Language of document :

Sag anlagt den 26. juni 2017 – Europa-Kommissionen mod Republikken Kroatien

(Sag C-381/17)

Processprog: kroatisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Mataija, T. Scharf og G. von Rintelen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Kroatien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 60, s. 34), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet inden den 21. marts 2016, eller under alle omstændigheder ikke har anmeldt disse bestemmelser til Kommissionen.

Republikken Kroatien pålægges i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF en tvangsbøde på 9 865,40 EUR pr. dag regnet fra tidspunktet for afsigelsen af den dom, hvori tilsidesættelsen af pligten til at meddele gennemførelsesforanstaltningerne til det pågældende direktiv fastslås.

Republikken Kroatien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Republikken Kroatien har tilsidesat sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltningerne til direktiv 2014/17/EU inden for den frist, der er fastsat i direktivets artikel 42, stk. 1.

____________