Sag anlagt den 13. juni 2012 - Hautau mod Kommissionen
(Sag T-256/12)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Hautau GmbH (Helpsen, Tyskland) (ved advokat C. Peter)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Europa-Kommissionens anfægtede afgørelse K(2012) 2069 endelig af 28. marts 2012 i sag COMP/39452 - beslag til vinduer og glasdøre annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
Subsidiært nedsættes den bøde, der er pålagt sagsøgeren, i et passende omfang.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ni anbringender.
For det første er det ved bødeafgørelsen med urette blevet lagt til grund, at der foreligger en overtrædelse af artikel 101 TEUF. Dette er imidlertid udelukket, da samtalerne har fundet sted med markedsmodpartens fulde kendskab og efter dennes ønske.
For det andet er det ved bødeafgørelsen med urette blevet lagt til grund, at andre beslagtyper end dreje-vippe-beslag var genstand for samtalerne mellem de deltagende virksomheder.
For det tredje, selv i tilfælde af, at der skulle foreligge en overtrædelse af artikel 101 TEUF, lægger bødeafgørelsen under alle omstændigheder med urette til grund, at specialbeslag også var omfattet af den konkurrencebegrænsende adfærd.
For det fjerde er den antagelse, at sagsøgeren skulle have deltaget i eventuelle konkurrencebegrænsende aftaler, som rækker ud over Forbundsrepublikken Tysklands område, ligeledes forfejlet. Således kan højst en overtrædelse af artikel 101, stk. 1, TEUF vedrørende det italienske og græske marked for året 2007 komme i betragtning for sagsøgeren.
For det femte gør sagsøgeren endvidere subsidiært gældende i forlængelse af 2-4 anbringende, at der med urette er blevet taget hensyn til omsætningen af skydebeslag hhv. specialbeslag samt omsætning, der ikke hidrører fra Tyskland, ved bødefastsættelsen. På grund af medregningen af denne omsætning er den af Kommissionen fastsatte omsætning til brug ved fastsættelsen af bødens grundbeløb tydeligt for højt. Derved er artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 blevet tilsidesat.
For det sjette gør sagsøgeren endvidere subsidiært gældende, at der foreligger et fejlagtigt skøn ved bødefastsættelsen med hensyn til overtrædelsens grovhed samt størrelsen af forhøjelsen for at opnå afskrækkende virkning (såkaldt adgangsgebyr). Procentsatsen for overtrædelsens grovhed hhv. forhøjelsen for at opnå afskrækkende virkning er fastsat uforholdsmæssigt højt i forhold til sagsøgeren. Også i den henseende er der tale om en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003.
For det syvende gør sagsøgeren endvidere subsidiært gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 på grund af en uretmæssig hensyntagen til omsætning opnået med andre kartelmedlemmer.
For det ottende er afgørelsen endvidere behæftet med en tungtvejende begrundelsesmangel. Afgørelsen bør derfor annulleres i sin helhed på grund af en tilsidesættelse af artikel 296 TEUF og en deraf følgende tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar uafhængigt af, om sagsøgeren har deltaget i aftaler, som overtræder artikel 101 TEUF eller ej. En afhjælpning, mens sagen verserer, kan ikke komme på tale.
For det niende har Kommissionen med urette lagt til grund, at sagsøgeren fra 16. november 1999 til 3. juli 2007 har deltaget i de (angiveligt) konkurrencebegrænsende aftaler. Denne anklage om en enkelt og vedvarende overtrædelse fra 16. november 1999 til 3. juli 2007 er imidlertid grundet en selvstændig prisforhøjelse for år 2001 samt grundet manglen på en aftale for år 2002 ikke holdbar. Således kan dog tidsrummet fra 2003 medregnes i afgørelsen. For så vidt sagsøgeren anklages for konkurrencebegrænsende adfærd uden for det tyske marked, kan virksomheden højst kritiseres for en overtrædelse af artikel 101 TEUF for år 2007. Sagsøgeren er derfor af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at tilregne denne en overtrædelse med en varighed på syv år og syv måneder.
____________