Language of document : ECLI:EU:T:2017:435

Sag T-233/16 P

(offentliggørelse i uddrag)

José Luis Ruiz Molina

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»Appel – personalesag – midlertidigt ansatte – tidsbegrænset kontrakt med opsigelsesklausul, der bringer kontrakten til ophør, såfremt den ansattes navn ikke opføres på reservelisten for den kommende almindelige udvælgelsesprøve – opsigelse af kontrakten ved anvendelse af opsigelsesklausulen – ændring af en tidsbegrænset kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt – retskraft – § 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Appelafdelingen) af 27. juni 2017

1.      Institutionernes retsakter – tilbagekaldelse – lovlig retsakt, der skaber individuelle rettigheder – ulovlighed

2.      Institutionernes retsakter – tilbagekaldelse – lovlige retsakter, der skaber subjektive rettigheder – betingelser – overholdelse af en rimelig frist og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet – ulovlige retsakter, der skader adressaten – lempelse af betingelserne

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 26)

2.      Det følger af almindelige EU-retlige retsgrundsætninger, at administrationen principielt er bemyndiget til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt, der er vedtaget ulovligt, med tilbagevirkende kraft, men at en tilbagekaldelse med tilbagevirkende kraft, der har skabt rettigheder for adressaten, normalt er underlagt særdeles strenge betingelser. Selv om enhver EU-institution, som konstaterer, at en af institutionen udstedt retsakt er ulovlig, inden for en rimelig frist kan tilbagekalde den med tilbagevirkende kraft, kan denne ret nemlig være begrænset af hensynet til, at den ved akten begunstigede kunne have en berettiget forventning om, at retsakten var lovlig. En sådan afgørelse er endvidere underlagt den betingelse, at den ikke tilsidesætter retssikkerhedsprincippet.

De strenge betingelser, som skal iagttages ved tilbagekaldelsen med tilbagevirkende kraft af en ulovlig administrativ retsakt, som giver individuelle rettigheder, er imidlertid ikke relevante i det tilfælde, hvor den pågældende retsakt i forhold til adressaten ikke udgør en retsakt, der skaber rettigheder, men en retsakt, der er til skade for den pågældende.

Det følger heraf, at der ikke er noget til hinder for, at en ulovlig eller lovlig administrativ retsakt, der i forhold til adressaten udgør en retsakt, der fortrinsvis er til skade for den pågældende, men som også skaber rettigheder til fordel for denne, kan tilbagekaldes, hvis den nævnte adressats berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet ikke tilsidesættes.

(jf. præmis 27-29)