Language of document :

Sag anlagt den 21. marts 2021 – Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien

(Sag C-174/21)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved I. Zaloguin og M. Noll-Ehlers, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Bulgarien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, med hensyn til zonerne og byområderne BG0001 AG Sofia, BG0002 AG Plovdiv, BG0004 Nord, BG0005 Sydvest og BG0006 Sydøst, idet den ikke har truffet alle de nødvendige foranstaltninger, der følger af Domstolens dom af 5. april 2017, Kommissionen mod Bulgarien (C-488/15, EU:C:2017:267).

Republikken Bulgarien tilpligtes at betale et fast beløb på 3 156 EUR om dagen beregnet fra forkyndelsen af dommen af 5. april 2017, Kommissionen mod Bulgarien (C-488/15, EU:C:2017:267), indtil forkyndelsen af dommen i nærværende sag, eller – såfremt dommen opfyldes tidligere – indtil den 31. december i det sidste år, hvori den ikke er blevet opfyldt, men under alle omstændigheder ikke mindre end et fast minimumsbeløb på 653 000 EUR, til Kommissionen.

Republikken Bulgarien tilpligtes at betale en tvangsbøde til Kommissionen på 5 677,20 EUR om dagen for hver enkelt luftkvalitetszone, beregnet fra tidspunktet for forkyndelsen af Domstolens dom i nærværende sag og indtil det år, hvori dom af 5. april 2017, Kommissionen mod Bulgarien (C-488/15, EU:C:2017:267), er fuldstændigt opfyldt.

Republikken Bulgarien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Republikken Bulgarien har ikke foretaget sig det nødvendige for at opfylde Domstolens dom i sag C-488/15, idet den fortsat (i) tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, sammenholdt med bilag XI hertil, og (2) tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til dette direktivs artikel 23.

____________