Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2009 - ISD Polska m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-273/06 og T-297/06) 1

(Statsstøtte - strukturomlægningsstøtte ydet af Republikken Polen til en stålproducent - beslutning, hvorved støtten erklæres delvis uforenelig med fællesmarkedet, og der fastsættes påbud om tilbagesøgning heraf - protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske stålindustri - annullationssøgsmål - søgsmålskompetence - søgsmålsfrist - formaliteten - berettiget forventning - artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 - den ved tilbagesøgning af den uforenelige støtte anvendelige rentesats - forpligtelse til nært samarbejde med medlemsstaten - rentetilskrivning med renters rente - artikel 9, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 794/2004)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere i sag T-273/06: ISD Polska sp. z o.o. (Warszawa, Polen) og Industrial Union of Donbass Corp. (Donetsk, Ukraine) (først ved avocats C. Rapin og E. Van den Haute, derefter ved avocats C. Rapin, E. Van den Haute og C. Pétermann)

Sagsøger i sag T-297/06: ISD Polska sp. z o.o. (tidligere Majątek Hutniczy sp. z o.o.) (Warszawa( (først ved avocats C. Rapin og E. Van den Haute, derefter ved avocats C. Rapin, E. Van den Haute og C. Pétermann

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Giolito og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/937/EF af 5. juli 2005 om statsstøtte nr. C 20/04 (ex NN 25/04) til fordel for Huta Częstochowa SA (EUT 2006 L 366, s. 1), for så vidt som visse støttetildelinger foretaget af Republikken Polen herved erklæres uforenelige med fællesmarkedet og nævnte republik tilpligtes at foretage tilbagesøgning heraf

Konklusion

1)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)    ISD Polska sp. z o.o. og Industrial Union of Donbass Corp. betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 294 af 2.12.2006.