Sag anlagt den 3. juni 2009 - Freistaat Sachsen mod Kommissionen
(Sag T-215/09)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Freistaat Sachsen (ved Rechtsanwälte U. Soltész og P. Melcher)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
Artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2009) 2010 endelig udg. af 24.3.2009 (NN 4/2009, ex N 361/2008 - Tyskland, Lufthavnen i Dresden) kendes ugyldig i henhold til artikel 231, stk. 1, EF, for så vidt som Kommissionen deri har fastslået, at den af Tyskland tildelte kapitaltilførsel til renovering og forlængelse af start- og landingsbanen i lufthavnen i Dresden udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF, og
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes i henhold til artikel 87, stk. 2, i procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har anlagt denne sag til prøvelse af Kommissionens beslutning K(2009) 2010 endelig udg. af 24.3.2009 (NN 4/2009, ex N 361/2008) - Tyskland, Lufthavnen i Dresden, hvorved Kommissionen godkendte den af Tyskland foretagne tilførsel af egenkapital til renovering og forlængelse af start- og landingsbanen i lufthavnen i Dresden som en foranstaltning, der i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), EF er forenelig med fællesmarkedet. Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at beslutningen kendes ugyldig, for så vidt som den anser den omtvistede foranstaltning for støtte.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet for det første gjort gældende, at Kommissionen ved at anvende reglerne om statsstøtte på den foreliggende omtvistede foranstaltning har tilsidesat kompetencefordelingen i EF-traktaten og princippet om kompetencetildeling i artikel 5 EF. Statslig finansiering af installationer i forbindelse med strukturer, som alle potentielle brugere har fri adgang til på objektive og ikke-diskriminerende betingelser, er som almen foranstaltning i økonomisk politik generelt ikke omfattet af reglerne om statsstøttes anvendelsesområde.
Som andet anbringende har sagsøgeren anfægtet, at Flughafen Dresden GmbH i forbindelse med udskiftningen af den gamle start- og landingsbane med en ny landingsbane kvalificeres som en virksomhed som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF.
Herudover gøres det gældende, at Kommissionen ikke har taget hensyn til, at Flughafen Dresden GmbH er et statsligt selskab med et enkelt formål ("single purpose vehicle"), som benytter sig af en privatretlig organisationsform, hvorfor det ikke kan anses for støttemodtager, for så vidt som staten udstyrer det med de nødvendige midler for at opfylde sine opgaver.
Sagsøgeren har som det fjerde anbringende gjort gældende, at de anvendte 2005-retningslinjer
1 er i strid med primær fællesskabsret, da det er sagligt ukorrekt og egentligt selvmodsigende at anvende disse retningslinjer, når driften af en lokal lufthavn ikke kan anses for virksomhedsdrift. De skal supplere, men ikke erstatte 1994-retningslinjerne
2. Retningslinjerne fra 2005 undergiver også opførelsen af lufthavne reglerne om støtte. Denne aktivitet er i de forrige fortsat gældende retningslinjer fra 1994 udtrykkeligt undtaget fra statsstøttereglernes anvendelsesområde.
Subsidiært gør sagsøgerne med det femte anbringende gældende, at den omtvistede foranstaltning opfylder alle betingelserne i Altmark-Trans-dommen
3 og udgør også af den grund ikke statsstøtte.