Language of document : ECLI:EU:C:2005:728

Sag C-14/04

Abdelkader Dellas m.fl.

mod

Premier ministre og Ministre des Affaires sociales, du Travail et de la Solidarité

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig))

»Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 93/104/EF – begrebet »arbejdstid« – rækkevidde – nationale bestemmelser, der bl.a. fastsætter en for arbejdstageren gunstigere grænse for den maksimale ugentlige arbejdstid – fastsættelse af arbejdstiden i visse sociale institutioner – vagttjeneste, der indebærer, at arbejdstageren skal være til stede på arbejdspladsen – arbejdstagerens arbejdsfrie perioder inden for rammerne af en sådan tjeneste – national mekanisme for differentieret beregning af de timer, hvor arbejdstageren er til stede i forhold til arbejdsintensiteten«

Sammendrag af dom

1.        Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden – arbejdstid – begreb – personer, der arbejder i visse sociale og socialmedicinske institutioner – national lovgivning, der fastsætter en ordning om ligeværdighed med en afvejningsmekanisme for de arbejdsfrie perioder – ikke tilladt

(Rådets direktiv 93/104)

2.        Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden – gunstigere nationale bestemmelser – tærskler og lofter, der skal henses til ved efterprøvelsen af, om den nationale lovgivning er forenelig med direktivet

(Rådets direktiv 93/104, art. 15)

1.        Direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at det er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som hvad angår vagttjenester, som de personer, der arbejder i visse sociale og socialmedicinske institutioner, fuldfører i henhold til ordningen om fysisk tilstedeværelse på selve arbejdspladsen, med henblik på opgørelsen af den faktiske arbejdstid fastsætter en ordning om ligeværdighed, der består i at anvende en afvejningsmekanisme med faste koefficienter for at tage hensyn til de arbejdsfrie perioder under vagttjenesten, når overholdelsen af alle de minimumsforskrifter, der er fastsat ved dette direktiv med henblik på effektivt at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, ikke er sikret.

Kvalificeringen af arbejdstid i direktiv 93/104’s forstand af en periode, hvor arbejdstageren er til stede på arbejdspladsen, kan nemlig ikke afhænge af intensiteten af arbejdstagerens arbejde, men følger udelukkende af dennes pligt til at stå til sin arbejdsgivers rådighed.

(jf. præmis 58 og 63 samt domskonkl.)

2.        Artikel 15 i direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden tillader udtrykkeligt at anvende eller indføre nationale bestemmelser, der er gunstigere med hensyn til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. I det tilfælde, hvor national ret navnlig med hensyn til den maksimale ugentlige arbejdstid fastsætter et loft, som er mere fordelagtigt for arbejdstagerne, er de relevante tærskler og lofter til sikring af, at dette direktivs beskyttelsesbestemmelser overholdes, imidlertid udelukkende de i dette direktiv nævnte.

(jf. præmis 51 og 63 samt domskonkl.)