelsen til samtlige Contractors.

(Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 8, andet afsnit, litra f), i bilag II i kontraktens almindelige vilkår, for så vidt som denne bestemmelse giver Kommissionen mulighed for at opsige kontrakten, når kontrahenten ikke påbegynder arbejdet på den i kontrakten fastsatte dato, henset til det forhold, at der er tale om en kontrakt underskrevet i december 1994, og at datoen 1.1.1995, efter betydningen i kontraktens artikel 2, stk. 1, blev angivet som tidspunkt for arbejdets påbegyndelse. Ifølge sagsøgeren er det ikke troværdigt, at Kommissionen først efter seks år anfægter den undladte påbegyndelse.

(Tilsidesættelse af den almindelige grundsætning om sikkerhed i retsforhold i henseende til en kontrahent, som ikke på nogen måde bør være de uforudsigelige, ikke-individualiserbare konsekvenser, hverken fra den selvregulering, som parterne opstillede for sig selv, eller end mindre fra den eksisterende retsorden. Det fremhæves, at denne antagelse bliver særlig holdbar i det tilfælde, i hvilket den ikke forudsete virkning hidrører fra udøvelsen af en vilkårlig kompetence, som ikke er anerkendt, hverken juridisk eller kontraktmæssigt, til at fjerne det foreliggende bindende retsforhold, idet opsigelsen er foretaget i et i det hele ganske uacceptabelt tilfælde.

(Den omstændighed, at Kommissionen ikke tog hensyn til, at sagsøgeren havde opfyldt forpligtelserne i henhold til kontrakten, når artikel 2, litra c), i kontraktens almindelige vilkår jo udtrykkeligt fastsætter, at en contractor ikke bliver ansvarlig i relation til en misligholdende contractor, såfremt han kan bevise, at han ikke har medvirket ved misligholdelsen. Ud fra denne synsvinkel har sagsøgte overvurderet de pligter, der påhviler projektkoordinatoren.

(Det forhold, at sagsøgte har været uvidende i sagen om de pligter, der er sanktioneret i den italienske Codice civile's artikel 1375 hvad angår princippet om god tro og beskyttelsen af den berettigede forventning.

I almindelige vendinger anfører sagsøgeren, at den kontrakt, der er sagens genstand, ikke som sin genstand har levering af en maskine eller en simpel elektrisk husholdningsmaskine, men af et kraftværk, der på grund af sine teknologiske egenskaber skulle repræsentere noget nyt og reelt innovativt. Det antages derfor, at Fællesskabet på sin side burde have handlet ganske anderledes end sket, idet sagsøgte reelt ikke repræsenterer en modpart i et gensidigt bebyrdende retsforhold, men en partner i alle henseender, der er forbundet med de pågældende Contractors i hovedinteressen bestående i udvikling af teknologien i medlemsstaterne.

____________