Sag T-295/05

Document Security Systems, Inc.

mod

Den Europæiske Centralbank (ECB)

»Den monetære union – udstedelse af pengesedler i euro – påstået anvendelse af en patenteret opfindelse til at undgå forfalskning – sag om krænkelse af et europæisk patent – Rettens inkompetence – afvisning – erstatningssøgsmål«

Sammendrag af kendelse

1.      Retspleje – sag om krænkelse af et europæisk patent – Fællesskabets retsinstanser inkompetente

(Art. 7 EF og 220 EF – 241 EF)

2.      Medlemsstater – forpligtelser – forpligtelse til loyalt samarbejde med fællesskabsinstitutionerne

(Art. 10 EF)

3.      Erstatningssøgsmål – forældelsesfrist – begyndelsestidspunkt

(Art. 288, stk. 2, EF)

4.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – tab – årsagsforbindelse

(Art. 235 EF og 288, stk. 2 og 3, EF)

1.      I medfør af artikel 7 EF og artikel 220 EF kan Retten kun udøve den kompetence, den er tillagt i fællesskabsretten. Hvis Retten ikke er tillagt en sådan kompetence, kan den ikke påkende en sag uden at udvide sin dømmende myndighed til tvister, hvori Fællesskabet er part, og som ifølge artikel 240 EF skal afgøres af de nationale retter.

I en sag om patentkrænkelse, hvorunder det ønskes fastslået, at Den Europæiske Centralbank har krænket rettigheder, der er tildelt ved et europæisk patent, som navnlig vedrører foranstaltninger til beskyttelse mod forfalskning af pengesedler, tilkommer det de nationale domstole og ikke Retten at afgøre, om en sådan krænkelse foreligger.

Der findes således ingen fællesskabsretlig bestemmelse, der tillægger Retten kompetence til at påkende sager om patentkrænkelse. Patentkrænkelsessager er ikke nævnt blandt de typer retssager, der i henhold til artikel 220 EF – 241 EF henhører under Fællesskabets retsinstansers kompetence. I øvrigt er den nationale patentret til forskel fra reglerne om andre intellektuelle ejendomsrettigheder, såsom den nationale varemærkeret, slet ikke blevet harmoniseret på fællesskabsplan. Når det drejer sig om et område, hvor Fællesskabet endnu ikke har lovgivet, og som derfor henhører under medlemsstaternes kompetence, hører beskyttelsen af visse intellektuelle ejendomsrettigheder, såsom patenter, og de foranstaltninger, der skal træffes med henblik herpå af de retlige myndigheder, ikke under fællesskabsretten.

(jf. præmis 50, 51, 56, 57 og 71)

2.      Retten kan ikke rejse tvivl om lovligheden af en national industriel ejendomsret uden at tilsidesætte princippet om loyalt samarbejde, som ifølge artikel 10 EF skal regulere forholdet mellem medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne, og som ikke bare indebærer, at medlemsstaterne skal træffe alle foranstaltninger, der er egnede til at sikre fællesskabsrettens gennemslagskraft, men også, at medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner er gensidigt forpligtet til loyalt samarbejde.

(jf. præmis 70)

3.      Forældelsesfristen for søgsmål mod Fællesskabet om ansvar uden for kontraktforhold kan ikke begynde at løbe, før alle de betingelser, som er en forudsætning for erstatningspligten, er opfyldt. I forbindelse med en sag, hvorunder Den Europæiske Centralbank sagsøges for en påstået krænkelse af et europæisk patent, kan forældelsesfristen for patentindehaverens erstatningssøgsmål mod Fællesskabet ikke begynde at løbe, før patentindehaveren ved de kompetente nationale domstole har fået fastslået, at Banken har gjort sig skyldig i den påståede krænkelse.

(jf. præmis 75)

4.      En række betingelser skal være opfyldt, for at Fællesskabet kan drages til ansvar uden for kontraktforhold i henhold til artikel 288, stk. 2, EF for sine organers ulovlige adfærd, nemlig at den adfærd, der foreholdes institutionerne, har været retsstridig, at der foreligger et virkeligt tab, og at der er årsagssammenhæng mellem den påståede adfærd og det påberåbte tab.

For så vidt angår betingelsen om, at en adfærd, som foreholdes Den Europæiske Centralbank vedrørende en patentkrænkelse, skal være ulovlig, kan Retten kun fastslå, om den nævnte krænkelse medfører, at Fællesskabet ifalder ansvar, hvis en kompetent national myndighed har truffet en afgørelse, hvori det konstateres, at Banken har gjort sig skyldig i denne krænkelse.

(jf. præmis 80 og 81)