KENDELSE AFSAGT AF PRÆSIDENTEN FOR RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER

2. oktober 2013

Sag F-87/13 R

Philippe Colart

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – særlige rettergangsformer – begæring om foreløbige forholdsregler – uopsættelighed – interesseafvejning – valg til Personaleudvalget – en fagforenings forretningsudvalg – en fagforenings ret til adgang til e-mailsystem i valgperioden«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 278 TEUF og artikel 157 EA samt artikel 279 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder sagsøgerne har nedlagt påstand om, »at Europa-Parlamentets generalsekretær tilpligtes midlertidigt at blokere [det e-mailsystem], der af [denne] er stillet til rådighed for fagforeningen [Solidarité pour les agents et fonctionnaires européens (herefter »SAFE«)]«.

Udfald:      Begæringen om foreløbige forholdsregler, som er fremsat af Colart, Bras, Corthout, Decoutere, Dony, Garzone, Manzela, Vienne og Kemmerling-Linssen, tages ikke til følge. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – foreløbige forholdsregler – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – hovedsagen kan umiddelbart antages til realitetsbehandling

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF)

2.      Tjenestemandssager – søgsmålsinteresse – søgsmål anlagt af et medlem af en faglig organisation til prøvelse af en foranstaltning, som berører den kollektive interesse, som forsvares af nævnte organisation – søgsmålsinteresse udelukkende i tilfælde af, at organisationens medlemmer fratages den normale udøvelse af deres faglige rettigheder

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24b, art. 90 og 91)

3.      Særlige rettergangsformer – foreløbige forholdsregler – betingelser – alvorlig og uoprettelig skade – afvejning af samtlige interesser i sagen – påstand om midlertidig blokering af det e-mailsystem, der af en institution er stillet til rådighed for en faglig organisation – tildeling af foranstaltning, som ikke gør det muligt for institutionen at sikre en korrekt afvikling af valget til Personaleudvalget – ikke lagt til grund

(Art. 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

1.      Spørgsmålet, om hovedsagen kan antages til realitetsbehandling, bør som hovedregel ikke behandles under en sag om foreløbige forholdsregler, men bør forbeholdes gennemgangen af nævnte søgsmål, bortset fra det tilfælde, hvor det umiddelbart forekommer, at dette bør afvises. Såfremt der blev truffet afgørelse om realitetsbehandlingen allerede under sagen om de foreløbige forholdsregler, når en realitetsbehandling ikke er helt udelukket ud fra en umiddelbar betragtning, ville dette nemlig reelt foregribe Rettens afgørelse vedrørende hovedsagen.

(jf. præmis 13)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 4. februar 1999, sag T-196/98 R, Peña Abizanda m.fl. mod Kommissionen, præmis 10 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten: 14. december 2006, sag F-120/06 R, Dálnoky mod Kommissionen, præmis 41; 8. september 2011, sag F-51/11 R, Pachtitis mod Kommissionen, præmis 17

2.      En tjenestemand eller anden ansat har principielt søgsmålsinteresse til prøvelse af en bebyrdende retsakt, dvs. til prøvelse af en foranstaltning, som har retligt bindende virkninger, der kan berøre dennes interesser direkte og umiddelbart gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling. På området for organisationsfrihed, som er beskyttet af bestemmelserne i vedtægtens artikel 24b, opstår en sådan interesse over for en foranstaltning, som direkte vedrører denne tjenestemand eller anden ansat i forbindelse med den individuelle udøvelse af en faglig ret, som befinder sig i sfæren vedrørende hans individuelle arbejdsforhold med institutionen. Med andre ord kan en tjenestemand eller anden ansat, som er medlem af eller repræsentant for en faglig organisation, ikke have søgsmålsinteresse til prøvelse af en retsakt eller en foranstaltning, som, uden at berøre ham direkte eller personligt, kun berører den kollektive interesse, som denne faglige organisation forsvarer i forbindelse med dennes relationer til institutionen. Det er kun i det tilfælde, hvor den krænkelse af den faglige organisation, som følger af den pågældende foranstaltning, henset til intensiviteten af virkningerne heraf, vil kunne anses for at fratage medlemmerne af denne organisation den normale udøvelse af deres faglige rettigheder, at tjenestemænd eller andre ansatte, som handler på egne vegne, kan påberåbe sig en søgsmålsinteresse til prøvelse af en sådan foranstaltning. Kun i dette tilfælde vil denne tjenestemand eller anden ansat således med føje kunne ansøge om at opnå en foreløbig foranstaltning med henblik på at undgå et tab eller en forværring af et tab, som berører hans interesser direkte og personligt i hans egenskab af medlem af eller repræsentant for den faglige organisation, der er berørt af den pågældende foranstaltning.

(jf. præmis 18)

Henvisning til:

Domstolen: 10. januar 2006, sag C-373/04 P, Kommissionen mod Alvarez Moreno, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten: 6. maj 2009, sag F-137/07, Sergio m.fl. mod Kommissionen, præmis 51 og 52; 26. februar 2013, sag F-124/10, Labiri mod CESE, præmis 42

Den Europæiske Unions Ret: 13. december 2012, sag T-199/11 P, Strack mod Kommissionen, præmis 127

3.      I forbindelse med en begæring om foreløbige forholdsregler skal den ret, der behandler sagen om foreløbige forholdsregler, for hvilken det påstås, at der foreligger en risiko for, at den begærende part lider et alvorligt og uopretteligt tab, under alle omstændigheder foretage en afvejning af de forskellige foreliggende interesser. Hvad angår en påstand om midlertidig blokering af det e-mailsystem, der af en institution er stillet til rådighed for en faglig organisation, bevirker denne, indtil der foreligger en afgørelse, som identificerer de personer, der har ret til at udtale sig eller handle på vegne af organisationen, at denne organisation fratages et af sine vigtige kommunikationsmidler. Den kan således svække en sådan faglig organisation i forhold til andre og gør det ikke muligt for institutionen at sikre en korrekt afvikling af nævnte operationer ved at sikre deres upartiskhed og en ens behandling af de ansattes forskellige faglige organisationer. En sådan midlertidig foranstaltning vil således, med dens indvirkning på valgproceduren, kunne være til skade for institutionens forpligtelser, idet denne har ansvaret for at sikre, at valget til Personaleudvalget er lovligt, og at kontrollere dette.

(jf. præmis 36 og 37)