Language of document : ECLI:EU:T:2016:660

Sag T-602/15.

Liam Jenkinson

mod

Rådet for Den Europæiske Union m.fl.

»Voldgiftsbestemmelse – ansatte ved EU’s internationale missioner – flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter – påstand om erstatning – åbenbart inkompetent – åbenbart afvisningsgrundlag«

Sammendrag – Rettens kendelse (Første Afdeling) af 9. november 2016

1.      Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – Unionens retsinstanser inkompetente i mangel af et samtykke fra parterne om at tildele dem kompetence til at afgøre en kontraktretlig tvist

(Art. 256 TEUF, 272 TEUF og 274 TEUF)

2.      Erstatningssøgsmål – selvstændig karakter – sagens genstand

(Art. 268 TEUF og 340, stk. 2, TEUF)

3.      Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – stævning med påstand om erstatning for skade forårsaget af en af Unionens institutioner – manglende oplysninger om det lidte tab og årsagssammenhængen – afvisning

[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 76, litra d)]

1.      Rettens kompetence omfatter de beføjelser, der er angivet i artikel 256 TEUF, således som denne bestemmelse nærmere er præciseret i artikel 51 i statutten for Domstolen. I medfør af disse bestemmelser har Retten kun kompetence til som første instans at afgøre tvister på det aftaleretlige område, der indbringes for den, i henhold til en voldgiftsbestemmelse. Såfremt der ikke forelå nogen voldgiftsbestemmelse, ville Retten udvide sin dømmende kompetence ud over de tvister, hvis påkendelse udtømmende er forbeholdt den ved artikel 274 TEUF, da denne bestemmelse tværtimod forbeholder de nationale dømmende myndigheder en almindelig kompetence til at påkende søgsmål, hvori Unionen er part.

Eftersom Rettens kompetence i henhold til artikel 272 TEUF udgør en undtagelse fra de almindelige retsregler, skal den fortolkes restriktivt. Retten kan således kun tage stilling til en kontraktretlig tvist, såfremt parterne har samtykket i, at Retten kan udøve kompetence i denne henseende. Alene parter i en kontrakt, som indeholder en voldgiftsbestemmelse, kan være parter i en sag, som anlægges på grundlag af artikel 272 TEUF.

(jf. præmis 20, 25 og 30)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 44)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 48)