Language of document : ECLI:EU:T:2017:767





Rettens kendelse (Fjerde Afdeling) af 26. oktober 2017 –
Federcaccia della Regione Liguria m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-570/15)

»Miljø – beskyttelse af vilde fugle – arter, der kan jages – betingelser, som de nationale jagtlovgivninger skal overholde – harmonisering af kriterierne for anvendelse af artikel 7, stk. 4, i direktiv 2009/147/EF – periode for forbud mod jagt i Ligurien«

1.      Passivitetssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – undladelser, der kan være genstand for søgsmål – Kommissionen undladt at ajourføre visse nationale oplysninger om vilde fugle, som er indeholdt i et dokument, der er omhandlet i direktiv 2009/147, og som er bestemt til at være grundlaget for den nationale lovgivning om jagttiderne – ikke karakter af anfægtelig retsakt som defineret i artikel 263 TEUF – afvisning

(Art. 263, fjerde afsnit, TEUF og art. 265, tredje afsnit, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147, art. 7, stk. 4)

(jf. præmis 56-58, 62 og 65-69)

2.      Miljø – beskyttelse af vilde fugle – direktiv 2009/147 – tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling – ORNIS-udvalget – opgaver – ydelse af bistand og rådgivning til Kommissionen – oplysninger hos udvalget – bindende karakter – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147, art. 16)

(jf. præmis 65-67, 82 og 108)

3.      Passivitetssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionen undladt at ajourføre visse nationale oplysninger om vilde fugle, som er indeholdt i et dokument, der er omhandlet i direktiv 2009/147, og som er bestemt til at være grundlaget for den nationale lovgivning om jagttiderne – sag anlagt af jægere – ikke direkte eller individuelt berørt – afvisning

(Art. 263, fjerde afsnit, TEUF og art. 265, tredje afsnit, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147, art. 7, stk. 4)

(jf. præmis 71, 72, 75-78, 94 og 99)

4.      Miljø – beskyttelse af vilde fugle – direktiv 2009/147 – pligt til at forbyde jagt i bestemte perioder, hvor fuglene er særligt sårbare – præcisering af tiden for tilbagetræk til ynglestederne i et dokument udarbejdet af ORNIS-udvalget – ajourføring af oplysningerne i dette dokument – forpligtelsen påhviler Kommissionen og medlemsstaterne

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147, fjerde betragtning og art. 7, stk. 4)

(jf. præmis 89-92 og 106)

5.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – retsakt vedtaget som led i en EU-Pilot-procedure – udelukket

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

(jf. præmis 97)

6.      Erstatningssøgsmål – selvstændig karakter – forskel i forhold til et annullationssøgsmål

(Art. 263 TEUF og 268 TEUF)

(jf. præmis 104)

Angående

Påstand støttet på artikel 265 TEUF om, at det fastslås, at Kommissionen ulovligt har undladt at ajourføre visse italienske oplysninger, som er indeholdt i dokumentet vedrørende de nøglebegreber, der er opstillet af ORNIS-udvalget, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT 2010, L 20, s. 7), en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens skrivelse af 6. oktober 2014, hvori det er anført, at forlængelsen af jagtsæsonen i Italien for visse fuglearter ikke er i overensstemmelse med den europæiske ordning, og en påstand støttet på artikel 268 TEUF om erstatning for den skade, som sagsøgerne hævder at have lidt som følge af, at Kommissionen ikke har ajourført de italienske oplysninger.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Federcaccia della Regione Liguria og de andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, betaler sagsomkostningerne.